Beskatning af rejse til Dubai for ansatte og ægtefæller – Erhvervsmæssig karakter vs. privat karakter

Sagen omhandlede beskatning af en rejse til Dubai, som et byggefirma arrangerede for samtlige ansatte og deres ægtefæller/ledsagere i 2013. Klageren deltog i rejsen med ledsager. Den samlede pris for rejsen var 483.705 kr. for 22 ansatte og 20 ægtefæller/ledsagere, hvilket svarede til 11.516 kr. pr. deltager. Selskabet fratrak udgifterne som personaleudgifter.

SKAT havde oprindeligt truffet afgørelse om, at klageren skulle beskattes af den fulde værdi af rejsen for både sig selv og sin ægtefælle, i alt 23.032 kr. SKAT begrundede dette med, at rejsen var en studietur af generel karakter med begrænset fagligt indhold og et betydeligt turistmæssigt islæt. SKAT mente, at de faglige aktiviteter ikke havde en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter. Desuden lagde SKAT vægt på, at rejsen foregik over helligdage (påsken), og at ægtefæller deltog, selv i planlagte virksomhedsbesøg, hvilket talte for en overvejende turistmæssig karakter. SKAT henviste til tidligere afgørelser som SKM 2008.1042 og SKM 2008.324 for værdiansættelsen af personalegoder.

SKATs vurdering af rejseprogrammet var som følger:

Klagerens repræsentant anerkendte, at klageren skulle beskattes af værdien af sin ledsagers deltagelse, men bestred SKATs værdiansættelse på 11.516 kr. Klageren argumenterede for, at det ikke havde kostet 50% mere at have ledsagerne med, da mange udgifter var faste uanset ledsagerdeltagelse (f.eks. transportmiddel i Dubai), og dobbeltværelser var billigere end enkeltværelser. Klageren fremlagde en opgørelse, der viste en merpris for ledsagernes deltagelse på 8.224 kr. pr. ægtefælle, baseret på ekstra udgifter til fly og forplejning samt en mindre merudgift til hotel.

Klageren fastholdt, at rejsen havde en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter og ikke var en egentlig ferierejse, og at klageren derfor ikke skulle beskattes af sin egen deltagelse i rejsen i henhold til Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1, 1. pkt. og Ligningsloven § 16, stk. 3, som fastslår, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes i den skattepligtige indkomst, når de modtages som led i et ansættelsesforhold. Den skattepligtige værdi fastsættes til markedsværdien, og goder beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau).

Praksis for rejser, som beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5, indebærer en konkret vurdering af, om en arbejdsgiverbetalt rejse er skattepligtig. Det er afgørende, om rejsen er afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller om den er af generel karakter med et turistmæssigt islæt. Skattefrihed kræver en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Selskabet afholdt i 2013 en rejse til Dubai for samtlige ansatte med ægtefæller/ledsagere i perioden 27. marts til 31. marts 2013 (over påsken).

Landsskatteretten havde ved afgørelse af 8. april 2019 (førersagerne) fundet, at selskabets ansatte ikke skulle beskattes af deres deltagelse i rejsen til Dubai i 2013. Dette skyldtes, at Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke kunne afvise, at rejsens programpunkter havde haft en væsentlig erhvervsmæssig og faglig værdi for virksomhedens ansatte i deres arbejde med detaljeudformning af opgaver, herunder valg af materialer og design. Disse forhold kunne have haft betydning i en konkurrencesituation ved budgivning på byggeopgaver. På denne baggrund blev rejsen anset for i overvejende grad at være af erhvervsmæssig karakter for de ansatte, hvorfor de ikke var skattepligtige af værdien heraf.

Derimod fandt Landsskatteretten, at rejsen havde været af ren privat karakter for de ansattes ægtefæller. De ansatte skulle derfor beskattes af den merværdi, som selskabet havde haft ved ægtefællernes deltagelse. Klagerens revisor havde opgjort denne merpris til 8.224 kr. pr. ægtefælle, hvilket Landsskatteretten tiltrådte.

Landsskatteretten ændrede herefter SKATs afgørelse i overensstemmelse med førersagerne, således at klageren alene skulle beskattes af 8.224 kr. for sin ledsagers deltagelse i rejsen.