Manglende dokumentation for foreningsmidler medførte skattepligt

Sagen omhandler en førtidspensionist, der i indkomstårene 2012 og 2013 havde betydelige indsætninger på bankkonti, som SKAT anså for skattepligtig indkomst. Klageren forklarede, at kontiene tilhørte en velgørende forening, [Forening1], hvor han var formand, og at pengene blev indsamlet og videresendt til velgørende formål i Afrika.

Faktiske oplysninger

Klageren, der kom til Danmark fra Somalia i 1992 og blev dansk statsborger i 2000, var førtidspensionist. Han havde rådighed over tre bankkonti i [finans1], registreret med hans CPR-nummer og titlen "[Forening1] c/o [person2]". Banken havde indberettet kontiene med en kode for særlige ejerforhold, potentielt vedrørende en forening. Klageren forklarede, at kontiene blev brugt til foreningens tre projekter: familiesupport/life line, landbrugsstøtte og uddannelsesstøtte.

Indbetalingerne på de to primære konti udgjorde i alt 2.822.700 kr. i 2012 og 1.858.557 kr. i 2013. Klageren oplyste, at indbetalingerne stammede fra kontante indsamlinger foretaget af ham og andre bestyrelsesmedlemmer samt direkte bankoverførsler. Udbetalingerne fra kontiene var ofte benævnt som udlandsoverførsler, herunder til [virksomhed1] LLC i Dubai og [virksomhed2].

Foreningen [Forening1] blev registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1998, men registreringen blev senere annulleret. Foreningens vedtægter angav formål som at yde hjælp til nødlidende i Afrikas Horn og bidrage til udvikling. Klageren fremlagde regnskaber for foreningen, men SKAT bemærkede, at bankbeholdningen i regnskabet ikke stemte overens med saldi på de omhandlede konti, og at driftsposter ikke kunne genfindes på kontoudtogene. Klageren havde ikke fremlagt bilag eller bogføring, der kunne vise en sammenhæng.

Klageren forklarede, at foreningen anvendte [virksomhed7] i Dubai til pengeoverførsler til Afrika og fremlagde en aftale herom. Han fremlagde også lister over overførsler, men SKAT fandt, at disse lister ikke kunne afstemmes med bankkontoudtogene, og der var ingen større sammenfald af navne mellem overførselslisterne og medlemslisterne.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2012 og 2013 med de fulde indsætninger på bankkontiene. SKAT argumenterede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager af beløbene. Da kontiene var oprettet i hans navn, og han havde fuld rådighed over dem, ansås indbetalingerne for at være tilgået ham og dermed skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. SKAT anså indkomsten som virksomhedsindkomst, der er personlig indkomst jf. Personskatteloven § 3, og som der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af jf. Arbejdsmarkedsloven § 4, stk. 1. SKAT bemærkede desuden, at ansættelsesfristen var den udvidede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da aktiviteterne blev anset for erhvervsmæssige.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten gjorde gældende, at klageren blot var formand for en velgørende forening, og at pengene tilhørte foreningen, som var skattefri i henhold til Selskabsskatteloven. Det blev fremhævet, at banken selv havde indberettet kontiene med en kode, der indikerede, at de kunne vedrøre en forening. Repræsentanten argumenterede, at foreningen opfyldte kriterierne for at være en forening, herunder ideelt formål, vedtægter, valgt bestyrelse, og at klagerens privatøkonomi ikke var sammenblandet med foreningens konti. Det blev også anført, at foreningen førte protokol over ind- og udbetalinger, og at klagerens bistand var af frivillig karakter. Klageren havde forsøgt at fremlægge bogføring, men SKAT kunne ikke læse programmet. Det blev understreget, at fastholdelse af SKATs afgørelse ville være åbenbart urimelig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 2.822.700 kr. og 1.858.557 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren var den eneste dispositionsberettigede over de omhandlede bankkonti, som var registreret på hans CPR-nummer, selvom de bar titlen "[Forening1] c/o [person2]".
• Klageren havde bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke var skattepligtig indkomst for ham, jf. Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 1.
• Foreningen [Forening1]s registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var annulleret, og dens vedtægter omfattede ikke virksomhed med udbud af betalingstjenester. Foreningen var heller ikke registreret som udbyder af betalingstjenester hos Finanstilsynet.
• Klageren havde ikke fremlagt den underliggende bogføring for foreningens regnskaber, og de fremlagte regnskaber kunne ikke afstemmes med bankkonti eller medlemslister. Indbetalinger og udbetalinger til udlandet fremgik ikke af regnskaberne.
• De fremlagte lister over modtagne indbetalinger og overførsler kunne ikke afstemmes med bankkontoudtogene, og der kunne ikke følges et transaktionsspor fra indbetalinger til efterfølgende udbetalinger eller overførsler til navngivne personer.
• Klagerens forklaringer om støtte til skoler og landbrugsprojekter i Somalia var ikke tilstrækkeligt dokumenteret med bilag eller transaktioner på kontoudtogene.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at kontiene tilhørte en forening, eller at de indsatte beløb ikke skulle anses som skattepligtig indkomst for ham. Da klageren havde fuld rådighed over midlerne, og der ikke var ført tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, blev beløbene anset for skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4.