Command Palette

Search for a command to run...

Beskatning af fri bolig for direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønning - [Ligningslovens § 16, stk. 9](/ref/ligningsloven_§_16)

Dato

24. januar 2018

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Fri bolig, Ligningsloven § 16, stk. 9, Væsentlig indflydelse, Direktør, B-indkomst, Ejendomsvurdering, Skattekontrolloven § 7 C

Sagen omhandlede SKATs pålæg til et selskab om at indberette værdien af fri bolig som B-indkomst for selskabets direktør, [person1], for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. [person1] var ansat som direktør, men var ikke aktionær i selskabet. Selskabet ejede ejendommen, hvor [person1] lejede en lejlighed til en månedlig leje på 2.000 kr. (eksklusive aconto), som ikke var reguleret siden lejekontraktens indgåelse i 1996.

SKAT begrundede sin afgørelse med, at [person1] havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Dette blev underbygget af, at [person1] og dennes ægtefælle havde opnået lån på favorable vilkår fra selskabet, og at udbetalte bonusser på 1.000.000 kr. i 2014 og 1.250.000 kr. i 2015 var anvendt til at udligne gæld til selskabet. SKAT henviste til Ligningsloven § 16, stk. 9, som omhandler beskatning af fri bolig for personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning, og Skattekontrolloven § 7 C for indberetningspligten.

Klageren bestred, at [person1] havde væsentlig indflydelse på egen aflønning, idet det overordnede ansvar for selskabets økonomi og administration alene blev varetaget af hovedanpartshaveren og direktøren, [person3]. Klageren anførte desuden, at SKATs vurdering af ejendommen som et parcelhus var forkert, da ejendommen var en nedlagt skole med flere bygninger, herunder en hovedbygning med to lejligheder, hvoraf [person1] lejede den ene. Klageren mente, at ejendomsvurderingen var fejlbehæftet, og at beskatningen i stedet skulle ske efter markedslejen i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3.

SKATs beregning af den skattepligtige værdi af fri bolig var baseret på ejendomsvurderingen og en fordeling af bebølsesarealet. Beregningerne for de tre indkomstår var som følger:

SKATs beregninger af fri bolig

IndkomstårBeregningsgrundlag 5% (kr.)Beregningsgrundlag 1% (kr.)Ejendomsskat (kr.)Egenbetaling (kr.)Samlet B-indkomst (kr.)
20121.353.1921.276.5969.370-24.00067.796
20131.353.1921.276.59610.025-24.00066.451
20141.302.1271.276.59610.656-24.00064.528

SKAT fastholdt, at ejendomsvurderingen var det korrekte grundlag, og at den indledende beregning i sagsnotatet, som klageren henviste til, var et løst regneeksempel og ikke retvisende. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog med en korrektion af beløbet for indkomståret 2012 fra 67.796 kr. til 65.796 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. For personer ansat som direktør eller med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 9.

Landsskatteretten fandt, at [person1] havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Dette blev begrundet med:

  • [person1]s fordelagtige låneaftaler med selskabet.
  • Modtagelse af lønbonusser på henholdsvis 1.000.000 kr. og 1.250.000 kr.
  • En husleje på 2.000 kr. (eksklusive aconto), som ikke var reguleret siden 1996.

Det blev understreget, at [person1] var omfattet af de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9, og at det var uden betydning, om den faktiske leje eventuelt var på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning. Dette er i overensstemmelse med retspraksis, herunder SKM.2008.981.LSR.

Vedrørende ejendomsvurderingen bemærkede Landsskatteretten, at der ikke var foretaget en fordeling efter Vurderingsloven § 33, stk. 5, som fordeler ejendomsværdien efter værdi og ikke areal, når ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. SKAT havde dog alene foretaget beskatning af den del af ejendomsværdien, der kunne henføres til [person1]s lejlighed.

Landsskatteretten opgjorde værdien af fri helårsbolig for indkomstårene 2013 og 2014 som beregnet af SKAT. For indkomståret 2012 blev beløbet dog korrigeret fra 67.796 kr. til 65.796 kr.

Det blev dermed fastslået, at SKAT med rette havde pålagt selskabet at indberette værdi af fri bolig efter Skattekontrolloven § 7 C. Klagerens henvisning til en tidligere beregning i SKATs sagsnotat blev afvist, da denne ikke var korrekt efter Ligningsloven § 16, stk. 9, idet grundværdien ikke var medtaget i beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten stadfæstede hermed SKATs afgørelse med den nævnte justering for indkomståret 2012.

Lignende afgørelser