Skattepligt ved salg af andelsbevis i haveforening: Anvendelse af aktieavancebeskatningsloven

Sagen omhandlede beskatning af avance ved salg af et andelsbevis i en haveforening i indkomståret 2013. Klageren havde i maj 1997 erhvervet et kolonihavehus på en lejet grund i haveforeningen [x1], og købet omfattede retten til medlemskab af haveforeningen og brugsret til en havelod.

Klageren havde tidligere anmodet om et bindende svar vedrørende skattefrihed ved salg af kolonihavehuset efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. SKAT afgjorde, at salgssummen for selve bygningen var skattefri, men at salgssummen for andelsbeviset var skattepligtig. Denne afgørelse blev stadfæstet af Skatteankenævnet, Landsskatteretten (kendelse af 16. august 2011), Byretten (dom af 21. december 2012) og Østre Landsret (dom af 11. september 2014).

Klageren solgte den 1. juni 2013 kolonihavehuset og andelsretten for i alt 960.000 kr. SKAT forhøjede klagerens indkomst med 268.058 kr., idet avancen ved salg af andelsbeviset blev anset for omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2 jf. Aktieavancebeskatningsloven § 12. SKAT foretog en skønsmæssig fordeling af den samlede salgssum og anskaffelsessum samt omkostninger mellem huset og andelsbeviset. Handelsværdien af huset på salgstidspunktet blev vurderet til 560.000 kr.

SKATs avanceopgørelse for andelsbeviset var som følger:

Klagerens repræsentant påklagede afgørelsen og anførte, at SKAT ikke havde dokumenteret, at der var tale om salg af et andelsbevis, der reelt repræsenterede en andel i haveforeningens formue. Det blev fremført, at andelsbeviset formelt kun var et medlemsbevis, der dokumenterede brugsret til en havelod, og at der ikke var tale om en selvstændig omsættelig ejerandel. Repræsentanten henviste til, at Landsretten havde brugt formuleringen "en evt. fortjeneste", hvilket indikerede, at der ikke nødvendigvis var en faktisk fortjeneste. Det blev også anført, at der udstedtes et nyt andelsbevis/medlemsbevis, hver gang en have skiftede bruger, og at der ikke overdrages et værdipapir. Klageren mente, at SKATs beregning var baseret på "ren fiktion" og opfordrede SKAT til at dokumentere fortilfælde med lignende beskatning af kolonihavehuse i andelshaveforeninger. Endvidere blev det undret, hvorfor andelsbeviser forbundet med brugsret til en havelod ikke var omfattet af samme skattefrihed som andelsbeviser forbundet med brugsret til en bebølseslejlighed, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 15 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Østre Landsret ved dom af 11. september 2014 havde fastslået, at salg af det omhandlede andelsbevis er omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, og at det ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Aktieavancebeskatningsloven § 15. Retten fandt endvidere, at klagerens repræsentants anbringender ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at se bort fra Østre Landsrets dom.

Den omstændighed, at landsretten henviste til, at det alene er en "eventuel" fortjeneste ved salg af andelsbeviset, der skal medregnes, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærkede, at det altid er en forudsætning for beskatning af en fortjeneste efter Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, at der er opnået en fortjeneste ved afståelsen.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse over avancen ved salget af andelsbeviset, herunder den skønsmæssige fordeling af købe- og salgssummen på henholdsvis kolonihavehuset og andelsbeviset, samt den tilsvarende skønsmæssige fordeling af omkostningerne. Retten bemærkede, at købesummen på 230.000 kr. vedrørte køb af både andelsbevis og kolonihavehus, og at klageren havde solgt kolonihavehuset og andelsretten for i alt 960.000 kr.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.