Nægtet momsfradrag for udgifter til underleverandører grundet manglende dokumentation og tvivl om leverandørernes reelle virksomhedsdrift

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver almindelig rengøring i bygninger, og som har fået nægtet fradrag for købsmoms på 172.769 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014. Forhøjelsen skyldes udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] ApS (2013) og [virksomhed3] ApS (2014), som SKAT anser for fiktive.

Virksomheden havde en omsætning på 729.052,60 kr. i 2013 og 355.330 kr. i 2014. Udgifter til fremmed arbejde udgjorde henholdsvis 491.234,65 kr. og 199.840 kr. ekskl. moms i de to perioder. Momsen af disse udgifter udgjorde 172.769 kr.

SKATs afgørelse var baseret på en række observationer vedrørende underleverandørerne:

• [virksomhed2] ApS: Bankkontoen var kun aktiv i en kort periode (juni-november 2013), der var ingen normale virksomhedsudgifter eller overskud på kontoen, lønangivelser stemte ikke overens med bankbetalinger, og indehaveren udvandrede af Danmark.
• [virksomhed3] ApS: Selskabet havde kun angivet moms for 1. kvartal 2014, og en stor del af de modtagne indbetalinger blev sendt ud af Danmark.

SKAT anførte, at underleverandørerne var fiktive og kun oprettet med henblik på at udstede fakturaer til momsfradrag. Derudover manglede der underbilag og supplerende dokumentation som korrespondance. SKATs primære påstand var, at der ikke var dokumenteret en reel ydelse, der berettigede til momsfradrag, jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 61 og Momsbekendtgørelsen § 84. Subsidiært påstod SKAT, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at der var omstændigheder ved leverancen og leverandørerne, der ikke var i orden, jf. EU Dom C-439/04 (Axel Kittel).

Virksomhedens repræsentant påstod nedsættelse af momstilsvaret og argumenterede for, at SKAT havde en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at selskaberne var fiktive, og at klienten vidste eller burde have vidst dette. Repræsentanten fremhævede, at klienten havde udvist fuld samarbejdsvillighed og løbende indleveret materiale. Under klagesagsbehandlingen blev timesedler fremlagt, som ifølge repræsentanten opfyldte dokumentationskravet i henhold til Momsloven § 37 for udlejning af arbejdskraft. Fakturaerne opfyldte desuden formelle krav, jf. EU-dom af de forenede sager C-80/11 og C-142/11 (Ungarn) og EU-dom C-438/09 (Boguslaw J. Dankowski).

Repræsentanten påpegede også, at kommunikationen i rengøringsbranchen ofte foregår mundtligt, og at aktørerne havde begrænsede danskkundskaber. Endvidere havde klienten ikke de samme kontrolmuligheder som SKAT til at undersøge underleverandørerne. Det blev fremført, at levering af ydelsen og betalingen herfor var dokumenteret via leverandøraftaler, fakturaer, timesedler og betalinger, og at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for momssvig eller for, at klienten var den reelle arbejdsgiver.

Fakturaoversigt for underleverandører

*Bemærk: Momsbeløbet på 172.769 kr. er beregnet på baggrund af 25 % moms af alle fremlagte fakturaer, herunder dem der ikke angiver momsbeløbet på fakturaen.

Timesedler

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte virksomheden fradrag for købsmoms på 172.769 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014. Afgørelsen vedrørte udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Retten lagde vægt på, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Dette skyldtes en række forhold:

• Mangelfuld dokumentation for levering:

  • De fremlagte timesedler var ikke tilstrækkeligt dokumenterede, da det ikke fremgik, hvem der havde udfærdiget dem, eller hvornår. Kun fornavne på de udførende personer var angivet, hvilket gjorde identifikation umulig.
  • Timesedlerne for de to underleverandører fremstod identiske i design, hvilket indikerede, at de var udfærdiget af samme person.
  • Der var konstateret dobbeltfakturering for arbejde udført af de samme medarbejdere i overlappende tidsintervaller i august, september og november 2013.

• Mangelfulde samarbejdskontrakter og fakturaer:

  • Samarbejdskontrakterne mellem virksomheden og underleverandørerne manglede en detaljeret beskrivelse af ydelsens omfang, leveringssted og leveringsdato.
  • Fakturaerne angav ikke i tilstrækkelig grad omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der manglede oplysninger om arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet var udført, hvem der havde udført det, og betalingsbetingelser.
  • For fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS fremgik afgiftsbeløbet kun af én faktura, og for fakturaer fra [virksomhed2] ApS var fakturarækkefølgen ikke fortløbende.
  • Retten fandt, at fakturaerne ikke opfyldte de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 61 (nu § 58, stk. 1).

• Forhold ved underleverandørerne:

  • SKATs kontrol af underleverandørerne viste, at deres bankkonti ikke bar præg af normal virksomhedsdrift. Indehaveren af [virksomhed2] ApS var udvandret af Danmark inden samarbejdsperiodens udløb, og [virksomhed3] ApS sendte en stor del af de modtagne indbetalinger ud af Danmark.

Retten henviste til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR, som understøtter kravet om tilstrækkelig dokumentation for momsfradrag. Selvom virksomheden fremlagde timesedler under klagesagsbehandlingen, fandt retten, at disse ikke var tilstrækkelige til at godtgøre, at der var sket momspligtige leverancer.

Retten bemærkede desuden, at køberen af en ydelse under visse omstændigheder hæfter solidarisk for den angivne afgift, hvis betalingen er sket kontant og overstiger 10.000 kr. inkl. moms, og leverandøren har unddraget afgiften, jf. Momsloven § 46, stk. 10.