Kommunes ansvar og handlemuligheder for ejendom uden vejadgang
Dato
16. maj 2025
Eksterne links
Tags
En grundejer har anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende en ejendom, der blev udstykket i 1943 og i dag mangler lovlig adgang til offentlig vej. Grundejeren ønsker at få afklaret kommunens ansvar og handlemuligheder for at etablere en sådan adgang.
Kommunens ansvar og pligt
Vejdirektoratet fastslår, at kommunen som vejmyndighed ikke har et direkte ansvar for at sikre vejadgang til ejendommen. Da ejendommen blev udstykket før ikrafttrædelsen af privatvejsloven i 1973, var de nuværende krav i Lov om private fællesveje § 32 om sikring af vejadgang ved udstykning ikke gældende. Der findes ingen bestemmelser i den nuværende vejlovgivning, der pålægger kommunen en pligt til at etablere adgang for ejendommen.
Kommunens handlemuligheder efter privatvejsloven
Kommunen har dog mulighed for at gribe ind. Ifølge Lov om private fællesveje § 26, stk. 2, nr. 2, kan kommunen i "særlige tilfælde" selv foretage vejudlæg og tildele vejrettigheder. Dette er en såkaldt "kan-bestemmelse", hvilket betyder, at det er op til kommunens skøn og ikke en pligt.
Kommunens beslutning skal være begrundet i almene, offentligretlige hensyn, såsom:
- At sikre en hensigtsmæssig byggemodning af et område.
- At udlægget er i overensstemmelse med planmæssige dispositioner, jf. Lov om private fællesveje § 27, stk. 2.
- At der skabes hensigtsmæssige vejforhold og mulighed for en god udnyttelse af de berørte arealer.
I sin vurdering kan kommunen også inddrage, om grundejeren (eller en tidligere ejer) selv har fravalgt at sikre vejadgang ved parcellens opståen.
Krav til vejadgang: Gående adgang kan være tilstrækkeligt
Vejdirektoratet præciserer, at vejlovgivningen ikke stiller krav om, at en ejendom skal have kørende adgang. En "fornøden vejadgang" kan i visse tilfælde være en gående adgang, hvilket er almindeligt for f.eks. etageejendomme i byområder. Definitionerne findes i Lov om offentlige veje m.v. § 3 og Lov om private fællesveje § 10.
Alternativ løsning via domstolene
Hvis enighed mellem grundejerne ikke kan opnås, og kommunen ikke vælger at anvende sine beføjelser, henviser Vejdirektoratet til den privatretlige vej. Grundejeren kan anlægge en retssag med henblik på at få en dom for vejret over en naboejendom i henhold til Lov om private vejrettigheder § 2. Denne bestemmelse giver domstolene mulighed for at tildele en ejendom den nødvendige adgang mod betaling af erstatning til den berørte nabo.
Oversigt over løsningsmuligheder
Løsningsmodel | Juridisk grundlag | Ansvarlig part | Bemærkninger |
---|---|---|---|
Frivillig aftale | Aftaleret | Grundejere | Kræver enighed mellem naboer om at etablere en privat fællesvej. |
Kommunalt vejudlæg | Lov om private fællesveje § 26, stk. 2 | Kommunen (vejmyndighed) | En "kan-bestemmelse". Kræver "særlige tilfælde" og almene hensyn. Kommunen er ikke forpligtet. |
Domstolsafgørelse | Lov om private vejrettigheder § 2 | Grundejer (via sagsanlæg) | Kan gennemtvinge en vejret over en naboejendom mod erstatning. Afgøres af domstolene. |
Vejdirektoratet har den 16. maj 2025 afgivet en generel udtalelse om en kommunes ansvar og handlemuligheder i en sag, hvor en lovligt udstykket og bebyggelig ejendom mangler fornøden adgang til offentlig vej. Udtalelsen er af generel karakter og udgør ikke en afgørelse i en konkret sag.
Lignende afgørelser