Høring over ny bekendtgørelse om delegation af beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt regulering af klageadgang

• Ministeren udpeger fremover alle bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Grundforskningsfond, ikke kun formanden.
• Uddannelses- og Forskningsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om brug af kunstig intelligens i sagsbehandlingen på SU-området.
• Der indføres en klagefrist på 14 dage for specifikke afgørelser truffet i henhold til finanslovens tekstanmærkninger nr. 157 og 158.
• Ny proces for klager over nævnte afgørelser: Klagen sendes til styrelsen, der indhenter kommentarer fra klager før oversendelse til ministeriet.
• Bekendtgørelsen samler delegationer på tværs af en lang række uddannelses- og forskningslove.
• Den nye bekendtgørelse erstatter bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024.
• Ikrafttrædelse er fastsat til den 1. marts 2026 med høringsfrist den 13. februar 2026.

Omfang af delegation

Bekendtgørelsen dækker et bredt spektrum af ministeriets lovgivning. Delegationerne er opdelt i kapitler:

• Kapitel 1: Beføjelser i lovgivning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Universitetsloven, Erhvervsakademiloven, m.fl.).
• Kapitel 2: Beføjelser i de årlige finanslove.
• Kapitel 3: Forskellige bestemmelser, herunder om administration og klageadgang.

Tidsplan

Ved ikrafttrædelsen ophæves den hidtidige delegationsbekendtgørelse (nr. 1118 af 28. oktober 2024).

Hovedændringer i de nye bekendtgørelser

Uddannelsesbekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse introducerer den nye grundstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser. De væsentligste ændringer er:

• Nye kandidatuddannelser: Universiteterne kan nu udbyde kandidatuddannelser normeret til enten 75 ECTS (1 år) eller 120 ECTS (2 år).
• Afsluttende hovedopgave: På de nye 1-årige kandidatuddannelser erstattes det traditionelle kandidatspeciale af en afsluttende hovedopgave på 15 ECTS.
• Erhvervskandidatuddannelser: Regler for erhvervskandidatuddannelser, herunder kombinationsuddannelser (deltid/heltid), integreres direkte i denne bekendtgørelse for at skabe et samlet regelsæt.

Adgangsbekendtgørelsen

Reglerne for adgang til universitetsuddannelser tilpasses den nye struktur:

• Retskrav: En bachelordimittends retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse vil som udgangspunkt gælde for den 1-årige (75 ECTS) uddannelse, hvis universitetet udbyder både en 1-årig og en 2-årig version, der bygger på den pågældende bacheloruddannelse.
• Geografisk retskrav: Universiteterne får mulighed for at fastsætte et geografisk begrænset retskrav, så retskravet kun gælder for et specifikt udbudssted, forudsat at både bachelor- og kandidatuddannelsen udbydes i samme by.
• Beskæftigelseskrav: Reglerne for beskæftigelseskrav for optagelse på erhvervskandidatuddannelser indarbejdes fra den tidligere særskilte bekendtgørelse.

Eksamens-, Merit- og Ph.d.-bekendtgørelserne

Disse bekendtgørelser opdateres primært for at sikre overensstemmelse med de nye uddannelsesstrukturer og terminologier. For eksempel tilpasses eksamensbekendtgørelsen, så den omfatter den nye "afsluttende hovedopgave". Ph.d.-bekendtgørelsen gennemgår redaktionelle ændringer og præciseringer af bl.a. institutionernes navne og klagebestemmelser.

Særligt for de kunstneriske uddannelser

Reguleringen af erhvervskandidatuddannelser på universitetsområdet samles i de generelle bekendtgørelser. Samtidig udarbejdes en ny, særskilt Bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Denne nye bekendtgørelse er rettet specifikt mod de kunstneriske institutioner og viderefører i store træk de hidtidige rammer for disse uddannelser.

Ophævelse af eksisterende regler og ikrafttrædelse

De nye bekendtgørelser vil erstatte en række nuværende bekendtgørelser, som derfor ophæves. Dette inkluderer de nuværende bekendtgørelser om universitetsuddannelser, adgang, eksamen, merit, ph.d. samt erhvervskandidatuddannelser. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Høringsfristen er fastsat til 30. juni 2025.