Landsskatteretten: Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS i 2008

Sagen omhandlede klagerens skattepligt af maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2008, i form af hævninger på en mellemregningskonto. Klageren var hovedanpartshaver og direktør i både [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS. Tidligere afgørelser fra Landsskatteretten og byretten havde fastslået, at klageren havde gæld til selskaberne, som han ikke kunne dokumentere at kunne tilbagebetale, hvilket førte til beskatning som løn eller aktionærlån.

Baggrund for sagen

Ved Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2013 blev klageren beskattet som løn af en gæld til [virksomhed2] A/S på 3.723.575 kr. i 2008 og en gæld til [virksomhed1] ApS på 1.375.077 kr. i 2009. Landsskatteretten lagde vægt på klagerens negative formue og manglende lønindkomst, som indikerede manglende tilbagebetalingsevne.

byretten fastslog den 10. november 2014, at klageren skulle beskattes af gæld til selskaberne, som ikke kunne dokumenteres tilbagebetalt. Retten fandt, at der var ført mellemregninger i begge selskaber. En mellemregning med [virksomhed1] ApS på 3.725.630,19 kr. pr. 30. december 2008 blev nedbragt med direktionsvederlag og yderligere 2.225.630,19 kr., som blev debiteret [virksomhed2] A/S' mellemregningskonto med [virksomhed4] GmbH. Dette skulle angiveligt udgøre et debitorskifte fra klageren personligt til [virksomhed4] GmbH.

SKATs argumentation

SKAT henviste til byrettens dom, som hjemviste sagen til fornyet behandling. byretten fandt det ikke dokumenteret, at der var sket et reelt debitorskifte, da klageren ikke havde dokumenteret et personligt tilgodehavende på [virksomhed4] GmbH, der var større end det overførte beløb. Desuden var [virksomhed4] GmbH frasolgt samme dag, og der var ingen dokumentation for selskabets evne til at betale gælden. Retten fandt det sandsynliggjort, at klageren skulle indkomstbeskattes af et aktionærlån i [virksomhed1] ApS i 2008 i samme størrelsesorden som aktionærlånet i [virksomhed2] A/S.

SKAT fastholdt sin afgørelse om beskatning af 2.225.630 kr. som maskeret udlodning, da der ikke var fremlagt nye oplysninger eller dokumentation, trods en given frist til klagerens advokat. SKAT havde tidligere anset en del af hævningerne (1.500.000 kr.) for løn, men dette forhold blev ikke genoptaget.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning. Det blev anført, at mellemregningen var nedbragt ved, at [virksomhed6] A/S havde overtaget et tilgodehavende, som klageren havde i [virksomhed4].

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af maskeret udlodning.

• Juridisk grundlag: Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, som fastslår, at alt, hvad der udloddes af et selskab til anpartshavere, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.
• Byrettens afgørelse: Landsskatteretten lagde vægt på byrettens dom af 10. november 2014, hvori det blev fastslået, at det var sandsynliggjort, at klageren skulle beskattes af et aktionærlån i [virksomhed1] ApS i 2008 i samme størrelsesorden, som klageren var beskattet af som aktionærlån i [virksomhed2] A/S.
• Manglende dokumentation: Da der ikke efterfølgende var fremlagt ny dokumentation vedrørende aktionærlånet, fandt Landsskatteretten, at klageren fortsat skulle anses for skattepligtig af maskeret udlodning på 2.225.630 kr. fra [virksomhed1] ApS i 2008, jf. Ligningsloven § 16 A.