Fortsat fuld skattepligt ved bibeholdelse af helårsbolig efter fraflytning til udlandet

Sagen omhandler, hvorvidt en persons fulde skattepligt til Danmark ophørte, da han i 2008 flyttede til Israel for at arbejde. Personen, der havde boet i Danmark i ca. 1,5 år, frameldte sig Folkeregisteret, men beholdt sammen med sin ægtefælle deres fælles helårsbolig i Danmark. Boligen blev hverken solgt eller udlejet, men blev anvendt til ferieophold.

Klageren argumenterede for, at hans centrum for livsinteresser var i Israel, hvor han var født, opvokset og havde en permanent stilling. Han mente, at boligen i Danmark kun blev bibeholdt af økonomiske årsager på grund af faldende boligpriser, og at den reelt fungerede som en feriebolig.

SKAT og Landsskatteretten fandt, at klagerens fulde skattepligt til Danmark var bevaret. Det afgørende var, at han fortsat havde rådighed over en helårsbolig i Danmark. Denne objektive omstændighed vejede tungere end klagerens subjektive intentioner om at forlade Danmark permanent. Da klagerens ægtefælle og børn desuden forblev registreret i Danmark og senere købte en ny bolig, som klageren også havde adgang til, blev tilknytningen anset for uændret stærk.

For indkomståret 2008 blev en anmodning om genoptagelse desuden afvist, da den var indgivet for sent og ikke opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.

Ophold i Danmark (2008-2011)

Nedenstående tabel viser det oplyste antal dage, klageren og hans ægtefælle opholdt sig i Danmark efter fraflytningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for alle indkomstår.

Indkomståret 2008

Landsskatteretten afviste at genoptage skatteansættelsen for 2008. Anmodningen om genoptagelse blev indgivet den 24. april 2013, hvilket var efter fristen den 1. maj 2012, som er fastsat i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Retten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 ikke var opfyldt. Der forelå ikke "særlige omstændigheder", som kunne begrunde en fravigelse af den ordinære frist. Klageren havde ikke godtgjort, at der var begået fejl af myndighederne, eller at andre særlige forhold gjorde det urimeligt at opretholde ansættelsen.

Indkomstårene 2009-2011

For perioden 2009-2011 stadfæstede Landsskatteretten, at klagerens fulde skattepligt til Danmark var bevaret. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering af klagerens tilknytning til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Rådighed over helårsbolig: Klageren bevarede ejerskabet af sin helårsbolig i Danmark efter fraflytningen i 2008. Boligen blev hverken solgt, sat til salg eller udlejet uopsigeligt i mindst tre år. Den stod således til fri rådighed for klageren og hans familie.
• Faktisk anvendelse: Familien benyttede huset til ophold i Danmark i ferieperioder, ca. en måned om året.
• Familiens bopæl: Klagerens ægtefælle og børn var fortsat tilmeldt Folkeregisteret i Danmark. Da ægtefællen og børnene i 2012 flyttede permanent tilbage og købte en ny ejendom, bevarede klageren fortsat en boligmulighed i Danmark, da parrets samliv ikke var ophørt.
• Bevisbyrde: Landsskatteretten fandt, at bevisbyrden for at have opgivet sin bopæl i Danmark påhviler skatteyderen. Denne bevisbyrde var ikke løftet.

Retten konkluderede, at den objektive omstændighed, at klageren havde rådighed over en helårsbolig, vejede tungere end hans subjektive hensigter om at bosætte sig permanent i udlandet. Klagerens situation skulle derfor bedømmes som en fraflytning, hvor rådigheden over bolig er afgørende, og ikke som en tilflytning, hvor reglerne i Kildeskatteloven § 7, stk. 1 om opholdets varighed ville være relevante.