Tinglysningsafgift ved overdragelse af ejendomme fra konkursbo til almennyttigt boligselskab

Sagen omhandlede SKATs opkrævning af tinglysningsafgift for 161 skøder i forbindelse med overdragelse af ejendomme fra et almennyttigt boligselskab under konkurs, [virksomhed1], til et nyoprettet almennyttigt boligselskab, klageren. Klageren havde betalt en fast afgift på 1.660 kr. pr. skøde, men SKAT krævede yderligere afgift baseret på ejendomsværdien.

Klageren argumenterede for, at overdragelserne skulle være afgiftsfritaget i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 6a, da situationen med et boligselskab under konkurs, hvor afdelingerne overdrages til en ny organisation, burde sidestilles med en fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver. Klageren henviste til, at overdragelsen var nødvendiggjort af konkursen og godkendt af tilsynskommunerne, og at der ikke blev erlagt modydelse. Desuden gjorde klageren gældende, at der reelt var tale om en navneændring, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 3, da afdelingerne er de reelle ejere, og overdragelsen kun var en teknikalitet forårsaget af det digitale tinglysningssystem, som kræver CVR-nummer for adkomsthaver.

SKAT fastholdt, at der var tale om ejerskifte mellem to selvstændige retssubjekter ([virksomhed1] og klageren havde forskellige CVR-numre), og at [virksomhed1] var likvideret, hvilket ikke opfyldte betingelserne for fusion, der kræver opløsning uden likvidation. SKAT påpegede også, at den krævede erklæring i henhold til Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 5 ikke var afgivet, hvilket var en grundlæggende betingelse for afgiftsfritagelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 6a. SKAT mente derfor, at afgiften skulle beregnes efter Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og 2 baseret på ejendomsværdien, da ejerskiftesummen var 0 kr.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i hovedtræk, men nedsatte opkrævningen med 30.900 kr. på grund af et allerede betalt beløb for et af skøderne. Retten fandt, at betingelserne for afgiftslempelse i hverken Tinglysningsafgiftsloven § 6a eller Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 3 var opfyldt, primært fordi den krævede erklæring ikke var afgivet, og fordi der var tale om overførsel mellem to forskellige retssubjekter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at den ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner eller den vejledning, Tinglysningsretten har ydet. Rettens afgørelse er begrænset til, hvorvidt der er beregnet korrekt tinglysningsafgift af de konkrete tinglysningsmæssige transaktioner, som i denne sag udgør tinglysningen af 161 skøder.

Det blev fastslået, at der skal betales afgift til statskassen ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1. Afgiften udgør 1.660 kr. samt 0,6 % af afgiftsgrundlaget, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1. For erhvervsejendomme beregnes afgiftsgrundlaget som ejerskiftesummen, dog mindst den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.

Klagerens påstand om afgiftsfritagelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 6a (fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver) blev afvist. Retten fandt, at betingelserne for afgiftsbegunstigelsen ikke var opfyldt, da klageren ikke havde afgivet en erklæring i overensstemmelse med Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 5. Oplysningerne på skødet under feltet ”Beregningsgrundlaget er et andet” kunne ikke sidestilles med en sådan erklæring.

Klagerens subsidiære påstand om, at der alene var tale om en navneændring efter Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 3, blev ligeledes afvist. Da overdragelsen skete mellem to forskellige retssubjekter (med forskellige CVR-numre), fandt retten, at der ikke var grundlag for at statuere en navneændring.

Da betingelserne for afgiftslempelse i hverken Tinglysningsafgiftsloven § 6a eller Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 3 var opfyldt, skulle tinglysningsafgiften beregnes efter Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og 2. Afgiftsgrundlaget blev fastsat til de senest offentliggjorte ejendomsværdier, da ejerskiftesummen var 0 kr.

Landsskatteretten nedsatte SKATs opkrævning med 30.900 kr., da det fremgik af et af skøderne, at klageren allerede havde betalt 32.560 kr. i tinglysningsafgift for denne ene ejendom (1.660 kr. + 0,6 % af ejendomsværdien).

Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs afgørelse af 15. januar 2016 om opkrævning af tinglysningsafgift fra 4.846.300 kr. til 4.815.400 kr.