Hjemvisning af sag vedrørende ejendomsavancebeskatning – spørgsmål om genoptagelse

Sagen omhandler klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 vedrørende avancen ved afståelsen af en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Klageren erhvervede ejendommen i april 2010 for 1.500.000 kr. med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt hus, som efterfølgende blev solgt i januar 2011 for 3.900.000 kr. Klageren selvangav en skattepligtig avance på 0 kr., men SKAT forhøjede avancen til 2.390.000 kr. baseret på et skøn, da klageren ikke havde beboet ejendommen i ejertiden ifølge SKATs oplysninger.

SKATs avanceberegning

SKATs skønsmæssige opgørelse af avancen var som følger:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at avancen var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 (parcelhusreglen), eller subsidiært, at avancen rettelig udgjorde 980.758,42 kr.

Klagerens hovedargumenter var:

• Periodisering: Ejendommen blev afstået i 2010, ikke 2011, da købsaftalen blev indgået den 16. december 2010. Derfor havde SKAT ikke hjemmel til at forhøje indkomsten for 2011.
• Parcelhusreglen: Klageren havde beboet ejendommen i perioden efter det nye hus var færdigopført (oktober 2010 til salget i december 2010) af arbejdsmæssige årsager, da han som tømrer havde arbejdsopgaver i nærheden. Dette underbygges af gasforbrug på adressen. Det er uden betydning, hvad det oprindelige sigte med anskaffelsen var, når blot ejendommen efterfølgende benyttes i arbejdsmæssig henseende, jf. SKM2007.147.HR.
• Subsidiær avanceberegning: Hvis parcelhusreglen ikke fandt anvendelse, skulle anskaffelses- og afståelsessummerne justeres for afholdte udgifter til opførelse og salg, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2 og Statsskatteloven § 6, litra a. Klageren fremlagde bilag for byggeomkostninger på 1.342.357,88 kr. og salgsomkostninger på 66.883,7 kr.

Klagerens subsidiære avanceberegning

SKAT fastholdt den oprindelige skatteansættelse, da klageren ikke havde dokumenteret behovet for at opholde sig på ejendommen af arbejdsmæssige årsager. SKAT henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 14. SKAT havde ikke behandlet den subsidiære klage over den skønsmæssige beregning, da der ikke var indsendt oplysninger, der muliggjorde en ny opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder er dog skattefri, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejerperioden, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Landsskatteretten henviste til retspraksis, hvorefter en supplerende ejendom kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis den i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er uden betydning, om skatteyderen anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager, blot den faktisk er anvendt af arbejdsmæssige årsager. Det er dog en betingelse, at varigheden af den arbejdsmæssige anvendelse har haft en sådan karakter, at den supplerende ejendom kan siges at have tjent til bolig for ejeren, jf. bl.a. SKM2007.147.HR.

Vedrørende genoptagelse fastslog Landsskatteretten, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Klagerens anmodning om genoptagelse den 15. december 2014 var inden for fristen for ordinær genoptagelse.

Landsskatteretten fandt, at det ikke klart fremgik af SKATs forslag til afgørelse af 17. juli 2015 eller af SKATs afgørelse af 18. august 2015, om SKAT havde givet afslag på anmodning om genoptagelse, eller om SKAT faktisk havde genoptaget klagerens skatteansættelse for efterfølgende at fastholde denne. SKAT havde ikke direkte taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse eller henvist til de relevante lovregler i Skatteforvaltningsloven.

Da dette har væsentlig betydning for den materielle prøvelse af sagen ved en efterfølgende behandling i rekursinstansen, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling og afgørelse hos SKAT. SKAT skal udtrykkeligt tage stilling til og træffe afgørelse om ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.