Partnerselskab: Holdingselskab rette indkomstmodtager af udbytte og partner af løn

Repræsentanten bemærker, at sagen afviger fra det tidligere bindende svar (SKM2020.513.SR), hvor Spørger blev anset for lønmodtager, idet ejerstrukturen, overskudsdelingen og ledelsen er ændret.

De spørgsmål, som ønskes besvaret, er:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger Holding kan anses for rette indkomstmodtager af udbytte, som Spørger Holding modtager fra Partnerselskabet?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger kan anses for rette indkomstmodtager af løn, som Spørger modtager fra Partnerselskabet?

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræfter begge spørgsmål med 'Ja'. Afgørelsen bygger på en samlet vurdering af Spørgers status i Partnerselskabet i lyset af Ligningsloven § 4, der fastslår, at deltagelse i et transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørgsmål 1: Rette indkomstmodtager af udbytte (Spørger Holding)

Skattestyrelsen konkluderede, at Spørger skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende ud fra en vurdering af hans indflydelse og økonomiske risiko i Partnerselskabet:

• Indflydelse: Selvom to partnere har større ejerandele (20-24 % hver), har ingen enkelt partner eller gruppe af partnere bestemmende indflydelse. Væsentlige beslutninger kræver 2/3 kvalificeret flertal, hvilket sikrer, at de to store partnere ikke alene kan træffe beslutninger. Spørger er desuden ikke underlagt andres instruktionsbeføjelse, men leder sit eget specialområde og har instruktionsbeføjelser over for de ansatte her. Dette blev anset for at give Spørger tilstrækkelig indflydelse.
• Økonomisk risiko: Spørger har ikke kun en aktuel hæftelse via sit indskud på xx kr., men også en latent forpligtelse til at reetablere selskabskapitalen i tilfælde af underskud (samlet latent hæftelse på xx kr.). Desuden kan hans løbende vederlag (løn og udbytte) kræves tilbagebetalt ved underskud, hvilket Skattestyrelsen anser for en ikke ubetydelig økonomisk risiko, der er usædvanlig i et lønmodtagerforhold.

Skattestyrelsen fandt, at når Spørgers indflydelse sammenholdes med hans økonomiske risiko, skal han efter en samlet vurdering anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Da selvstændigt erhvervsdrivende kan udøve deres aktivitet gennem et selskab (jævnfør praksis), er Spørger Holding rette indkomstmodtager af udbytteindkomsten fra Partnerselskabet.

Spørgsmål 2: Rette indkomstmodtager af løn (Spørger personligt)

Det er fast praksis (jf. blandt andet SKM2010.755.SR og SKM2020.512.SR), at en skattepligtig, der via et holdingselskab ejer en andel af et skattemæssigt transparent selskab, personligt kan få udbetalt løn for sit arbejde for det transparente selskab.

Skatterådet bekræfter, at da Spørger er selvstændigt erhvervsdrivende, er han personligt rette indkomstmodtager af den løn, han modtager fra Partnerselskabet for sit personlige arbejde.

2. Forenkling af Transfer Pricing (OECD's "beløb B-rapport")

En central del af forslaget er indførelsen af en ny, forenklet tilgang til prisfastsættelse for visse distributionstransaktioner. Dette sker ved implementering af OECD's "beløb B-rapport".

• Fravigelse af armslængdeprincippet: For danske selskaber med kontrollerede transaktioner med en kvalificeret distributør i et af 23 navngivne lande (som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og har valgt tilgangen), fraviges det almindelige armslængdeprincip i ligningslovens § 2. I stedet anvendes en forenklet metode.
• Formål: At undgå asymmetrisk beskatning og reducere administrative byrder i situationer med lav risiko for skatteplanlægning.

3. Lempelser i dokumentationspligten for Transfer Pricing

Lovforslaget medfører betydelige administrative lettelser for virksomheder, især SMV'er, ved at justere kravene til transfer pricing-dokumentation i skattekontrolloven.

4. Justering af regler om hybride enheder og international sambeskatning

• Hybride Mismatch: Reglerne i selskabsskattelovens § 2 C om omkvalifikation af transparente enheder justeres for at forhindre, at forskellig skattemæssig kvalificering af enheder i forskellige lande udnyttes til dobbelt ikke-beskatning.
• International Sambeskatning: Der indføres en undtagelse i selskabsskattelovens § 31 A, så en 10-årig bindingsperiode for international sambeskatning ikke afbrydes ved visse interne omstruktureringer (ophørsspaltning af et nystiftet ultimativt moderselskab). Dette giver øget fleksibilitet for koncerner.

5. Andre væsentlige ændringer

• Skattely-liste: Antigua og Barbuda fjernes fra listen i ligningslovens § 5 H over lande omfattet af defensive foranstaltninger, i tråd med EU's opdaterede liste.
• Kontoførende investeringsforeninger: Disse foreninger undtages fra oplysningspligten i skattekontrolloven, hvis de ikke har skattepligtig indkomst, hvilket genindfører retstilstanden fra før 2023.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De enkelte bestemmelser har dog forskellige virkningstidspunkter:

• Ændringer til minimumsbeskatningsloven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.
• Ændringer vedr. transfer pricing og aflønning af distributører har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
• Ændringer til selskabsskattelovens § 2 C (hybride enheder) har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2025 eller senere.