Landsskatteretten stadfæster momstilsvar for frisørsalon: Manglende dokumentation for momsfradrag

Sagen omhandlede en frisørsalons momstilsvar for afgiftsperioden 2014, hvor SKAT havde forhøjet tilsvaret med 8.527 kr. på grund af manglende godkendelse af fradrag for købsmoms af en andel af medarbejder- og lokaleudgifter. Virksomheden havde systematisk fratrukket moms af alle udgifter ved at beregne 20% af de registrerede udgifter inkl. moms.

SKATs afgørelse var baseret på en stikprøvevis gennemgang af bilag, som viste, at en væsentlig del af de fratrukne udgifter blev anset for at være af privat karakter eller mangelfuldt dokumenteret. For medarbejderudgifter, der primært bestod af indkøb i supermarkeder (sodavand, yoghurt, mælk, rengøringsartikler m.v.), skønnede SKAT, at 50% var private. Derudover blev fradrag nægtet for dobbelt bogførte udgifter og udgifter relateret til en studietur til Tyskland, da disse enten indeholdt udenlandsk moms, ingen moms, eller manglede tilstrækkelig dokumentation.

For lokaleudgifter, som omfattede gasflasker, kopipapir, mad- og drikkevarer, magasiner, stearinlys, blomster og vaskemiddel, skønnede SKAT, at 10% var private. Ligeledes blev fradrag nægtet for dobbelt bogførte udgifter, udgifter uden bilag og specifikke udgifter, der blev anset for 100% private, såsom en borddug og et indkøb fra en tøjbutik.

Virksomhedens repræsentant anfægtede SKATs afgørelse på to hovedpunkter: principalt, at afgørelsen var ugyldig, da den var adresseret til indehaveren personligt og ikke til virksomheden med CVR-nummer; subsidiært, at forhøjelsen skulle nedsættes. Repræsentanten anerkendte visse forhøjelser (dobbelt bogførte, manglende bilag, specifikke private indkøb), men fastholdt, at de fleste blandede udgifter var erhvervsmæssige. Det blev argumenteret, at indkøb af frugt, kager og drikkevarer til kunder var fuldt fradragsberettiget, og at den del, der blev forbrugt af indehaveren og medarbejderen, var fradragsberettiget som personalepleje i skattemæssig henseende, selvom der ikke var momsfradrag. Tysklandsturen blev også anset for fuldt fradragsberettiget som en studietur, eller i det mindste for medarbejderens andel. Repræsentanten fremlagde desuden en opgørelse over udgifterne for at underbygge påstanden om, at udgifterne var erhvervsmæssige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2014.

Formelle aspekter

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Selvom virksomhedsnavnet og CVR-nummeret ikke fremgik af afgørelsens adressefelt, var virksomheden klart identificeret med navn, adresse og CVR-nummer i selve afgørelsen. Dette opfyldte kravene til klarhed og bestemthed, og der var ingen forvaltningsretlige mangler. Retten henviste til, at der ikke findes formkrav, der betinger gyldigheden af en afgørelse om ændring af et afgiftstilsvar af, at virksomhedsnavnet og/eller CVR-nummeret er angivet i adressefeltet. Kravene i Forvaltningsloven § 22, Forvaltningsloven § 24 og Forvaltningsloven § 25 blev anset for opfyldt.

Materielle aspekter

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at virksomheder kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer. Det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Medarbejderudgifter

• Dobbeltfratrukne udgifter: Landsskatteretten fandt det berettiget, at SKAT havde nægtet fradrag for købsmoms af den ene af de dobbeltfratrukne udgifter (bilag 138 og 181), da begge bilag fremgik af virksomhedens opgørelse over medarbejderudgifter for 1. halvår 2014. Den fremlagte posteringsoversigt kunne ikke ændre dette, da den manglede specificitet.
• Tysklandstur: Vedrørende turen til Tyskland fandt Landsskatteretten, at der ikke var fradrag for indehaverens andel af udgifterne:
  • Bilag 118 (bespisning) og 119 (diesel) indeholdt tysk moms, og der var derfor ikke fradrag efter Momsloven § 37. Retten bemærkede desuden, at der efter dansk momslov kun ville være begrænset fradrag for restaurantudgifter (Momsloven § 42, stk. 2) og intet fradrag for drift af personkøretøjer (Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6).
  • Bilag 120 og 121 (færgebilletter) indeholdt ingen moms, og der kunne derfor ikke godkendes momsfradrag.
  • Bilag 122 (dankortkvittering) manglede oplysninger om køb og moms, og opfyldte ikke dokumentationskravene for momsfradrag, jf. også EU-domstolens afgørelse i C-664/16, Vadan.
  • Bilag 123 (hotelreservation) var ikke en faktura og opfyldte ikke kravene til dokumentation for momsfradrag. Desuden ville eventuel moms være tysk moms, og leveringsstedet for indkvartering var i Tyskland, hvorfor Danmark ikke havde beskatningsretten, jf. Momsloven § 18 modsætningsvis.
• Øvrige medarbejderudgifter (supermarkedsindkøb): Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn om, at 50 % af disse udgifter var private. Udgifterne vedrørte i vidt omfang mad- og drikkevarer samt rengøringsartikler, som er naturligt forekommende i en privat husstand. Den fremsendte opgørelse fra repræsentanten var blot en sammenlægning af bilag og ændrede ikke vurderingen.

Lokaleudgifter

• Bilag 46 (1.399 kr. inkl. moms): Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften var afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter, da bilaget var anført som