Manglende fradrag for virksomhedsunderskud og nægtet anvendelse af kapitalafkastordning grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler klagerens personligt drevne virksomhed, der beskæftiger sig med salg af brugskunst, og spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for indkomstårene 2012-2014. Dette havde betydning for klagerens ret til fradrag for virksomhedsunderskud og anvendelse af kapitalafkastordningen.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for underskud på henholdsvis 44.771 kr. (2012), 9.455 kr. (2013) og 75.421 kr. (2014), idet de vurderede, at virksomheden fra og med indkomståret 2012 ikke længere var erhvervsmæssig. SKAT lagde vægt på, at udgifternes omfang ikke stod mål med omsætningen, at virksomheden havde haft underskud i seks på hinanden følgende år, og at der ikke var udsigt til et overskud, der kunne honorere arbejdsindsatsen, forrente investeret kapital og dække akkumulerede underskud. SKAT fandt et fremlagt budget for 2015 usandsynligt.

Klagerens repræsentant påstod, at klageren var berettiget til fradrag for underskud og anvendelse af kapitalafkastordningen. Repræsentanten anførte, at virksomheden var i en positiv udvikling med reducerede underskud frem til 2013, og at klagerens svigersøns alvorlige sygdom og død i 2014-2015 havde medført en nedprioritering af virksomheden. Det blev oplyst, at klageren i efteråret 2015 intensiverede afholdelsen af kurser og satsede massivt på julesalget for at øge indtjeningen, og at klageren nu brugte al sin tid på virksomheden.

Virksomhedens resultater for perioden 2005-2017 var som følger:

Regnskabstal for 2011-2017 viste:

Klagerens repræsentant oplyste, at overskuddet i 2016 skyldtes en stigning i omsætningen, og at faldet i 2017 skyldtes klagerens sygdom. Der forelå ikke et budget for 2018, men omsætningen i de første fire måneder af 2018 var højere end i samme periode i 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Klagen over SKATs afgørelse, truffet ved årsopgørelser af 30. oktober 2015, blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 16. november 2015. Da klagen er modtaget inden klagefristens udløb, som fastsat i Skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 3, er klagen modtaget rettidigt.

Sagens realitet

Landsskatteretten har vurderet, om klagerens virksomhed, der beskæftiger sig med salg af brugskunst, kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Ifølge Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det især vægtes, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, altså en systematisk indkomsterhvervelse. Dette princip er fastslået i Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden har været underskudsgivende i 10 ud af 13 indkomstår i perioden 2005-2017, med underskud mellem 5.069 kr. og 75.421 kr. før renter.
• Klageren anvender mindst 15 arbejdstimer om ugen i virksomheden, som holder åbent tirsdage, onsdage og torsdage kl. 12-17.
• På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår (2012-2014) ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste, der kunne dække en rimelig driftsherreløn for klagerens arbejdsindsats.

Den omstændighed, at virksomhedens resultater i 2014, 2015 og 2017 måtte have været påvirket negativt af personlige forhold (svigersøns sygdom og død, samt klagerens egen sygdom), kunne ikke føre til et andet resultat. Dette er i overensstemmelse med Retten i [by2]s dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463.BR, hvor lignende personlige omstændigheder ikke ændrede vurderingen af erhvervsmæssighed.

Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2012-2014. Som følge heraf kunne der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud på 44.771 kr. for 2012, 9.455 kr. for 2013 og 75.421 kr. for 2014. Endvidere kunne klageren ikke anvende kapitalafkastordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 22a, stk. 1, da virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.