Landsrettens dom i sag om dækningsafgift for yogahold

Sagen omhandler en tvist mellem Københavns Kommune og FOF København vedrørende opkrævning af dækningsafgift for et lejemål, der anvendes til yogaundervisning. Københavns Kommune havde opkrævet dækningsafgift, hvilket FOF København bestred, idet de mente, at deres aktiviteter ikke faldt ind under de kategorier, der er dækningsafgiftspligtige.

Sagens Baggrund

Parter og Tvistens Genstand

Københavns Kommune (appellant) havde opkrævet dækningsafgift af FOF København (indstævnte) for et lejemål, der primært blev anvendt til yogaundervisning. Kommunen mente, at lejemålet faldt ind under kategorien af ejendomme, der anvendes til "lignende øjemed" som kontor, forretning, hotel, fabrik eller værksted, jf. Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1.

Byrettens Afgørelse

Københavns Byret afsagde dom den 8. marts 2019 (sag BS-14A-3454/2017), hvor byretten fandt, at FOF København var fritaget for at betale dækningsafgift. Københavns Kommune ankede denne dom til Østre Landsret.

FOF Københavns Virksomhed

Anvendelse af Lejemål

FOF København anvender det omhandlede lejemål til afholdelse af yogahold. De betaler ikke dækningsafgift for andre ejendomme, hvor de underviser, kun for den ejendom, hvor deres administration er placeret. FOF København er en almennyttig virksomhed og er ikke skattepligtig.

Økonomi og Støtte

FOF Københavns støtte fra Københavns Kommune er løbende blevet beskåret, hvilket har tvunget dem til at hæve priserne for deres hold. Underviserne aflønnes i henhold til folkeoplysningsloven. FOF København har ikke til formål at tjene penge samlet set på deres aktiviteter, selvom enkelte aktiviteter kan give overskud, mens andre giver underskud.

Retsgrundlag og Anbringender

Relevant Lovgivning

Sagen drejede sig om fortolkningen af Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1, som giver kommunalbestyrelsen adgang til at opkræve dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Loven har til formål at dække kommunale udgifter til infrastruktur og service, som erhvervsejendomme medfører.

Parternes Påstande

Københavns Kommune nedlagde principalt påstand om frifindelse og subsidiært om frifindelse mod tilbagebetaling af et mindre beløb eller anerkendelse af, at FOF København var fritaget for dækningsafgift i en kortere periode eller for en mindre del af ejendommen. FOF København nedlagde principalt påstand om stadfæstelse af byrettens dom og subsidiært om hjemvisning til fornyet behandling hos Københavns Kommune.

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse og fandt, at Københavns Kommune ikke var berettiget til at opkræve dækningsafgift af FOF Københavns lejemål.

Vurdering af Anvendelse

Retten fastslog, at anvendelsen af lejemålet til yogahold ikke faldt ind under de eksplicit nævnte kategorier i Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1 (kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed). Det afgørende var, om lokalerne kunne anses for anvendt til et "lignende øjemed".

Fortolkning af "Lignende Øjemed"

Landsretten lagde vægt på, at lejemålet i perioden fra 31. august 2015 til 16. maj 2017 blev anvendt til 84 forskellige yogahold med i alt 833 deltagere, svarende til 2.446 timers anvendelse. På baggrund af denne begrænsede anvendelse fandt retten, at der ikke var påført Københavns Kommune nævneværdige udgifter til gader, veje og brandvæsen mv., som dækningsafgiften har til formål at dække. Derfor var anvendelsen ikke omfattet af begrebet "lignende øjemed" i lovens forstand.

Dommens Resultat

Byrettens dom blev stadfæstet, hvilket betyder, at FOF København er fritaget for at betale dækningsafgift for det omhandlede lejemål.

Sagsomkostninger

Københavns Kommune blev pålagt at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til FOF København for landsretten. Beløbet skal forrentes efter Renteloven § 8 a.