Manglende fradrag for underskud og nægtet anvendelse af virksomhedsordning for solcenter (2012-2014)

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af en personligt drevet solcenter-virksomhed i indkomstårene 2012-2014, samt retten til at anvende virksomhedsordningen. Virksomheden, der startede i 2006, havde konstant underskud i hele sin levetid frem til salget i 2015.

Klageren drev virksomheden "[virksomhed1]" (tidligere "[virksomhed2] v/[person1]") i [by1]. Virksomheden beskæftigede sig med drift af et solcenter med 5 solarier. Fra opstarten og frem til juni 2014 var klageren tilknyttet franchisekæden [virksomhed2], men opsagde aftalen for at reducere omkostninger ved selv at varetage indkøb og service. Klageren oplyste, at driften var utilfredsstillende, og at han havde forsøgt at afhænde firmaet siden 2013 på grund af manglende likviditet til investeringer.

Klageren anførte, at en række udefrakommende faktorer havde negativ indflydelse på omsætningen og rentabiliteten:

• Åbning af en konkurrent i 2010 tæt på solcentret.
• "Skræmme-solariekampagner" fra [Organisation1] og [Fond1] i 2012-2016.
• Skærpede krav fra Sikkerhedsstyrelsen i 2011, der krævede ombygning af solmaskiner til UV-type 3, hvilket medførte betydelige omkostninger og kundefald.
• Problemer med narkomaner i solcentret, herunder to dødsfald i 2010 og 2013, hvilket skadede solcentrets omdømme og omsætning. Klageren havde forsøgt at løse problemet med overvågning og dagligt fremmøde.
• Hærværk for 130.000 kr. begået af narkomaner.

Klageren fremhævede, at virksomheden blev drevet professionelt og med det klare formål at opnå overskud, og at de negative resultater skyldtes forbigående og ekstraordinære omstændigheder. Han henviste til, at virksomheden blev solgt til tredjemand i 2015 for 25.000 kr. plus overtagelse af lejemål, hvilket indikerede en potentiel indtjeningsværdi i købers øjne. Klageren havde sideløbende lønmodtagerindtægter på mellem 353.410 kr. og 492.999 kr. i de omhandlede år.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud og anvendelse af virksomhedsordningen, idet de fandt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. SKAT lagde vægt på den konstante underskudsgivende drift siden 2006 og manglen på budgetter eller udsigt til fremtidig overskudsgivende drift, der kunne dække omkostninger og honorere arbejdsindsatsen. SKAT anførte, at virksomheden ikke længere var i en opstartsfase, og at de nævnte omstændigheder ikke var ekstraordinære begivenheder, der berettigede en længere opstartsperiode.

Virksomhedens resultater (før renter)

SKATs opgørelse af regnskabstal for 2012-2014 (i kr.):

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for de selvangivne virksomhedsunderskud på 8.375 kr. i 2012, 101.680 kr. i 2013 og 89.162 kr. i 2014, og klageren kunne ikke anvende virksomhedsordningen.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, som fastslår, at udgifter skal være direkte knyttet til indkomsten og ligge inden for virksomhedens naturlige rammer for at være fradragsberettigede. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor udsigten til at opnå en rimelig fortjeneste vejer tungt. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. En virksomhed skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, så der er mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn. De konkret opnåede driftsresultater er afgørende, medmindre de skyldes ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden havde været underskudsgivende i hele perioden fra opstarten i 2006 og frem til salget i 2015.
• Klageren havde ikke godtgjort, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til, at solcentret ville udvikle sig til at give en rimelig fortjeneste.
• Problemerne med narkomaner blev aldrig løst.
• Klageren havde forsøgt at sælge virksomheden siden 2013 på grund af manglende likviditet til at opretholde driften.

Retten fandt, at de af klageren anførte forhold – såsom Sikkerhedsstyrelsens skærpede krav, [Organisation1] og [Fond1]s kampagner, nedgang i omsætning grundet narkomaner og dødsfald – ikke kunne føre til et andet resultat, da disse blev anset for almindelige forretningsmæssige risici i solcenterbranchen. Ligeledes ændrede opsigelsen af franchiseaftalen i 2014, salget af virksomheden i 2015, og SKATs manglende tidligere bemærkninger til regnskabstallene ikke ved afgørelsen.

Da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, kunne klageren heller ikke anvende virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.