Nægtelse af fradrag for afskrivninger på varemærke og domænenavn samt royaltybetaling - manglende erhvervsmæssig benyttelse og grov uagtsomhed

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS, et dansk holdingselskab ejet af et brasiliansk moderselskab, som beskæftiger sig med design, produktion, distribution og salg af sko og tøj. SKAT havde for indkomstårene 2008-2013 nægtet selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com. Desuden blev fradrag for en royaltybetaling vedrørende varemærket [x1] i indkomståret 2008 nægtet. SKAT forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med betydelige beløb for de omhandlede år.

[virksomhed1] ApS er et holdingselskab uden ansatte, hvis formål er at drive handel og finansiel virksomhed, herunder erhvervelse og besiddelse af kapitalandele. Selskabet har haft underskud siden opstarten i 2006 og har ikke betalt skat i perioden. Varemærket [x1] blev købt i december 2007 for 1 mio. USD af et indisk selskab for at beskytte koncernens primære varemærke [x3]. Selskabet oplyste, at varemærket [x1] ikke ville blive brugt aktivt og dermed ikke generere indkomst for det danske selskab. Domænenavnet [x2].com blev erhvervet i 2009 for 165.000 USD med det formål at forhindre andre i at erhverve det, da koncernens hoveddomæne var [x2].com.br. Ligesom varemærket blev domænet ikke forventet at generere indkomst for det danske selskab.

Selskabet betalte desuden royalty til en uafhængig tredjemand i Argentina for varemærket [x1], selvom det primære varemærke, der blev solgt under i Argentina, var [x3]. Royaltybetalingen blev i regnskaberne for 2009-2013 tilbageført som en ikke-fradragsberettiget post, men ikke i 2008, hvor den var bogført som markedsføringsomkostninger. Revisor havde i revisionsprotokoller anbefalet selskabet at udfærdige en aftale med koncernselskaberne for at opkræve kompensation for royaltybetalingerne, da de var afholdt på vegne af andre.

SKATs afgørelse var baseret på, at selskabet ikke var rette omkostningsbærer af udgifterne, da de var afholdt i andre koncernselskabers interesse. SKAT anførte, at aktiverne ikke blev benyttet erhvervsmæssigt af det danske selskab, hvilket er en forudsætning for afskrivning efter [Afskrivningsloven § 1] og [Afskrivningsloven § 40, stk. 2]. SKAT fandt desuden, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2011 i henhold til [Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5], da selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt ved at selvangive fradrag for udgifter, der ikke ville generere indkomst for selskabet, og ved at give urigtige eller ufuldstændige oplysninger i selvangivelserne.

Klageren påstod principalt, at den selvangivne indkomst skulle anerkendes, idet selskabet var berettiget til afskrivninger, og der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Klageren argumenterede for, at afskrivningsret for immaterielle aktiver ikke er betinget af erhvervsmæssig benyttelse, og at et holdingselskab under alle omstændigheder anses for erhvervsdrivende. Klageren bestred desuden, at selskabet havde handlet groft uagtsomt, da oplysningerne var tilgængelige, og den juridiske fortolkning var kompleks. Subsidiært fremsatte klageren flere påstande vedrørende genoptagelsesfristerne og fradragsretten for royaltybetalingen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com samt fradrag for royaltybetalingen vedrørende varemærket [x1] i indkomståret 2008.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Krav om erhvervsmæssig benyttelse: Det er en grundlæggende betingelse for skattemæssig afskrivning på et aktiv, at det anvendes erhvervsmæssigt. Dette fremgår af [Afskrivningsloven § 1] og lovens forarbejder. Retten fandt det ikke godtgjort, at varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com blev købt med henblik på erhvervsmæssig benyttelse af det danske selskab. Den omstændighed, at selskabet eventuelt senere kunne sælge rettighederne, førte ikke i sig selv til afskrivningsret. Det blev heller ikke godtgjort, at formålet med købet var at opnå skattepligtige royaltyindtægter fra datterselskaber, da dette først blev anført under klagesagen og ikke var underbygget af andre oplysninger. Selskabet havde desuden ingen royaltyindtægter fra varemærket siden anskaffelsen i 2007. Købet af varemærket og domænet blev anset for at være sket i andre koncernselskabers interesse, da det danske selskab ikke driver handel eller anden virksomhed med de pågældende varemærker eller domæner. Derfor kunne der ikke foretages afskrivninger efter [Afskrivningsloven § 40, stk. 2], jf. [Afskrivningsloven § 1] og SKM2011.327.BR.

• Royaltybetaling: Udgiften til royaltybetaling vedrørende varemærket [x1] på det argentinske marked blev ikke anset for at relatere sig til det danske selskabs indkomsterhvervelse. Selskabet havde ikke godtgjort, at det havde indgået en royaltyaftale med ejeren i Argentina, og dermed heller ikke, at det var rette omkostningsbærer. Fradrag blev derfor nægtet i henhold til [Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a].

• Ekstraordinær genoptagelse: Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter [Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5], var opfyldt for indkomstårene 2008-2011 vedrørende afskrivningerne og for indkomståret 2008 vedrørende royaltybetalingen. Retten vurderede, at selskabet havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved at selvangive afskrivninger på aktiver, der aldrig havde været anvendt erhvervsmæssigt, og ved at fradrage royaltybetalingen i 2008, selvom den ikke var fradragsberettiget. Selskabet er et holdingselskab uden ansatte, der ikke driver handel med de omhandlede varemærker eller domæner. Den manglende erhvervsmæssige benyttelse var en grundlæggende betingelse, som selskabet burde have været klar over.

• 6-måneders fristen: Fristen i [Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2], blev anset for overholdt. Selvom afskrivningerne og fradraget fremgik af regnskaberne, fik SKAT først tilstrækkelig kundskab til at vurdere grundlaget for ekstraordinær ansættelse, da selskabets repræsentant besvarede SKATs anmodning om yderligere oplysninger i et brev af 13. juli 2015. SKATs forslag til afgørelse blev sendt den 5. januar 2016, hvilket var inden for fristen.