Stadfæstelse af forhøjelse af omsætning og nægtelse af fradrag for arbejdsværelse

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse vedrørende en selvstændig virksomheds omsætning og fradrag for udgifter til arbejdsværelse i indkomståret 2013. Klageren driver virksomheden, der beskæftiger sig med indgravering i sølv og elektronikarbejde, og havde i 2013 også to fuldtidsansættelser.

SKAT forhøjede virksomhedens omsætning med 3.725 kr., da to indsætninger på bankkontoen i marts og april 2013 ikke var medregnet i den selvangivne omsætning på 47.234 kr. Klageren anførte, at disse beløb fejlagtigt var medtaget i regnskabet for 2012.

Vedrørende fradrag for udgifter til arbejdsværelse havde klageren fratrukket 14.274 kr. for husleje og varme. Klageren oplyste, at værelset, der udgjorde ca. 11,5 % af boligen, blev brugt udelukkende erhvervsmæssigt til værksted, var lydisoleret og indeholdt specialværktøj. Klageren angav at bruge 2-3 timer dagligt og 16-20 timer i weekenden i værkstedet. Klageren henviste desuden til, at SKAT i 2008 havde godkendt et lignende fradrag for arbejdsværelse i samme bolig, og at der derfor var en retsbeskyttet forventning om fradrag i 2013.

SKAT nægtede fradrag for arbejdsværelset med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT vurderede, at værelset ikke blev benyttet i et så væsentligt omfang, at det kunne begrunde et fradrag, især set i lyset af klagerens fuldtidsansættelse og den lavere omsætning i virksomheden i 2013 sammenlignet med 2008. SKAT afviste også, at godkendelsen i 2008 skabte en bindende forhåndstilkendegivelse for 2013, da der var ændrede forudsætninger, og den tidligere godkendelse var en konkret vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.

Yderligere omsætning

Landsskatteretten fandt, at de to indsætninger på henholdsvis 1.531 kr. og 3.125 kr. skulle indgå i virksomhedens omsætning for indkomståret 2013. Dette blev begrundet med Statsskatteloven § 4 og retserhvervelsesprincippet, da de fakturalignende bilag var dateret i 2013, og beløbene var indsat på bankkontoen i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng hermed. Klagerens påstand om, at beløbene var indtægtsført i 2012, kunne ikke ændre vurderingen, da det ud fra det fremlagte materiale ikke var muligt at kontrollere, om det var de givne indsætninger, som var bogført i indkomståret 2012, og om klageren allerede i dette år havde erhvervet endelig ret til beløbene.

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse

Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 14.274 kr. med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og gældende retspraksis, herunder SKM2003.488.HR.

• Værelsets indretning: Retten vurderede, at værelset ikke var så specielt indrettet, at privat benyttelse var udelukket. Beskrivelsen af værelset med skab, kommoder, arbejdsbord og computerbord indikerede en kontorlignende indretning, selvom det var lydisoleret. Et kontor kan normalt også benyttes privat.
• Omfang af erhvervsmæssig benyttelse: Det blev ikke anset for, at værelset var anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Dette skyldtes klagerens fuldtidsarbejde ved siden af virksomheden, hvilket gjorde det usandsynligt, at værelset blev anvendt i et væsentligt omfang inden for normal arbejdstid.
• Forventningsprincippet: Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs godkendelse af fradrag for arbejdsværelse i 2008 skabte en retsbeskyttet forventning for klageren om fremtidige fradrag. En uformel forhåndstilkendegivelse er kun undtagelsesvis bindende, hvis der foreligger en klar, positiv og entydig tilkendegivelse, og der ikke er ændrede forudsætninger. SKATs afgørelse i 2008 var en konkret vurdering baseret på daværende omstændigheder og udgjorde ikke en fremadrettet positiv tilkendegivelse. Derudover var der ændrede forudsætninger i 2013, herunder lavere omsætning i virksomheden og højere A-indkomst for klageren.