Mand hæftede for punktafgifter og moms i uregistreret virksomhed efter skønsmæssig ansættelse

Sagen omhandler en klage over SKATs skønsmæssige opkrævning af ølafgift, emballageafgift og erhvervelsesmoms på i alt 115.441 kr. Opkrævningen var rettet mod en person, som SKAT anså for at være den reelle ejer af en uregistreret virksomhed, der importerede og videresolgte drikkevarer fra Tyskland.

Klageren bestred at være den reelle ejer af virksomheden og mente derfor ikke, at han hæftede for afgifterne. Han anførte, at virksomheden var ejet af andre personer.

Forudgående straffesag

Både byretten og senere Østre Landsret havde i en forudgående straffesag fundet klageren skyldig i omfattende moms- og afgiftssvig. Domstolene fastslog, at han var den reelle leder af virksomheden, som systematisk havde importeret varer uden at angive og betale de lovpligtige afgifter.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på dommene fra straffesagen, som fastslog, at klageren var den reelle ejer og ansvarlige for virksomhedens drift. Da der ikke forelå noget regnskabsmateriale, var SKAT berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten fandt SKATs skøn, der var baseret på en optælling af varer under et kontrolbesøg, for at være forsigtigt og velbegrundet. Der blev desuden fundet fakturaer, som understøttede omfanget af vareindkøb.

Et centralt punkt i sagen var spørgsmålet om fradrag for den opkrævede erhvervelsesmoms. Skattestyrelsen havde under sagens forløb ændret holdning, men Landsskatteretten fastslog, at der ikke kunne indrømmes et skønsmæssigt momsfradrag. Begrundelsen var, at klageren ikke havde fremlagt den nødvendige dokumentation for købene, hvilket er et krav efter Momsloven § 37 og EU-retten. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs oprindelige afgørelse fuldt ud.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten lagde afgørende vægt på, at klageren ved en tidligere dom i Østre Landsret var fundet skyldig i at være den reelle ejer og drivkraft bag den uregistrerede virksomhed, som importerede og videresolgte drikkevarer fra Tyskland uden at betale de påkrævede afgifter og moms.

Grundlaget for skønsmæssig ansættelse

Da klageren ikke havde udarbejdet eller fremlagt et regnskabsgrundlag for virksomheden, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation, der kunne sandsynliggøre, at SKATs skøn var ukorrekt.

Retten fandt SKATs skøn for at være forsigtigt og virkelighedsnært. Skønnet var baseret på en konkret optælling af varer på et lager samt fundne fakturaer, der viste betydelige indkøb af drikkevarer kort før kontrolbesøget.

Afgørelse om momsfradrag

Landsskatteretten afviste at godkende et skønsmæssigt momsfradrag for den opkrævede erhvervelsesmoms. Retten fastslog, at retten til momsfradrag i henhold til Momsloven § 37 og EU-retten er betinget af, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Da klageren ikke havde fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, var betingelserne for fradrag ikke opfyldt. Retten henviste i den forbindelse til praksis, herunder SKM2021.456.LSR.

Den samlede opkrævning blev derfor fastholdt: