Landsskatteretten: Maskeret udbytte ved ikke-erhvervsmæssig hestestutteri - Risiko for dobbeltbeskatning ved fiksering af leje

Sagen omhandler en skatteyders selskab, [virksomhed1] ApS, der drev hestestutteri med fokus på avl, træning og salg af heste, primært til "Children Class". Skatteyderens datter var en aktiv springrytter og anvendte selskabets heste i betydeligt omfang. SKAT forhøjede skatteyderens aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013, idet selskabets underskud fra hestedriften og salg af heste, samt en fikseret leje for rådighed over hestene, blev anset som maskeret udbytte.

SKATs begrundelse for at anse underskuddet som maskeret udbytte var, at selskabets hesteaktivitet ikke blev betragtet som erhvervsmæssig. Dette skyldtes en række faktorer, herunder betydelige og vedvarende driftsunderskud, store tab på hestesalg, og at aktiviteten primært syntes at understøtte datterens private ridekarriere. SKAT påpegede, at selskabet vederlagsfrit stillede heste til rådighed, og at datteren omtalte hestene som sine egne. Den fikserede leje for rådighed over hestene blev beregnet som en forrentning på 4% af hestenes bogførte værdi, da SKAT mente, at der ikke var et erhvervsmæssigt formål med at stille hestene til rådighed.

Klageren anførte, at selskabets hesteaktivitet var erhvervsmæssigt begrundet og professionelt drevet siden 2006, med henblik på at opnå fortjeneste gennem køb, træning og salg af heste. Klageren fremhævede samarbejdet med professionelle trænere og den strategiske satsning på "Children Class" heste, hvor datteren fungerede som en dygtig rytter og et markedsføringsaktiv. De store tab blev forklaret med uforudsete omstændigheder som hestesygdomme, skader og tvangssalg af aktiver fra banken. Klageren bestred også den fikserede leje, idet det blev anført, at hestene blev stillet til rådighed for at øge deres værdi til gavn for selskabet, og at en beskatning af både underskud og fikseret leje ville medføre dobbeltbeskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende selskabets underskud fra driften samt køb og salg af heste, men nedsatte forhøjelsen vedrørende fikseret leje af heste til 0 kr.

Selskabets underskud ved drift samt køb og salg af heste

Landsskatteretten fandt, at selskabets stutterivirksomhed i indkomstårene 2012 og 2013 ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Retten lagde vægt på følgende:

• Selskabet var ikke længere i en etableringsfase, da klageren havde arbejdet med køb og salg af heste siden 2007, og driften ophørte i 2014.
• Der var i flere år betydelige underskud ved aktiviteten, og der var ingen udsigt til, at virksomheden ville kunne opnå et overskud, selv på længere sigt. Dette gjaldt både den løbende drift (beridning, opstaldning, talentudvikling) og køb/salg af heste.
• Hestedriften blev anset for at være afholdt i klagerens personlige interesse, herunder til støtte for hans datters karriere som springrytter. Selskabet satsede på heste, der passede til den "Children Class", som datteren tilhørte.
• Det forhold, at flere heste blev skadet eller syge og derfor solgt/afhændet med tab, ændrede ikke vurderingen. Retten henviste til TfS 1991.500.HR, hvor Højesteret fandt, at usikre og tilfældige muligheder for indtægter ikke gav udsigt til fortjeneste på længere sigt.

På baggrund heraf blev underskuddet anset for maskeret udbytte til klageren i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Heste til rådighed – fikseret leje

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af den rådighed, han havde haft over hestene, samtidig med at han blev udbyttebeskattet af selskabets underskud. Retten begrundede dette med:

• Underskuddene inkluderede allerede udgifter til anskaffelse og drift af hestene. En yderligere beskatning af rådigheden ville indebære en risiko for dobbeltbeskatning af de samme beløb.
• Det ville være modstridende at anse klageren for både ejer (via udbyttebeskatning af underskud) og lejer af det samme aktiv.
• Den af Skattestyrelsen anvendte metode til værdiansættelse af rådigheden (diskontoen + 4%) blev anset for at være et "skøn under regel", hvilket er problematisk.

De pågældende forhøjelser vedrørende fikseret leje blev derfor nedsat til 0 kr.