Landsskatteretten: Beskatning af rådighed over kunst og maskeret udbytte (stutteri)

Sagen omhandlede klagerens beskatning af henholdsvis rådighed over selskabets kunstgenstande og maskeret udbytte fra selskabets underskud af stutterivirksomhed for indkomstårene 2010-2013. Klagerens nu afdøde ægtefælle startede i 1977 en trælastengrosvirksomhed, [virksomhed1] ApS, hvor klageren og ægtefællen hver ejede 50% af anparterne. Selskabet ejede en ejendom, der dels blev udlejet til hovedanpartshaverne som privatbolig, dels anvendt erhvervsmæssigt. Selskabet ejede også kunstgenstande og drev stutterivirksomhed.

SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 54.180 kr. for hvert af indkomstårene 2010-2013, idet de anså rådighed over selskabets kunst for maskeret udbytte. Værdien blev fastsat til 6% af kunstens værdi, jf. Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3. Beløbet skulle beskattes som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a.

SKAT havde desuden forhøjet klagerens aktieindkomst med 174.495 kr. for 2012 og 159.189 kr. for 2013. Dette skyldtes selskabets underskud fra stutterivirksomheden, som SKAT anså for hobbyvirksomhed og dermed maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2. SKAT anvendte den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 i forbindelse med Skattekontrolloven § 3 B.

Klageren bestred beskatningen af kunsten med henvisning til, at selskabets kunst var placeret i den erhvervsmæssigt udlejede del af ejendommen til en svensk savværkskoncern, og at klageren ikke havde haft privat rådighed over den. Klageren anførte, at hun selv ejede en betydelig privat kunstsamling. Subsidiært blev det anført, at en markedsleje på 6% var for høj og maksimalt burde være 2%.

Vedrørende stutterivirksomheden gjorde klageren gældende, at den havde været erhvervsmæssigt drevet siden 2005, med overskud i 2007 og 2009. Underskuddene i 2010-2013 blev forklaret med finanskrisen og en strategisk omlægning til opdræt af egne heste. Klageren henviste til, at virksomheden igen havde genereret overskud i 2014-2017, hvilket bekræftede udsigten til rentabilitet. Klageren fremhævede datterens faglige kvalifikationer og rolle i at øge hestenes værdi.

SKAT fastholdt, at stutterivirksomheden ikke var erhvervsmæssig i de omhandlede år, og at en ny, erhvervsmæssig aktivitet (ridefysioterapi, handicapridning) først startede i 2014 med køb af en ny ejendom.

Regnskabsposter for stutterivirksomheden i perioden 2007-2013 viste følgende:

Opgørelse over selskabets resultater ved drift af stutterivirksomhed i årene 2014-2017:

Landsskatterettens afgørelse

Kunstgenstande

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at det ikke var dokumenteret, at klageren havde haft fri rådighed over selskabets kunst i de pågældende indkomstår. Dette blev begrundet med, at klageren selv ejede kunst, at selskabets kunst var placeret i erhvervslokaler udlejet til en tredjepart ([virksomhed5] A/S), og at handel med kunst lå inden for selskabets erklærede formål. Det blev også lagt til grund, at selskabets kunst udelukkende var ophængt i selskabets egne lokaler, mens klagerens private kunst var ophængt i de af klageren lejede lokaler i ejendommen. På denne baggrund blev SKATs afgørelse ændret, så klageren ikke var skattepligtig af at have rådet over selskabets kunstgenstande for indkomstårene 2010-2013.

Ét retsmedlem fandt derimod, at der var en formodning for, at klageren havde haft rådighed over selskabets kunstgenstande til privat brug. Dette blev baseret på, at klageren boede på selskabets ejendom, hvor kunsten befandt sig, og at klageren som ansat hos [virksomhed5] A/S havde fri adgang til de lejede lokaler og dermed selskabets kunst. Retsmedlemmet mente ikke, at det var godtgjort, at klagerens adgang til kunsten var begrænset.

Stutterivirksomhed

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at stutterivirksomhedens drift blev påvirket af finanskrisen, og at selskabet forsøgte at tilrettelægge driften til de ændrede økonomiske vilkår. Retsmedlemmerne fandt ikke, at der skete en omstilling af stutterivirksomhedens drift ved de tiltag, der blev implementeret i 2014, men snarere en fortsættelse af den eksisterende virksomhed. De fandt derfor, at der var udsigt til en rimelig fortjeneste ved driften af stutterivirksomheden i 2012 og 2013, hvilket blev understøttet af, at der blev opnået en rimelig fortjeneste i de efterfølgende indkomstår. Det blev konkluderet, at stutteriet – i skattemæssig henseende – blev drevet erhvervsmæssigt i de pågældende indkomstår, og at der derfor ikke var grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning fra de skattemæssige underskud.

Ét retsmedlem fandt, at selskabets stutterivirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet, da selskabet ikke havde udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i de pågældende indkomstår. Dette medlem lagde vægt på de betydelige underskud fra 2010 til 2013 og de lave indtægter i perioden 2011-2013. Retsmedlemmet mente desuden, at omstillingen af stutterivirksomhedens drift med nye ride-aktiviteter og køb af en ny erhvervsejendom i 2014 udgjorde en ny aktivitet, og at dette ikke kunne få afgørende betydning for vurderingen af tidligere indkomstår.