Command Palette

Search for a command to run...

Maskeret udlodning: Hævninger på mellemregningskonto anset som udbytte (Ligningsloven § 16 E)

Dato

28. maj 2018

Hoved Emner

Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Maskeret udlodning, Aktionærlån, Ligningsloven § 16 E, Mellemregningskonto, Modregning, Udbyttebeskatning, Selskabsbeskatning

Sagen omhandlede SKATs afgørelse om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren i indkomstårene 2012 og 2013, baseret på hævninger fra selskabets mellemregningskonto. Selskabet, der drev en grøntbutik, blev stiftet i 1996 og opløst i 2017. Der var ikke løbende bogføring, og revisor foretog bogføringen ud fra bilag og kontoudtog.

Baggrund for sagen

Hovedanpartshaveren foretog hævninger på selskabets mellemregningskonto. Fra den 14. august til den 31. december 2012 blev indsætninger og hævninger bogført på særskilte konti, men fra den 1. januar 2013 blev alle posteringer samlet på den "gamle" mellemregningskonto. Posteringerne fra de særskilte konti blev overført til den "gamle" konto pr. 31. december 2013.

Selskabets årsrapporter for 2012 og 2013 viste et tilgodehavende hos "virksomhedsdeltagere og ledelse" på henholdsvis 1.092.620 kr. og 1.005.332 kr. Der forelå ingen skriftlig låneaftale.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså hævningerne for at være et ulovligt anpartshaverlån, der skulle beskattes som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 E. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 14. august 2012, medfører, at lån omfattet heraf skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til låntageren, typisk som løn eller udbytte. SKAT valgte at beskatte beløbene som udbytte.

SKAT argumenterede for, at der var tale om ét samlet låneforhold, da:

  • Selskabets bogføring ikke var tilrettelagt til at skelne mellem to separate låneforhold.
  • Revisors årsrapporter angav det som ét samlet tilgodehavende.
  • Låneforholdene måtte anses for at være på samme vilkår, da der ikke var oprettet lånedokumenter, og lånene var på anfordringsvilkår.

SKAT anvendte princippet i Kursgevinstloven § 26, stk. 5, hvorefter den gæld, der er optaget først, anses for først indfriet, hvis gælden er optaget på samme vilkår hos samme långiver. Dette medførte, at indbetalinger på mellemregningskontoen skulle modregnes i det ældre lån, hvilket efterlod de nye hævninger efter den 13. august 2012 som skattepligtigt udbytte.

SKAT opgjorde den maskerede udlodning til 97.994 kr. i 2012 og 226.617 kr. i 2013.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at udbyttet skulle nedsættes til 21.219 kr. i 2012 og 133.929 kr. i 2013. Repræsentanten argumenterede for, at der var påbegyndt en ny saldo efter den 14. august 2012, og at efterfølgende hævninger skulle modregnes i de nye indsætninger, før de blev anset for skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af aktionærlån som maskeret udlodning.

  • Beskatning af aktionærlån: Landsskatteretten fastslog, at selskabets hovedanpartshaver havde modtaget et anpartshaverlån på henholdsvis 97.994 kr. i 2012 og 226.617 kr. i 2013. Disse beløb skulle beskattes som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 E og Ligningsloven § 16 A.
  • Selskabets skattepligtige indkomst: Afgørelsen havde ingen betydning for selskabets skattepligtige indkomst, som forblev uændret.

Lignende afgørelser