Afslag på forskerskatteordning grundet eksisterende ansættelsesforhold

Sagen omhandler SKATs afslag på en anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48e-f, for en klager, der vendte tilbage til Danmark efter en længere udstationering i Frankrig. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Klageren blev oprindeligt ansat hos et dansk selskab i 1985. Fra 1998 til 2015 var klageren udstationeret i Frankrig som datterselskabsdirektør, hvor aflønningen overgik til det franske selskab. I 2000 skiftede det danske selskab navn. Den 27. februar 2015 indgik klageren en ny kontrakt med det danske selskab som Senior Advisor med virkning fra 1. april 2015, hvoraf det fremgik, at ansættelsesforholdet oprindeligt var indgået i september 1985. Klageren tilmeldte sig Folkeregistret i Danmark den 7. april 2015 og blev fuldt skattepligtig til Danmark.

SKATs argumentation

SKAT afslog ansøgningen med den begrundelse, at klagerens ansættelse ikke var ny, da der var kontinuitet i ansættelsesforholdet med den samme arbejdsgiver (det danske selskab). SKAT henviste til, at klageren havde modtaget lønudbetalinger fra det danske selskab i perioden 2010-2014 (beskattet i Frankrig) og et jubilæumsgratiale i 2010, hvilket indikerede en vedvarende tilknytning. SKAT mente desuden, at klageren havde været skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen i Danmark, og dermed ikke opfyldte betingelsen i Kildeskatteloven § 48e, stk. 1 (modsætningsvis) og stk. 3, nr. 1.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant bestred SKATs opfattelse af kontinuitet og gjorde gældende, at ansættelseskontrakten af 1. april 2015 var et nyt ansættelsesforhold, der påbegyndtes i forbindelse med skattepligtens indtræden den 7. april 2015. Det blev fremhævet, at klageren tiltrådte en ny funktion som Senior Advisor, og at det tidligere ansættelsesforhold alene var med det franske selskab. Repræsentanten anførte, at udbetalingerne fra det danske selskab i 2010-2014 dækkede indbetalinger til en dansk pensionsordning (§ 53A) og ikke var løn, og at jubilæumsgratialet ikke var skattepligtigt efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Det blev desuden bestridt, at klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2006-2010, og dermed opfyldte 10-årsbetingelsen i Kildeskatteloven § 48e, stk. 3, nr. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på beskatning efter forskerskatteordningen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en fortolkning af Kildeskatteloven § 48e, stk. 1 og dens forarbejder (lov nr. 522 af 17. juni 2008).

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Krav om samtidighed: Det er en forudsætning for at blive omfattet af forskerskatteordningen, at den fulde skattepligt til Danmark indtræder i forbindelse med påbegyndelse af et nyt ansættelsesforhold.
• Klagerens ansættelsesforhold: Klageren blev oprindeligt ansat ved det danske selskab den 1. september 1985. Selvom klageren var udstationeret i Frankrig fra 1998 til 2015, og en ny kontrakt som Senior Advisor blev indgået med det danske selskab pr. 1. april 2015, henviste denne kontrakt til den oprindelige ansættelse fra 1985. Dette indikerer en kontinuitet i ansættelsesforholdet med den samme arbejdsgiver.
• Skattepligtens indtræden: Klageren bosatte sig i Danmark den 7. april 2015 og blev fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Retten fandt, i overensstemmelse med tidligere praksis (SKM2018.64LSR), at klagerens allerede eksisterende ansættelsesforhold med det danske selskab var til hinder for anvendelse af forskerskatteordningen. Da kravet om, at ansættelsesforholdet skal påbegyndes i forbindelse med skattepligtens indtræden, ikke var opfyldt, kunne klageren ikke omfattes af beskatning efter Kildeskatteloven §§ 48e-f.