Landsskatteretten: Settlement-beløb til fraflyttet direktør var fuldt skattepligtigt i Danmark

Sagen omhandlede beskatningen af et beløb på 8.000.000 kr., som en tidligere administrerende direktør modtog i henhold til en "Settlement Agreement" efter sin fratræden. Klageren var flyttet fra Danmark til England før fratrædelsen og var overgået fra fuld skattepligt under forskerskatteordningen til begrænset skattepligt til Danmark. På fratrædelsestidspunktet arbejdede han ca. 25 % af tiden i Danmark.

Klageren argumenterede for, at beløbet på 8.000.000 kr. udgjorde løn i en opsigelsesperiode på 24 måneder. Da hans arbejde i Danmark kun udgjorde 25 % af den samlede arbejdstid, mente han, at kun 25 % af beløbet skulle beskattes i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Subsidiært gjorde han gældende, at hvis beløbet skulle henføres til hans tid som fuldt skattepligtig i Danmark, skulle det beskattes efter de lempeligere regler i forskerskatteordningen.

SKAT og senere Landsskatteretten fandt, at hele beløbet på 8.000.000 kr. var skattepligtigt i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark af det fulde beløb på 8.000.000 kr. i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Rettens begrundelse var baseret på en fortolkning af den indgåede "Settlement Agreement":

• Beløbets oprindelse: Aftalen specificerede, at betalingen på 8.000.000 kr. skulle ske fra det danske selskab, [virksomhed1] A/S. Den blev udbetalt som en endelig og fuld afgørelse af alle krav, der udsprang af klagerens ansættelsesforhold i Danmark. På denne baggrund konkluderede retten, at beløbet i sin helhed hidrørte fra den danske arbejdsgiver og vedrørte ansættelsen i Danmark.
• Afvisning af "løn i opsigelsesperiode": Retten afviste klagerens påstand om, at beløbet var løn i en opsigelsesperiode på 24 måneder. Det blev fremhævet, at punkt 14 i "Settlement Agreement" udtrykkeligt angav, at denne aftale erstattede alle tidligere aftaler. Dermed var den tidligere allonge om et forlænget opsigelsesvarsel på 24 måneder ikke længere gældende. Retten bemærkede desuden, at selve "Settlement Agreement" angav et opsigelsesvarsel på 6 måneder.
• Ingen fordeling til England: Da beløbet fuldt ud blev anset for at vedrøre ansættelsen hos den danske arbejdsgiver, fandt retten intet grundlag for at henføre en del af beløbet til beskatning i England.
• Afvisning af forskerskatteordningen: Klagerens subsidiære påstand om beskatning efter Kildeskattelovens §§ 48 E-F blev også afvist. Retten fastslog, at retten til beløbet blev erhvervet, og udbetalingen fandt sted, efter at klageren var ophørt med at være omfattet af forskerskatteordningen. Derfor skulle beløbet beskattes som almindelig A-indkomst.

Landsskatteretten konkluderede, at hele beløbet på 8.000.000 kr. var skattepligtigt i Danmark.