Manglende dokumentation for tab på debitorer – momstilsvar

Sagen omhandler en selvstændig virksomhed, der driver bogføring, revision og skatterådgivning, og som har fratrukket 15.000 kr. i moms for tab på debitorer i regnskabet for 2013. Tab på debitorer vedrørte en faktura fra 1. juli 2010 på 75.000 kr. (heraf moms 15.000 kr.) for regnskabsassistance og rådgivning til en anden virksomhed.

SKAT godkendte ikke fradraget for tab på debitorer eller den tilhørende moms, med henvisning til Momsloven § 27, stk. 6. SKATs begrundelse var, at tabet ikke var sandsynliggjort, da der kun var sendt én rykker næsten tre år efter fakturadatoen, og der ikke var foretaget tilstrækkelige skridt til at inddrive tilgodehavendet.

Klageren anførte, at det var formålsløst at foretage yderligere inddrivelsesskridt, da debitor var insolvent og havde stor gæld, hvilket klageren var bekendt med fra tidligere assistance og kontakt med SKATs pantefoged. Klageren oplyste desuden, at kravet var faldet for 3-års forældelsesfristen i slutningen af 2013, hvilket klageren anså som en endelig konstatering af tabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 15.000 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2013 – 31. december 2013.

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2013 var konstateret et endeligt tab på den pågældende debitor i henhold til Momsloven § 27, stk. 6. Begrundelsen herfor var:

• Der var alene sendt et brev af 1. juni 2013 med en påmindelse om tilgodehavendet, som vedrørte en faktura fra 1. juli 2010.
• Der var ikke foretaget effektive tiltag for at inddrive tilgodehavendet, såsom rykkerbreve, forgæves udlæg eller andre retsskridt.
• Det forhold, at der ikke var truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse, og at kravet nu var konstateret forældet, kunne ikke anses for et udslag af naturlig driftsrisiko.