Skattepligt af løn og fratrædelsesgodtgørelse efter genindtræden af fuld skattepligt

Sagen drejede sig om en skatteyders fulde skattepligt til Danmark af løn og fratrædelsesgodtgørelse modtaget efter genindtræden af fuld skattepligt. Skatteyderen var oprindeligt ansat i en dansk virksomhed, der fusionerede med en finsk virksomhed, hvorefter skatteyderen blev ansat i den danske filial af den finske virksomhed. Efter udstationering i Kina blev skatteyderen afskediget i 2013 og modtog udbetalinger for opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelse i november og december 2013. Den fulde skattepligt til Danmark genindtrådte den 14. november 2013.

SKAT anså skatteyderen for fuldt skattepligtig af løn og fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Statsskatteloven § 4, Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Kildeskatteloven § 43, stk. 2, samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. SKAT argumenterede for, at retten til fratrædelsesgodtgørelsen endeligt blev erhvervet den 27. november 2013, efter genindtræden af fuld skattepligt den 14. november 2013, hvilket gjorde hele beløbet skattepligtigt i Danmark. Dog anerkendte SKAT en forholdsmæssig del (24/71) af indkomsten som lempelsesberettiget i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Kina, artikel 15, stk. 1, 2. pkt., baseret på den periode, hvor arbejdet var udført i Kina.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at udbetalingerne ikke skulle beskattes i Danmark i medfør af Kildeskatteloven § 2, stk. 9, da de var foretaget af en finsk arbejdsgiver med hjemting i Finland, og klageren aldrig havde udført arbejde for den danske filial. Det blev også hævdet, at retserhvervelsestidspunktet var fritstillingstidspunktet den 1. november 2013, altså før genindtræden af fuld skattepligt. Endvidere blev det anført, at Kina havde den primære beskatningsret i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Kina artikel 15, og at Danmark i så fald skulle give lempelse efter exemptionsprincippet i artikel 22, stk. 2, litra c). Lighedsgrundsætningen blev også påberåbt med henvisning til en lignende sag, hvor SKAT tidligere havde truffet en afgørelse om ikke-beskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af løn og fratrædelsesgodtgørelse.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Klagerens fulde skattepligt til Danmark genindtrådte den 14. november 2013 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.
• Retten til de omhandlede beløb blev erhvervet ved underskrivelse af fratrædelsesaftalen den 27. november 2013. Retten fandt ikke dokumentation for en endelig aftale før dette tidspunkt, og bemærkede, at aftalen ville bortfalde, hvis den ikke var underskrevet senest den 15. december 2013. Beløbene blev desuden udbetalt efter indtræden af fuld skattepligt.

På baggrund heraf ansås klageren for fuldt skattepligtig af den udbetalte løn og fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Statsskatteloven § 4.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina

Landsskatteretten fastslog, at Danmark havde den fulde beskatningsret til løn udbetalt efter den 14. november 2013, hvor klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark, medmindre arbejdet, som lønnen vedrørte, var udført i Kina. Dette følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina artikel 15, stk. 1.

Retten var enig med SKAT i, at en forholdsmæssig del af fratrædelsesgodtgørelsen og lønnen i opsigelsesperioden skulle anses for udbetalt for arbejde udført i Kina. Denne del blev beregnet ud fra forholdet mellem beskæftigelsesperioden i Kina og den samlede ansættelsesperiode i [virksomhed1]:

• Samlet ansættelse i [virksomhed1]: 1. august 2008 - 31. december 2013 (71 måneder).
• Arbejde i Kina: 1. november 2011 - 30. oktober 2013 (24 måneder).
• Derfor blev 24/71 af den omhandlede indkomst anset for lempelsesberettiget i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Kina artikel 15, stk. 1, 2. pkt.

Lempelse for udenlandsk skat

I henhold til dobbeltbeskatningsaftalens artikel 22, stk. 2, litra a), kan Danmark give fradrag i den beregnede skat med et beløb svarende til den skat, der er betalt i Kina af den omhandlede indkomst. Dette fradrag kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat af samme beløb, forudsat at der indsendes dokumentation for betaling af indkomstskat i Kina.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da der var enighed om den talmæssige opgørelse.