Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momsansættelse grundet overskredet frist og manglende dokumentation for særlige omstændigheder (sygdom)

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momsansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, herunder den konkrete afgiftsperiode 1. juli 2008 – 28. august 2009. SKAT havde tidligere afvist anmodningen, og Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Klagerens indehaver startede en enkeltmandsvirksomhed den 1. oktober 2007, som ophørte den 28. august 2009. Virksomheden var momsregistreret fra 1. januar 2008 til 28. august 2009. SKAT havde foretaget skønsmæssige momsansættelser for perioden, da der ikke var indberettet moms. Klageren anmodede i september 2013, marts 2014 og igen den 10. april 2015 om ændring af momsansættelserne, men SKAT afslog med henvisning til overskridelse af fristen for efterangivelse og manglende særlige omstændigheder.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at momsansættelserne for 2008 og 2009 skulle nedsættes til 0 kr. Begrundelsen var, at de skønsmæssige ansættelser var urealistisk høje, og at der forelå særlige omstændigheder, der berettigede en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32.

Klagerens anbringender

Klageren fremførte flere argumenter til støtte for ekstraordinær genoptagelse:

• Sygdom: Klagerens indehaver led af svær persisterende astma og funktionel lungesygdom i perioden 2007-2009, hvilket ifølge lægeerklæring gjorde ham ude af stand til at varetage daglige opgaver, herunder virksomhedsdrift og momsindberetninger. Han havde flere hospitalsindlæggelser i perioden. Det blev anført, at sygdommen var en "særlig omstændighed", der berettigede genoptagelse, og at den også forklarede den manglende rettidige påklage af SKATs tidligere afgørelser.

• Urealistiske skønsmæssige ansættelser: Klageren argumenterede for, at de skønsmæssigt ansatte momsbeløb (33.000 kr. for 2008 og 82.000 kr. for 2009) var urealistiske. Dette blev underbygget med henvisning til:

  • Klagerens unge alder (19 år i 2008) og manglende erfaring med virksomhedsdrift.
  • Virksomhedens beliggenhed i en lavindkomstkommune ([by1]), hvor en kiosk næppe kunne opnå så høj omsætning.
  • Finanskrisens indtog i 2008 og den generelle faldende omsætning i detailhandlen fra 2007 til 2014.
  • Klagerens privatøkonomi og forbrug, som ikke indikerede en høj omsætning (lille lejlighed, gamle biler, lav lønindkomst og SU).

• Byretsdom: Klageren henviste til en dom fra Byrets dom af 14. november 2011, hvor han blev idømt en bøde for overtrædelser af fødevarebestemmelser i forbindelse med virksomhedsdrift i 2007-2008. Klageren forklarede dog, at han aldrig havde erkendt dommen eller været i den pågældende butik, som hans far havde fremlejet. Han mente, at dommen yderligere understøttede, at han grundet sygdom ikke var i stand til at varetage sin virksomhed.

• SKATs fejl: Det blev anført, at SKAT havde begået fejl ved de oprindelige takseringer, da de ikke havde taget højde for, at klageren reelt ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede perioder, og at virksomheden kun kortvarigt havde været registreret med en branchekode i 2007. Klageren fastholdt, at det ville være urimeligt at opretholde de gennemførte forhøjelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momsansættelserne for 2008 og 2009. Klagerens repræsentant havde anført, at SKATs afgørelser var materielt forkerte og urimelige at opretholde, snarere end formelt fejlbehæftede.

Formalia og frister

Efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 skal en anmodning om ændring af ansættelsen fremlægges senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. Da klagerens virksomhed ophørte den 28. august 2009, var angivelsesfristen for det sidste kvartal den 10. november 2009 (udskudt til 1. december 2009). Anmodningen om genoptagelse blev indsendt den 10. april 2015, hvilket var efter udløbet af 3-årsfristen (1. december 2012). Tidligere anmodninger i september 2013 og marts 2014 var også blevet afvist af SKAT.

Ekstraordinær genoptagelse

Spørgsmålet om genoptagelse skulle derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, som kræver, at der foreligger "særlige omstændigheder". Landsskatteretten fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse efter de objektive grunde i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, nr. 1-3 var opfyldt.

Bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 finder anvendelse, når særlige omstændigheder gør det urimeligt at opretholde afgiftstilsvaret, f.eks. hvis skatteforvaltningen har begået ansvarspådragende fejl, eller hvis en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige. Fejl forårsaget af borgeren selv eller dennes repræsentant anses ikke for særlige omstændigheder.

Vurdering af klagerens anbringender

• SKATs fejl ved oprindelige fastsættelser: Klageren anførte, at SKAT havde begået fejl ved at fastsætte momsen skønsmæssigt, da virksomheden kun var registreret med en branchekode i en kort periode i 2007, og klageren ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede perioder. Landsskatteretten bemærkede, at virksomheden var registreret fra 1. oktober 2007 til 28. august 2009 med samme branchebetegnelse, blot med en ændret branchekode. Retten fandt derfor ikke, at SKAT havde begået fejl på dette grundlag.

• Sygdom og hospitalsindlæggelser: Klageren fremførte, at alvorlig astma og hospitalsindlæggelser havde forhindret ham i at etablere forretningen og håndtere momsindberetninger eller klager rettidigt. Selvom der var fremlagt lægeerklæring og dokumentation for hospitalsbesøg, fandt Landsskatteretten, at det fremlagte ikke godtgjorde, at klageren havde været i en tilstand, hvor han var ude af stand til at indberette momstilsvaret inden for fristerne eller anmode om ordinær genoptagelse. Der var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at sygdommen havde forhindret ham i at rette henvendelse til SKAT.

• Byretsdom: Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren var dømt ved Byrets dom af 14. november 2011 for forhold i forbindelse med drift af virksomhed i slutningen af 2007 og 2008. Dette forhold modsagde klagerens påstand om manglende aktivitet i virksomheden.

Konklusion

Landsskatteretten fandt samlet set ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær ændret fastsættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Retten vurderede, at SKAT ikke havde begået ansvarspådragende fejl, og at de skønsmæssige fastsættelser af afgift ikke var åbenbart urimelige at opretholde.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.