Landsskatteretten: Momsfradrag for biobrændselsanlæg - Delvis fradragsret og genoptagelse

Sagen omhandlede en personligt drevet enkeltmandsvirksomheds momsfradrag for indkøb og forbedring af et biobrændselsanlæg i perioden 2009-2013. Virksomheden, der primært drev landbrug, maskinstationsvirksomhed og bebølsesudlejning, havde i 2008 anskaffet et biobrændselsanlæg for 164.624 kr. ekskl. moms, som i 2009 blev forbedret for yderligere 25.830 kr. ekskl. moms. Virksomheden havde foretaget fuldt momsfradrag for den samlede købsmoms på 47.614 kr.

Biobrændselsanlægget var placeret i et fyrrum i BBR-bygning nr. 5 og opvarmede dele af BBR-bygning nr. 1 (stuehus, delvist privat bebølse og delvist momsfritaget udlejning), BBR-bygning nr. 5 (fyrrum og momsfritaget udlejning fra 2010), BBR-bygning nr. 8 (værksted, delvist momspligtig udlejning) og BBR-bygning nr. 10 (maskinhal/værksted, momspligtig anvendelse).

SKAT nedsatte virksomhedens momsfradrag til 15 % for den omhandlede periode og foretog en ekstraordinær genoptagelse for årene 2009-2011. SKAT begrundede dette med, at anlægget blev anvendt til både momspligtige, momsfritagne og private formål, og at virksomheden havde handlet groft uagtsomt ved ikke at regulere momsfradraget. SKAT henviste til, at fradragsretten skulle opgøres skønsmæssigt efter Momsloven § 38, stk. 2 og Momsloven § 39, stk. 4, baseret på en arealfordeling af de opvarmede lokaler.

Virksomheden nedlagde principal påstand om fuld fradragsret, idet anlægget var placeret i en driftsbygning, der på installationstidspunktet udelukkende blev anvendt til momspligtige formål. Virksomheden henviste til fast administrativ praksis, herunder TfS1997.527.TSS og Den Juridiske Vejledning, som angav fuld fradragsret for energianlæg i bestående driftsbygninger, uanset om de også opvarmede privatboligen. Subsidiært påstod virksomheden en højere fradragsprocent (46 %) baseret på en anden arealfordeling og anførte, at der ikke var handlet groft uagtsomt, hvorfor ekstraordinær genoptagelse for 2009-2011 ikke var berettiget, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden alene havde delvis fradragsret for udgifter til købsmoms af virksomhedens indkøb og forbedring af et biobrændselsanlæg i 2009, jf. Momsloven § 38, stk. 2. Dette skyldtes, at anlægget anvendtes til opvarmning af indehaverens private stuehus samt bygninger med både momspligtig og momsfritaget udlejning.

Fradragsretten skulle opgøres som forholdet mellem etagearealet af de bygninger, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter og som opvarmes af biobrændselsanlægget, og det samlede etageareal, som biobrændselsanlægget opvarmer. Dette er i overensstemmelse med opgørelsesprincipperne i Momsloven § 39, stk. 4 og Landsskatterettens egen kendelse af 31. august 2009 (journalnr. 08-02585).

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre SKATs skøn på 15 % delvis fradragsret, da virksomheden ikke havde påvist fejl eller mangler ved opgørelsen. Virksomheden havde blandt andet ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for indkøb og installation af de kaloriferer, der angiveligt var tilkoblet biobrændselsanlægget i den omhandlede periode. Det blev bemærket, at det påhviler ejeren af en ejendom at rette ukorrekte oplysninger i BBR-registeret, jf. BBR-bekendtgørelsen § 16.

Landsskatteretten fastslog endvidere, at fradragsretten for biobrændselsanlægget skulle reguleres efter Momsloven § 43, stk. 3, nr. 1 og Momsloven § 44, stk. 1. Argumentet om fuldt momsfradrag for varmeanlæg placeret i driftsbygninger, jf. TfS1997.527.TSS og Den Juridiske Vejledning, kunne ikke føre til et andet resultat, da en sådan retsstilling ville stride mod lovens ordlyd og princippet om momsens neutralitet.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten vurderede, at virksomhedens tilregnelse ikke kunne karakteriseres som grov uagtsom eller forsætlig. Dette skyldtes, at der efter Landsskatterettens opfattelse har eksisteret en betydelig usikkerhed i praksis om fradragsreglerne for købsmoms af udgifter til etablering og forbedring af fyringsanlæg. Under de konkrete omstændigheder med anlæggets placering og anvendelse fandtes det betænkeligt at statuere grov uagtsomhed for virksomhedens momsmæssige behandling af biobrændselsanlægget.

Da betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 ikke var opfyldt, fandtes det ikke berettiget, at SKAT havde foretaget en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2011. Som følge heraf blev SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret for denne periode nedsat.

SKATs afgørelse blev dermed delvist ændret.