Overførsler fra selskab til direktørs private konto anset som løn

Sagen omhandler en klagers beskatning af overførsler fra sit selskab, [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2012 og 2013. SKAT havde anset nettooverførslerne som skattepligtig lønindkomst, da klageren, som direktør og hovedanpartshaver, ikke kunne dokumentere en erhvervsmæssig anledning til overførslerne. Klageren gjorde gældende, at beløbene enten var refusion af udlæg til selskabets erhvervsmæssige udgifter (løn til medarbejdere, leje af mandskab, underleverandører og byggematerialer) eller skulle behandles som aktionærlån.

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede [virksomhed1] ApS i 2007, som udførte entrepriser, mandskabsudlejning og beslægtet virksomhed. Selskabet gik konkurs i 2013. Klageren var direktør og eneejer. Der var betydelige nettooverførsler fra selskabets bankkonto til klagerens private konto i 2012 (2.057.397 kr.) og 2013 (1.419.548 kr.). Klageren var den eneste med adgang til selskabets bankkonto. Der forelå ingen årsrapporter for 2012 og 2013, og kurator modtog kun begrænset bogføringsmateriale. Klageren oplyste, at en del af overførslerne var til refusion af udlæg, herunder kontante betalinger til kreditorer og medarbejdere, da selskabet ofte opererede med kontante dispositioner. Klageren havde angiveligt smidt kvitteringer og arbejdssedler ud i forbindelse med konkursen.

SKAT opgjorde det skattepligtige beløb således:

Klagerens repræsentant fremlagde en mere omfattende opgørelse over lønudgifter, som klageren angiveligt havde betalt på vegne af selskabet fra sin private konto:

Repræsentanten fremlagde også en oversigt over udokumenterede udgifter til byggematerialer, benzin mv. betalt af klageren via betalingskort eller kontant.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med 1.777.660 kr. for 2012 og 1.270.127 kr. for 2013. SKAT begrundede afgørelsen med, at klageren som direktør og hovedanpartshaver havde haft fuldmagt til selskabets bankkonto, og at den erhvervsmæssige anledning til overførslerne ikke var dokumenteret. SKAT henviste til, at der ikke var indsendt bogføring til kurator, og at klageren ikke kunne fremskaffe yderligere dokumentation. Transaktioner mellem et selskab og en hovedanpartshaver er underlagt skærpede beviskrav. SKAT anså overførslerne som løn til klageren i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. Der skulle desuden betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at overførslerne var refusion af udlæg til selskabets erhvervsmæssige udgifter, herunder løn til medarbejdere, leje af mandskab fra [virksomhed16] A/S, betaling af underleverandører ([virksomhed14], [virksomhed15]) og køb af byggematerialer/benzin. Det blev fremhævet, at klageren ofte hævede kontanter fra sin private konto til disse formål. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs skøn var forkert, da SKAT ikke havde indhentet relevant materiale fra kurator, hvilket udgjorde en sagsbehandlingsfejl og en overtrædelse af officialprincippet. Det blev også anført, at klageren ikke havde haft et privatforbrug af den størrelse, som forhøjelsen ville medføre. Subsidiært gjorde klageren gældende, at beløbene skulle betragtes som aktionærlån, og at beskatning kun kunne ske, hvis klageren var insolvent på tidspunktet for låneoptagelsen (før 15. august 2012). Endvidere blev det anført, at eventuel beskatning skulle ske som udbytte og ikke løn, da klageren allerede havde selvangivet sin løn, og yderligere udbetalinger ikke modsvarer en arbejdsindsats, men har karakter af udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af overførslerne som løn, men hjemviste spørgsmålet om fradrag for udgifter til løn til tredjemand til Skattestyrelsen for en nærmere opgørelse. Afgørelsen kan opsummeres som følger:

Begrundelse for afgørelsen

• Formelt - Officialprincippet: Landsskatteretten fandt, at skattemyndighederne havde opfyldt officialprincippet. SKAT havde gentagne gange forsøgt at indhente oplysninger og dokumentation fra kurator, som oplyste ikke at være i besiddelse af bogføring. Klageren og dennes repræsentant havde heller ikke kunnet fremskaffe yderligere materiale. SKATs skønsmæssige fastsættelse af indkomsten, baseret på kontoudtog, blev derfor anset for gyldig.

• Sagens Realitet - Beskatning af overførsler:

  • Retten henviste til Statsskatteloven § 4, hvorefter al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, herunder løn og goder i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c. Denne indkomst er skattepligtig for modtageren i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1.
  • Det blev lagt til grund, at klageren som direktør og hovedanpartshaver havde rådighed over selskabets konti og havde overført beløbene til sin private konto. Da klageren ikke havde fremlagt regnskaber eller dokumentation for, at beløbene var anvendt til erhvervsmæssige udgifter for selskabet, havde klageren ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne ikke skulle henføres til klagerens skattepligtige indkomst.
  • Overførslerne blev anset for løn til klageren, da det var sandsynligt, at selskabets indtægter stammede fra klagerens arbejde, og beløbene blev derfor beskattet som personlig indkomst i henhold til Personskatteloven § 3, stk. 1.
  • Det forhold, at SKAT ikke havde beregnet klagerens privatforbrug, ændrede ikke vurderingen, da beskatningen udspringer af konstaterede indsætninger, som klageren ikke kunne godtgøre var skattefrie.
  • Argumentet om aktionærlån blev afvist, da der ikke var fremlagt en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet. Praksis vedrørende aktionærlån før Ligningsloven § 16 E (før 14. august 2012) forudsatte en anerkendt låneforbindelse, hvilket ikke var tilfældet her.

• Fradrag for udgifter til underleverandører, driftsudgifter m.v.:

  • Klageren havde ikke dokumenteret via pengestrømme, fakturaer eller andre objektive kendsgerninger, at en del af de overførte beløb var medgået til betaling af selskabets udgifter. Der var derfor ikke grundlag for at modregne disse udgifter i de modtagne beløb i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.

• Fradrag for løn til ansatte:

  • Bevisbyrden for, at klageren havde afholdt selskabets lønudgifter via sin private bankkonto, påhvilede klageren.
  • Betalinger til [person10] og [person4] (praktikanter lønnet af kommunen) blev ikke anerkendt som løn, da der ikke forelå dokumentation som timesedler eller lønsedler.
  • Overførsler til "..." kunne ikke anerkendes, da modtagerne ikke kunne identificeres entydigt.
  • For udbetalinger til [person2], [person3], [person6], [person5] og [person8], som allerede var på selskabets lønningsliste og dermed kunne identificeres, fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at klageren havde afholdt en del af selskabets lønudgifter udover de indberettede beløb. Opgørelsen af det beløb, der kunne modregnes, blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen for en nærmere gennemgang og opgørelse.