Skønsmæssig ansættelse af overskud - manglende selvangivelse og lavt privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens behandling af klagerens indkomstansættelse for indkomstårene 2012-2014, hvor SKAT havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af overskud fra klagerens tømrer- og bygningssnedkervirksomhed samt en selvstændig udlejningsvirksomhed. Baggrunden for SKATs afgørelse var klagerens manglende reaktion på henvendelser, manglende selvangivelse af virksomheds- og udlejningsindkomst, samt et usandsynligt lavt eller negativt privatforbrug i de pågældende år. SKAT baserede sin ansættelse på kontoudtog, der indikerede ubeskattede indtægter, herunder overførsler til og fra udlandet relateret til jagtaktivitet i Skotland, samt overførsler til og fra familiemedlemmer. Klageren gjorde gældende, at han var ansat i en skotsk virksomhed og ikke drev selvstændig virksomhed, samt at B-skat var betalt for udlejningsvirksomheden.

SKATs oprindelige ansættelse

SKAT havde skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed og udlejningsvirksomhed som følger:

SKATs begrundelse for den skønsmæssige ansættelse var primært baseret på Statsskatteloven § 4, stk. 1 og Personskatteloven § 3, stk. 1, samt Skattekontrollovens § 3, stk. 4 og Skattekontrollovens § 5, da klageren ikke havde indsendt det forespurgte materiale. SKAT henviste til, at et lavt eller negativt privatforbrug indikerer ubeskattede indtægter eller ukendt formue, og at Danmarks Statistiks privatforbrugsanalyse blev anvendt som reference.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren drev en selvstændig virksomhed i de påklagede indkomstår 2012-2014, herunder uregistreret virksomhedsdrift i perioden inden CVR-registrering. Dette blev begrundet med antallet og arten af overførsler til og fra klagerens bankkonti, herunder transaktioner relateret til jagtaktivitet i Skotland.

Landsskatteretten fastslog, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, da klageren ikke havde selvangivet resultat af selvstændig virksomhed eller udlejningsejendom, og da hans privatforbrug var usandsynligt lavt eller negativt. Retten henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1, Skattekontrollovens § 1, stk. 1, Skattekontrollovens § 6b, stk. 1, Skattekontrollovens § 3, og Skattekontrollovens § 5, samt fast praksis som anført i SKM2011.208.HR, der tillader skønsmæssig ansættelse ved negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, som var baseret på et rimeligt privatforbrug på 150.000 kr. årligt, hvilket blev anset for lempeligere end det gennemsnitlige privatforbrug for en tilsvarende husstand ifølge Danmarks Statistik. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation, der sandsynliggjorde en nedsættelse af skønnet. Endvidere fremgik det af klagerens kontoudtog, at han havde været ude at rejse flere gange.

For indkomståret 2012 konstaterede Landsskatteretten en regnefejl i SKATs afgørelse. SKAT havde fejlagtigt lagt det beregnede privatforbrug til den skønsmæssige ansættelse i stedet for at fratrække det. Landsskatteretten ændrede derfor den skønsmæssige ansættelse af overskud af klagerens virksomhed for 2012 fra 138.353 kr. til 101.647 kr.

Vedrørende overskud af selvstændig udlejningsvirksomhed stadfæstede Landsskatteretten SKATs skønsmæssige ansættelse på 30.000 kr. for hvert af indkomstårene 2012-2014, da overskuddet ikke var selvangivet.

Landsskatterettens afgørelse kan opsummeres som følger: