Afslag på genoptagelse af skatteansættelse for lønindkomst fra ambassade - Wienerkonventionen

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012, efter at SKAT havde forhøjet hans indkomst med løn fra hans ansættelse som chauffør ved en ambassade i Danmark. Klageren, en filippinsk statsborger med fast bopæl i Danmark siden 1984, havde ikke selvangivet denne indkomst, da han angiveligt var blevet oplyst, at den var skattefri.

SKAT afviste anmodningen om genoptagelse, idet de fastholdt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og ikke var omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v. SKAT henviste til, at fritagelse for skatter ifølge konventionens artikel 37, stk. 3, forudsætter, at tjenestepersonale hverken er statsborger i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Da klageren havde fast bopæl i Danmark, fandt SKAT, at han ikke var berettiget til skattefritagelse.

Klageren argumenterede for, at SKATs sagsbehandling havde været sporadisk, og at hans gode tro på skattefrihed burde føre til genoptagelse. Han henviste til, at ansættelsesaftalen, der angav medarbejderens ansvar for skatter, skulle fortolkes i lyset af ambassadens oplysninger om skattefrihed og kildeskattelovens bestemmelser om A-skat. Klageren mente, at de store økonomiske konsekvenser af forhøjelsen yderligere talte for genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012. Afgørelsen bygger på følgende hovedpunkter:

Frister for genoptagelse

• Anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2011 blev indsendt efter fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, hvilket kræver opfyldelse af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27.
• Anmodningen for indkomståret 2012 blev fremsendt inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Skattepligt og Wienerkonventionen

• Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2011 og 2012 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da han havde bopæl i Danmark.
• Som fuldt skattepligtig er klageren skattepligtig af sin samlede årsindtægt, uanset hvor den hidrører fra, jf. globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4.
• Klagerens løn fra ambassaden var derfor skattepligtig i Danmark.
• Klageren, som chauffør for ambassaden, blev betragtet som en del af repræsentationens tjenestepersonale, jf. artikel 1, litra g, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v. Dette er i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 27. august 2003 (U 2003.2472 Ø).
• Wienerkonventionens artikel 37, stk. 3, fritager kun tjenestepersonale for skatter, hvis de hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne.
• Da klageren havde fast bopæl i Danmark siden 1984, var han ikke omfattet af Wienerkonventionens skattefritagelse, uanset hans filippinske statsborgerskab.

Konklusion

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelserne for 2011 og 2012. Der var således ikke grundlag for genoptagelse, hverken ordinær efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 eller ekstraordinær efter Skatteforvaltningsloven § 27. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.