Stadfæstelse af nægtet genoptagelse vedrørende ejendomsavancebeskatning; Landbrugsejendom eller beboelsesejendom?

Sagen omhandler en klagers anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 med henblik på fritagelse for beskatning af ejendomsavance efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 (parcelhusreglen). Klageren solgte en ejendom i 2006 og blev beskattet af en avance på 593.564 kr. Ejendommen, der var beliggende i landzone, havde et jordtilliggende på 8,9694 hektar, hvoraf 5,23 hektar var bortforpagtet for ca. 12.000 kr. årligt. Klageren oplyste, at ejendommen blev købt med bebølsesformål for øje, og at driftsbygningerne alene havde været benyttet til private formål.

SKAT havde vurderet ejendommen som en landbrugsejendom (kode 05) pr. 1. september 2006. Klageren påklagede senere denne vurderingsmæssige status, men afgørelsen blev stadfæstet af Vurderingsankenævnet og Landsskatteretten.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for, at ejendommen skulle anses for en bebølsesejendom omfattet af parcelhusreglen. Hovedpunkterne var:

• Klageren nedrev det gamle stuehus og opførte et nyt i 1997 til bebølse.
• Driftsbygningerne blev kun brugt til private formål og er nu nedrevet.
• Ejendomsvurderingen viste, at stuehuset vægtede tungt i den samlede vurdering, hvilket ifølge klageren indikerede en bebølsesejendom.
• Klageren havde aldrig haft erhvervsmæssig produktion eller omkostninger af landbrugsmæssig art.
• Det beskedne afkast fra bortforpagtningen betød, at den landbrugsmæssige benyttelse var af underordnet karakter i forhold til bebølsesformålet.
• Der blev henvist til praksis, herunder TfS 2003, 838, hvor bortforpagtning af jord ikke ændrede en ejendoms status som bebølsesejendom, når hovedformålet var bebølse.

Klagerens repræsentant fremlagde en oversigt over ejendomsvurderingerne i ejerperioden, der viste stuehusets andel af den samlede vurdering:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet nægtede genoptagelse og fastholdt, at ejendommen havde karakter af en landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at bortforpagtning af størstedelen af den tilskudsberettigede jord (5,3 hektar af 6,8 hektar) blev anset for rentabel landbrugsmæssig udnyttelse, jf. bl.a. SKM 2008.464. Nævnet fremhævede, at ejendommens vurderingsmæssige status som landbrugsejendom i hele ejerperioden var af betydning, og at klageren først efter salget anmodede om en ændret vurderingskode. Den betonede værdi af boligdelen blev ikke tillagt afgørende betydning, da der var tale om en samlet vurdering af ejendommen. Nævnet afviste, at den af klageren påberåbte praksis om overvejende boligformål for parcelhuse var relevant i denne sag, hvor det skulle vurderes, om en ejendom fortsat var en landbrugsejendom eller en ren bebølsesejendom.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at nægte genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006. Retten fandt, at ejendommen på afståelsestidspunktet havde karakter af en landbrugsejendom og derfor var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1 og ikke Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 (parcelhusreglen).

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Ejendommens karakter: Det meste af ejendommens jordtilliggende (5,23 hektar af 8,9694 hektar) var bortforpagtet til landbrugsmæssig drift, hvilket blev anset for at have karakter af rentabel landbrugsmæssig udnyttelse. Dette understøttede ejendommens status som landbrugsejendom, jf. bl.a. SKM 2008.464 og Landsskatterettens kendelse af 23. august 2010 vedrørende den samme ejendom.
• Vurderingsmæssig status: Ejendommens vurderingsmæssige status som landbrugsejendom (kode 05) på afståelsestidspunktet var ikke afgørende i sig selv, men det blev bemærket, at klageren ikke selv havde fundet vurderingen ukorrekt i sin ejerperiode og først efter salget anmodede om en ændret vurderingskode. Praksis viser, at det afgørende er den faktiske anvendelse.
• Anvendelse af bygninger: Selvom driftsbygningerne ikke havde været anvendt landbrugsmæssigt eller erhvervsmæssigt i klagerens ejertid, og stuehuset var anvendt til bebølse, ændrede dette ikke ved den samlede vurdering af ejendommens karakter som landbrugsejendom.
• Skatteansættelse: Klageren havde selv opgjort avancen i overensstemmelse med reglerne for landbrugsejendomme ved salget.

Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var opfyldt med hensyn til fristen, men at de fremlagte oplysninger ikke kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, da ejendommen fortsat blev anset for en landbrugsejendom.