Rejsegodtgørelse anset for skattepligtig på grund af modregning i løn

Sagen omhandlede, hvorvidt en rejsegodtgørelse på 41.801 kr. udbetalt til en medarbejder i 2014 var skattefri, eller om den skulle anses for skattepligtig A-indkomst. SKAT havde under en kontrol af arbejdsgiveren, [virksomhed1] I/S, konstateret, at der var uoverensstemmelse mellem de registrerede arbejdstimer på timesedler og de timer, der fremgik af lønsedlerne.

SKAT argumenterede for, at arbejdsgiveren systematisk havde modregnet de skattefrie rejsegodtgørelser i klagerens bruttoløn, hvilket er i strid med modregningsforbuddet i Ligningsloven § 9, stk. 4. SKAT baserede sin afgørelse på analyser af lønbilag og håndskrevne beregninger på bagsiden af disse, som viste, at en højere, reel timeløn (128 kr.) blev brugt til at beregne en samlet bruttoløn. Fra denne bruttoløn blev de skattefrie godtgørelser trukket fra, og det resterende beløb blev indberettet som skattepligtig A-indkomst. Som konsekvens af beskatningen af godtgørelserne indrømmede SKAT et rejsefradrag efter Ligningsloven § 9A, stk. 7 på 25.500 kr.

Klagerens repræsentant afviste, at der var tale om modregning. De hævdede, at lønnen var udbetalt i overensstemmelse med ansættelseskontrakten, som angiveligt specificerede forskellige timelønssatser for arbejde på henholdsvis virksomhedens adresse og på rejsedestinationer. De håndskrevne beregninger blev affejet som irrelevante, og det blev påpeget, at SKATs påstand om en "systematisk og nøjagtig" nedjustering ikke var bevist, da SKATs eget regnestykke ikke gik op for alle perioder.

Tvistepunkt og afgørelse

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt., skal godtgørelser medregnes i indkomsten, hvis en lønmodtager ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at modtage godtgørelsen.

Retten fandt, at SKAT havde sandsynliggjort, at der var sket en sådan modregning. Dette var baseret på følgende observationer:

• Der var en konsekvent forskel mellem det antal timer, der var registreret på klagerens timesedler, og det lavere antal timer, der fremgik af lønsedlerne.
• SKATs beregninger, som var baseret på regnestykker fundet på bagsiden af lønbilag, viste, at forskellen i timeantallet blev modsvaret af de udbetalte skattefrie godtgørelser, når der blev anvendt en højere, reel timeløn på 128 kr.
• Arbejdsgiveren havde ikke fremlagt en troværdig alternativ forklaring på, hvordan lønnen var beregnet.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren reelt havde accepteret en lavere løn, end han var berettiget til, mod at modtage skattefrie godtgørelser svarende til lønnedgangen. Dette udgør en konvertering af skattepligtig løn til skattefrie godtgørelser, hvilket er i strid med modregningsforbuddet. Retten henviste til en lignende afgørelse i SKM2017.595.LSR.

Da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt, blev de udbetalte godtgørelser anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.