Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede tiltalte T, der stod anklaget for en lang række forhold, primært trusler og chikane mod sin ægtefælle, F1, samt et alvorligt angreb mod hendes bolig. Tiltalte erkendte sig kun skyldig i besiddelse af euforiserende stoffer og nægtede sig skyldig i trusler og voldshændelsen.
Anklagemyndigheden tiltalte T for omfattende trusler mod F1 via SMS og breve (forhold 1, 3, 6), hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt i henhold til Straffeloven § 266. Herudover var T tiltalt for trusler mod kollegaer og for hån og trusler mod politiassistenter og anklagere i breve sendt fra fængslet, jf. Straffeloven § 119, stk. 1 og Straffeloven § 121.
Det mest centrale forhold (forhold 2) var anklagen om forsøg på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod F1 (Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 21). Dette skyldtes, at T den 31. december 2015 påsatte to hjemmelavede kanonslag på F1’s stuevindue og antændte dem, hvilket resulterede i sprængt rude og karm. Byretten i Lyngby dømte T for hærværk (subsidiært tiltale) i forhold 2, men frifandt ham for den principale tiltale om grov vold.
T ankede dommen med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Anklagemyndigheden påstod derimod, at T skulle dømmes for den principale tiltale i forhold 2 (forsøg på grov vold) og krævede en skærpelse af straffen.
Forurettede F1 fastholdt desuden sit krav fra Byretten om, at T skulle betale 15.000 kr. i tortserstatning efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3. Tiltalte bestred erstatningspligt og kravets størrelse.
Det fremgik af sagens oplysninger, at T havde en karakterologisk afvigende personlighed, men at han ikke var sindssyg på gerningstidspunktet. Han var omfattet af Straffeloven § 69 (nedsat straf), men man kunne ikke pege på en mere formålstjenlig foranstaltning end straf, jf. Straffeloven § 68.
Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom i det omfang, den var anket, men ændrede domfældelsen i forhold 2 til at være i overensstemmelse med den principale tiltale, hvilket førte til en skærpelse af straffen.
Landsretten fandt T skyldig i alle trusselspunkter (forhold 1, 3, 6 og 7). Retten bemærkede, at uanset den krænkende adfærd fra F1’s side (hvor hun uberettiget videregav private oplysninger om T’s HIV-status og homoseksualitet), var der intet grundlag for at fritage T for strafansvar.
I modsætning til Byretten fandt Landsretten det bevist, at T handlede med forsæt til at øve vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Dette skyldtes en samlet vurdering af beviserne:
Landsretten konkluderede, at T gik ud fra, at F1 lå i sofaen, og at han handlede med forsæt til legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 21.
Idet T blev dømt for den principale tiltale i forhold 2, forhøjede Landsretten straffen fra Byrettens 9 måneders fængsel til fængsel i 1 år. Straffen blev fastsat efter Straffeloven § 119, stk. 1, Straffeloven § 121, Straffeloven § 266 samt Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 21.
Landsretten tiltrådte Byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilkende F1 godtgørelse for tort efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3.
Konfiskation af hash og et brev, jf. Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1, blev opretholdt.
Forsvarsministeriets AuditørkorpsEn mandlig seniorsergent er i fredags ved Østre Landsret idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for voldtægt af en kvindelig kollega på arbejdspladsen efter straffelovens § 216.
Anklagemyndigheden
Justitsministeriet
Sagen omhandler T, der i Landsretten blev fundet skyldig i ti forhold begået mod sin samlever (F), herunder to tilfælde af voldtægt i april 2016, grov vold i marts 2016, samt tyveri, hærværk, ulovlig indtrængen og gentagne trusler efter samlivets ophør.
T har en lang og alvorlig straffeanciennitet, der strækker sig over ca. 30 år, primært fokuseret på vold og seksualforbrydelser. Han er tidligere dømt for voldtægt og forsøg herpå mod tidligere samlevere i 1997, 2001 og 2004, samt for grov vold og frihedsberøvelse i 2012. Han var flere gange meddelt tilhold mod at kontakte tidligere kærester.
T appellerede dommen fra Landsretten med påstand om, at han højst skulle idømmes en tidsbestemt fængselsstraf på 3 år. Han anførte, at de aktuelle seksualforbrydelser, begået i et parforhold, ikke var af en sådan grovhed, at de kunne begrunde forvaring efter , især da hans tidligere seksualforbrydelser lå langt tilbage i tiden.
Statsadvokaten i Viborg har anket en dom fra Retten i Kolding, hvor en 38-årig mand blev frifundet for forsætlig fareforvoldelse i en sag om sprængstof i Billund Lufthavn.
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om strafreformen, som bl.a. fordobler straffen for grov vold og skærper straffen med 50 procent for de groveste voldtægter, vold mod offentligt ansatte og simpel vold i form af gruppevold.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af forvaringsdommen. De fremhævede, at betingelserne i Straffeloven § 70, stk. 2 var opfyldt, da T frembyder en væsentlig og generel fare, hvilket blev understøttet af Retslægerådets vurdering af hans personlighedsmæssige egenart og historikken for gentagen, ligeartet kriminalitet. En tidsbestemt straf ville ikke være tilstrækkelig til at forebygge gentagelsesrisikoen.
Sagen omhandler en tiltalt, der i perioden fra februar til april 2022 udførte en systematisk kampagne af chikane, hærvær...
Læs mere
### Indledning og Baggrund Sagen omhandler en anke fra tiltalte af en dom afsagt af Retten på Bornholm den 24. marts 20...
Læs mereDom for forsøg på manddrab og anbringelse: Mand stak bekendt adskillige gange med stor køkkenkniv under pres og sindssygdom
