Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport, hvor skader på en ejendoms ydervægge ikke var tilstrækkeligt beskrevet. Klager havde tegnet en ejerskifteforsikring, som dækkede en del af udbedringsomkostningerne, men klagede for at få dækket selvrisikoen.
Klagen vedrørte specifikt manglende eller misvisende beskrivelse af fugeskader på ejendommens ydervægge. Klager krævede erstatning for udgifterne til udbedring, som ikke blev dækket af ejerskifteforsikringen.
En udmeldt skønsmand konstaterede, at der ud over almindelig aldersbetinget nedslidning var flere ældre sætningsrevner og steder med åbne, hullede eller udfaldne murværksfuger i gavlen. Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndiges beskrivelse af skaderne var misvisende, og at forholdene var de samme på tidspunktet for den oprindelige besigtigelse.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt den bygningssagkyndige erstatningsansvarlig for den mangelfulde beskrivelse i tilstandsrapporten.
Nævnet lagde vægt på skønsmandens vurdering og konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have beskrevet de åbne revner og de mange udfaldne fuger i vestgavlen mere præcist. Disse skader medførte en risiko for videre skadesudvikling og vandindtrængning, hvilket skulle have været anført i rapporten.
Nævnet anerkendte, at skadernes udvikling delvist skyldtes manglende vedligeholdelse og konstruktionens alder. En fuld udbedring ville derfor udgøre en væsentlig forbedring af facaden. På den baggrund blev erstatningen fastsat til at dække klagers selvrisiko på ejerskifteforsikringen.
Den bygningssagkyndige blev pålagt at betale:
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under en ejerskifteforsikring tegnet hos Gjensidige Forsikring i forbindelse med køb af en ejendom. Forsikringstageren overtog huset den 7. juli 2017 på baggrund af en tilstandsrapport af 8. maj 2017, som ikke indeholdt bemærkninger om ydervæggene, og hvor sælger oplyste, at der ikke var kendskab til revner eller skader i væggene. En tidligere tilstandsrapport fra 2010, udarbejdet før sælgerens overtagelse, havde dog anført en K2-anmærkning for facaderne, der beskrev manglende murskaller og mangelfulde fuger.
Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.
Kvaliteten af de sidste to års sagsbehandling skal undersøges – har forsikringsselskaberne udbetalt for lidt i erstatning? Eller har de udbetalt for meget?
Ejendommen, opført i 1958 med en tilbygning fra 1979, har ydervægge af gasbeton, som i midten af 1980'erne blev efterisoleret med mineraluld, hvorpå murstensskaller blev pålimet. Denne opsætning skete uden brug af armeringsnet eller fibernet, hvilket ifølge flere sagkyndige vurderinger er en byggeteknisk sårbar løsning, selvom den var i overensstemmelse med datidens byggeskik. Klageren anmeldte i april 2018 skader i form af porøse og udfaldne fuger samt revnede og løse murstensskaller på facaderne.
Klagerens påstande: Klageren krævede fuld dækning for nedtagning og genmontering af murstensskallerne med fibernet på alle facader samt dækning af udgifter til sagkyndig bistand på 20.000 kr. Klageren argumenterede for, at den manglende K2-anmærkning i tilstandsrapporten fra 2017 fratog ham muligheden for at undersøge forholdet nærmere før huskøbet. Han anførte, at den tilbudte partielle reparation på 57.750 kr. ikke ville holde og ville medføre nye skader, da den bagvedliggende konstruktion ikke var udført efter nuværende normer. Klageren henviste til, at Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige havde kritiseret den bygningssagkyndige for ikke at anmærke facaderne i tilstandsrapporten.
Selskabets argumenter: Gjensidige Forsikring afviste oprindeligt dækning, men ændrede senere afgørelsen og tilbød partiel dækning for udbedring af manglende/løse fuger og knækkede/løse murstensskaller. Selskabet tilbød også at betale for påsætning af armeringsnet over terrassedør og vindue, hvis nødvendigt. Selskabet fastholdt, at opsætningen af murstensskallerne uden armeringsnet var udført i overensstemmelse med datidens byggeskik, og at det var forventeligt, at skallerne ville løsne sig med alderen. De argumenterede for, at den latente vedligeholdelsesbyrde og det faktum, at et forhold ikke var omtalt i tilstandsrapporten, i sig selv ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet oplyste, at de ville vurdere dækning af undersøgelsesomkostninger, hvis klageren fremsendte fakturaer.
Sagen involverede flere sagkyndige vurderinger, herunder rapporter fra klagerens bygningskonstruktør og syns- og skønsmand, som begge anbefalede fuld nedtagning og genmontering med fibernet. Dansk Miljørådgivning, rekvireret af selskabet, vurderede, at fugningen ikke var udført med tilstrækkelig omhu, men fandt ingen følgeskader. Teknologisk Institut og Rockwool bekræftede, at direkte pålimning af murstensskaller på isoleringsbatts uden armeringsnet var en gængs metode i midten af 1980'erne. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at forholdet burde have været registreret som en K2-anmærkning i tilstandsrapporten og fastsatte erstatning til klagerens selvrisiko på 5.100 kr. Sagen er tegnet i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfange...
Læs mere