Manglende fradrag for underskud af dyrlægevirksomhed – manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers dyrlægepraksis, der blev startet i 2006, og hvor SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT har begrundet afgørelsen med, at virksomheden ikke er anset for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand. Som følge heraf har SKAT heller ikke godkendt anvendelsen af virksomhedsskatteloven for de pågældende år.

Klageren er uddannet dyrlæge og drev oprindeligt virksomheden på fuld tid, men har siden 2007 drevet den ved siden af et lønmodtagerarbejde. Virksomheden har gennemgået flere ændringer, herunder flytning af klinik og frasalg af en mobil enhed i 2012. Klageren har oplyst, at hun var sygemeldt med stress i 2014, hvilket påvirkede både lønmodtagerarbejdet og virksomheden.

Finansielle resultater

Klagerens lønindtægter og timeantal fra lønmodtagerarbejde har været betydelige i de omhandlede år:

De selvangivne skattemæssige resultater for virksomheden har primært været underskud:

Virksomhedens regnskabstal for 2012-2018 viser ligeledes en overvejende negativ udvikling:

SKATs begrundelse

SKAT har anført, at virksomheden ikke er drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet til at være rentabel. De har lagt vægt på, at klageren har haft fuldtidsarbejde ved siden af, at virksomheden har haft vedvarende underskud over en lang periode, og at indkøringsfasen for længst er overstået. SKAT har også bemærket, at der ikke er plads til forrentning af kapital og driftsherreløn i virksomhedens resultater. SKAT har desuden fundet, at enkeltstående år med overskud ikke ændrer den samlede vurdering af manglende rentabilitet.

Klagerens opfattelse

Klageren har fastholdt, at virksomheden er erhvervsmæssig og rentabel. Hun har argumenteret for, at tidligere overskud i 2008 og 2011, samt forventede overskud i 2015 og 2016, viser, at underskuddene er forbigående. Klageren har forklaret underskuddene med upåregnelige forhold som finanskrisen, flytning af klinikken og egen sygemelding. Hun har fremhævet sine faglige forudsætninger, at virksomheden er professionelt drevet, og at aktiverne ikke anvendes privat. Klageren har også påpeget, at hendes lønmodtagerjob er foreneligt med driften af virksomheden, og at det har været nødvendigt for at dække erhvervsgæld og privatøkonomi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter kun kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. I ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan der alene fradrages udgifter direkte forbundet med indkomsterhvervelsen, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det med betydelig vægt indgår, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, dvs. med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med Højesterets praksis, herunder TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til overskud på den primære drift, så der er plads til forrentning af fremmed- og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden har haft regnskabsmæssige underskud i indkomstårene 2012-2014 på henholdsvis 141.584 kr., 66.285 kr. og 43.422 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.
• Klageren har selvangivet underskud fra virksomhedens opstart i 2006 og frem til 2014, med undtagelse af 2008, hvor der var et overskud på 80.278 kr.
• Selvom der var overskud i 2016-2018 (henholdsvis 15.196 kr., 2.717 kr. og 46 kr.), fandt Landsskatteretten, at disse overskud ikke kunne rumme en rimelig aflønning af klagerens arbejdsindsats i virksomheden, henset til omsætningen i disse år.
• Sammenholdt med de mange år med underskud, fandt Landsskatteretten, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Det forhold, at klageren havde de faglige forudsætninger for at drive virksomheden, kunne ikke føre til et andet resultat. Ligeledes kunne finanskrisen ikke tillægges betydning for bedømmelsen i 2012-2014, da klageren havde haft tid til at indrette sig herpå. Klagerens sygemelding i 2014, og den deraf følgende lave aktivitet, kunne heller ikke ændre resultatet, med henvisning til SKM2017.463 BR.

Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for underskud på 138.472 kr. i 2012, 51.585 kr. i 2013 og 31.926 kr. i 2014. Da virksomheden ikke var erhvervsmæssig, kunne virksomhedsordningen heller ikke anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.