Landsskatteretten: Nægtet momsfradrag grundet manglende dokumentation for leverancer fra underleverandør

[virksomhed1] ApS, et selskab stiftet i september 2014 med fokus på engroshandel med kød og kødprodukter, blev momsregistreret og afregnede moms kvartalsvis. Selskabet købte varer i Danmark og andre EU-lande og solgte dem på det danske marked. SKAT nægtede selskabet fradrag for indgående afgift på i alt 469.586 kr. for perioden 5. september 2014 til 30. juni 2015, vedrørende køb fra tre underleverandører: [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. SKATs begrundelse var, at ingen af leverandørerne havde angivet salgsmoms for de fakturerede beløb, og at der manglede dokumentation for den faktiske levering af varerne. SKAT mistænkte, at underleverandørerne var oprettet med det formål at undgå momsafregning, og at [virksomhed1] ApS vidste eller burde have vidst dette.

SKAT fremhævede flere objektive momenter til støtte for deres påstand, herunder:

• Manglende dokumentation for faktisk levering, samhandelsforhold og varens ankomst.
• Underleverandørernes registreringsforhold, såsom direktørsammenfald, udrejst direktør og atypiske adresser, der indikerede mangel på nødvendigt personale og aktiver.
• Direkte leverancer fra udenlandske leverandører til [virksomhed1] ApS' lager, uden at varerne passerede underleverandørernes egne lagre.

[virksomhed1] ApS bestred SKATs afgørelse og anførte, at der var realitet bag samhandlen, og at varerne faktisk var leveret. Selskabet fremlagde fragtdokumenter, modtagelses- og udleveringssedler fra deres fryselager, samt fakturaer for lagerhåndtering, som dokumentation for leveringerne. Selskabet argumenterede for, at de ikke havde kendskab til eller burde have vidst om underleverandørernes manglende momsafregning. De forklarede, at samhandlen med [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS var en indgangsvinkel til udenlandske leverandører, og at priserne ikke var unormalt lave. Kontakten med [virksomhed3] ApS opstod tilfældigt på et forretningssted, og selskabet mente ikke at have haft grund til at foretage yderligere undersøgelser af leverandørens interne forhold.

Landsskatteretten fandt, at der var tilstrækkelig dokumentation for leveringerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at [virksomhed1] ApS vidste eller burde have vidst om momssvigen. Derimod fandt retten, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for leveringerne fra [virksomhed3] ApS, og at de usædvanlige omstændigheder omkring denne leverandør (udrejst direktør, ingen ansatte) burde have givet anledning til mistanke hos [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs krav til 114.276 kr., svarende til den moms, der var nægtet fradrag for vedrørende [virksomhed3] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at en virksomhed, der var momsregistreret for engroshandel med kød og kødprodukter, delvist var berettiget til fradrag for købsmoms. Sagen drejede sig om, hvorvidt virksomheden havde ret til fradrag for indgående afgift af køb fra tre underleverandører, hvor SKAT havde nægtet fradrag på grund af mistanke om momssvig og manglende dokumentation for levering.

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og 2, nr. 1 samt Momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178 og 179, der fastslår, at fradragsretten indtræder, når levering af varer finder sted, og den afgiftspligtige person er i besiddelse af en gyldig faktura. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at transaktionerne faktisk er gennemført, jf. SGI og Valériane SNC (C-459/17 og C-460/17).

Landsskatteretten lagde til grund, at de fremlagte fakturaer opfyldte de formelle krav i Merværdiafgiftsbekendtgørelsen § 61, stk. 1 (nu Merværdiafgiftsbekendtgørelsen § 58, stk. 1).

Vedrørende [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS

For så vidt angår køb fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS fandt Landsskatteretten, at virksomheden havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for den faktiske levering af kødvarer til selskabets fryselager. Dette omfattede fragtdokumenter og fakturaer fra lageret, der bekræftede modtagelse og håndtering af varerne. Selvom SKAT havde mistanke om tilknytning og momssvig, fandt Landsskatteretten ikke, at SKAT havde godtgjort, at kødpriserne var usædvanligt lave, eller at virksomheden vidste eller burde have vidst, at leverandørerne begik momssvig. Den omstændighed, at en tidligere ansat i et tilknyttet selskab havde forestået nogle af indkøbene, var ikke i sig selv tilstrækkelig til at pålægge virksomheden en udvidet undersøgelsespligt, da der allerede forelå et tillidsforhold. Virksomheden blev derfor anset for berettiget til fradrag for den indgående afgift på 355.310,95 kr. vedrørende disse fakturaer.

Vedrørende [virksomhed3] ApS

For så vidt angår køb fra [virksomhed3] ApS fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for de faktiske leveringer. Der var ikke fremlagt fragtdokumenter, optællinger, checklister eller anden dokumentation udover fakturaerne, der kunne godtgøre leverancerne. Retten bemærkede de usædvanlige forhold, herunder at [virksomhed3] ApS' direktør var udrejst af Danmark, og selskabet ikke havde ansatte på tidspunktet for salgene. Disse omstændigheder, kombineret med manglende dokumentation for samhandelsforholdet (f.eks. kontrakter eller prisaftaler), førte til, at der ikke kunne anses at foreligge realitet bag fakturaerne. Landsskatteretten henviste til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR og fandt, at virksomheden burde have vidst, at der var en reel risiko for, at [virksomhed3] ApS ikke afregnede moms, jf. Jagiello (C-33/13). Fradrag for den indgående afgift på 114.275,69 kr. vedrørende disse fakturaer blev derfor nægtet.

Landsskatteretten nedsatte herefter SKATs ændring af den indgående afgift (købsmoms) fra 469.586 kr. til 114.276 kr. for perioden 5. september 2014 – 30. juni 2015.