Afslag på ekstraordinær genoptagelse og omgørelse vedrørende renteswap

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 samt omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29. Klageren driver virksomhed med udlejning af en blandet ejendom og indgik i 2009 en 10-årig renteswapaftale i tilknytning til et variabelt forrentet realkreditlån. Renteswappen blev ikke medtaget i virksomheden, og løbende betalinger blev afregnet privat. Klageren selvangav ikke gevinst og tab på renteswappen i 2009-2014.

Efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for 2009 og 2010 anmodede klagerens revisor SKAT om ekstraordinær genoptagelse for disse år og ordinær genoptagelse for 2011-2014. SKAT ændrede klagerens skatteansættelse for 2011-2013, således at der blev godkendt kildeartsbegrænset tab til fremførsel. Denne afgørelse blev ikke påklaget. Klageren anmodede desuden om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, således at renteswapaftalen blev medtaget i virksomheden fra 2009.

SKAT afviste både den ekstraordinære genoptagelse og omgørelsen. SKAT begrundede afslaget på omgørelse med, at det ikke var selve renteswapaftalen (den privatretlige disposition), der havde utilsigtede skattemæssige virkninger, men alene den skattemæssige behandling af aftalen. En ændring af den skattemæssige behandling er ikke omfattet af reglerne om omgørelse. Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse henviste SKAT til, at fristen for ordinær genoptagelse var overskredet, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. SKAT bemærkede også, at Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 7 (om balanceposter) ikke finder anvendelse på lagerbeskattede værdipapirer som renteswaps.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at [finans1] ikke havde indberettet markedsværdien af renteswappen for 2009, hvilket medførte, at klageren ikke blev opmærksom på den korrekte regnskabs- og skattemæssige behandling. Dette resulterede i manglende bogføring og medtagelse af betalte afregninger i virksomhedsregnskabet og virksomhedsordningen. Klageren mente, at den ønskede ændring alene havde til formål at rette op på en betydelig fejl, og at dispositionen var erhvervsmæssigt begrundet. Klageren anførte, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1-5 var opfyldt, og anmodede om genoptagelse/omgørelse for 2009-2014, således at renteswappen blev medtaget i virksomhedens resultat og virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 samt afslag på omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29.

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens anmodning om genoptagelse for 2009 og 2010 var fremsat efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Det blev fastslået, at:

• Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 4 ikke hjemler adgang til ekstraordinær genoptagelse for lagerbeskattede finansielle kontrakter. Dette er i overensstemmelse med tidligere afgørelser som SKM2015.124.LSR, SKM2016.562.LSR, SKM2017.372.LSR og SKM2017.373.LSR.
• Anvendelsesområdet for Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 er snævert, jf. SKM2017.224.HR. Der var ikke godtgjort fejl fra skattemyndighedernes side, eller at klageren ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Det er skatteyderens ansvar at selvangive korrekt.

Vedrørende omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 fandt Landsskatteretten, at bestemmelsen ikke finder anvendelse. Omgørelse forudsætter, at en privatretlig disposition har haft utilsigtede skattemæssige virkninger. I denne sag var det ikke selve renteswapaftalen, der ønskedes omgjort, men derimod den skattemæssige behandling af aftalen (opgørelse efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet og manglende medtagelse i virksomheden). Dette er ikke en privatretlig disposition, og derfor kunne omgørelse ikke tillades. Det er udtrykkeligt bestemt i Kursgevinstloven § 33, stk. 1, at gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres efter lagerprincippet.