Skattefrihed for studierejse til Dubai – Landsskatteretten fandt erhvervsmæssig overvægt

Sagen omhandlede skattepligten af en rejse til Dubai, som virksomheden [virksomhed1] A/S havde arrangeret for samtlige ansatte og deres ægtefæller/ledsagere i indkomståret 2013. Klageren, en projektkoordinator i virksomheden, deltog i rejsen med en ledsager. Den samlede udgift for rejsen var 483.705 kr., fordelt på 22 ansatte og 20 ledsagere. Virksomheden havde fratrukket udgifterne som personaleudgifter.

SKAT havde oprindeligt beskattet klageren af en værdi på 23.032 kr. for rejsen, idet de anså den for en studierejse af generel karakter med begrænset fagligt indhold og et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. SKAT lagde vægt på, at rejsen fandt sted over påsken, at ledsagere deltog, og at administrationsmedarbejdere var med. SKAT argumenterede for, at de faglige aktiviteter ikke havde en direkte og konkret sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, og at de turistmæssige elementer var overvejende. SKAT fastholdt desuden, at værdien skulle fordeles ligeligt mellem alle deltagere.

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af sin egen deltagelse, da rejsen primært tilgodeså virksomhedens interesser og havde et absolut ubetydeligt turistmæssigt islæt. Det blev anerkendt, at ledsagerens deltagelse var skattepligtig, men til en lavere værdi på 8.224 kr. mod SKATs 11.516 kr. Repræsentanten henviste til, at studierejsen var fagligt relevant for virksomhedens byggeaktiviteter, da den gav inspiration til innovative løsninger, som ikke kunne opnås i Danmark. Der blev fremlagt konkrete eksempler på, hvordan inspiration fra Dubai-rejsen var anvendt i efterfølgende byggeprojekter i Danmark. Det blev også fremhævet, at rejsen primært var erhvervsmæssig, med begrænset fritid, og at den ikke var en videreuddannelse, men en ajourføring af viden. Klageren henviste til praksis, herunder TfS 1999, 850 EF, der underkendte formodningsreglen om, at rejser til turiststeder i udlandet automatisk var turistmæssige, og argumenterede for, at det faglige indhold var afgørende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at rejsen til Dubai, efter en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger og forklaringer, havde en væsentlig erhvervsmæssig og faglig værdi for virksomhedens ansatte. Dette blev anset for at være i virksomhedens interesse, især i forhold til detaljeudformning af opgaver, materialevalg og design, hvilket kunne have betydning i konkurrencesituationer ved bud på byggeopgaver. På trods af elementer med turistmæssigt islæt blev rejsen i overvejende grad anset for at være af erhvervsmæssig karakter, der kunne henføres til [virksomhed1] A/S’ indkomstskabende aktiviteter. Derfor var der ikke grundlag for at beskatte klageren af den del af udgiften, der vedrørte hans egen deltagelse.

For så vidt angår klagerens ledsager, fandt Landsskatteretten, at denne del af rejsen var af ren privat karakter. Klageren blev derfor anset for skattepligtig af den merværdi, som arbejdsgiveren havde afholdt for ledsagerens deltagelse. Denne værdi blev fastsat til 8.224 kr., hvilket var i overensstemmelse med klagerens påstand og en nedsættelse i forhold til SKATs oprindelige ansættelse. Landsskatteretten ændrede herefter SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.

Landsskatterettens afgørelse er baseret på en konkret vurdering af sagens omstændigheder i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3, samt praksis for studierejser.