Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse vedrørende en selvstændig virksomheds omsætning og fradrag for udgifter til arbejdsværelse i indkomståret 2013. Klageren driver virksomheden, der beskæftiger sig med indgravering i sølv og elektronikarbejde, og havde i 2013 også to fuldtidsansættelser.
SKAT forhøjede virksomhedens omsætning med 3.725 kr., da to indsætninger på bankkontoen i marts og april 2013 ikke var medregnet i den selvangivne omsætning på 47.234 kr. Klageren anførte, at disse beløb fejlagtigt var medtaget i regnskabet for 2012.
Vedrørende fradrag for udgifter til arbejdsværelse havde klageren fratrukket 14.274 kr. for husleje og varme. Klageren oplyste, at værelset, der udgjorde ca. 11,5 % af boligen, blev brugt udelukkende erhvervsmæssigt til værksted, var lydisoleret og indeholdt specialværktøj. Klageren angav at bruge 2-3 timer dagligt og 16-20 timer i weekenden i værkstedet. Klageren henviste desuden til, at SKAT i 2008 havde godkendt et lignende fradrag for arbejdsværelse i samme bolig, og at der derfor var en retsbeskyttet forventning om fradrag i 2013.
SKAT nægtede fradrag for arbejdsværelset med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT vurderede, at værelset ikke blev benyttet i et så væsentligt omfang, at det kunne begrunde et fradrag, især set i lyset af klagerens fuldtidsansættelse og den lavere omsætning i virksomheden i 2013 sammenlignet med 2008. SKAT afviste også, at godkendelsen i 2008 skabte en bindende forhåndstilkendegivelse for 2013, da der var ændrede forudsætninger, og den tidligere godkendelse var en konkret vurdering.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.
Landsskatteretten fandt, at de to indsætninger på henholdsvis 1.531 kr. og 3.125 kr. skulle indgå i virksomhedens omsætning for indkomståret 2013. Dette blev begrundet med Statsskatteloven § 4 og retserhvervelsesprincippet, da de fakturalignende bilag var dateret i 2013, og beløbene var indsat på bankkontoen i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng hermed. Klagerens påstand om, at beløbene var indtægtsført i 2012, kunne ikke ændre vurderingen, da det ud fra det fremlagte materiale ikke var muligt at kontrollere, om det var de givne indsætninger, som var bogført i indkomståret 2012, og om klageren allerede i dette år havde erhvervet endelig ret til beløbene.
Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 14.274 kr. med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og gældende retspraksis, herunder .

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026



Sagen omhandler en læges fradrag for lokaleomkostninger på 35.197 kr. i 2008 vedrørende et arbejdsværelse i den private bolig. Klageren drev to virksomheder: et lægefællesskab i [by1] og interessentskabet [virksomhed2] I/S (forfatter-, kursus- og patentvirksomhed) fra sin private bolig i [by2]. Klageren havde fratrukket 30 % af de samlede udgifter til husleje, el og varme for den private bolig som lokaleomkostninger for [virksomhed2] I/S.
SKAT godkendte ikke fradraget, da det ikke var godtgjort, at arbejdsværelserne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. SKAT anførte, at de fremviste stuer (lægekonsultationsværelse, venteværelse og undervisningslokale) ikke havde en speciel indretning, der udelukkede privat brug, og at lokalerne ikke var udskilt fra den øvrige bebølse. Desuden havde [virksomhed2] I/S ingen indtægter i 2008 (og årene 2004-2007), og beskæftigelsen i virksomheden nødvendiggjorde ikke en særlig arbejdsindsats i hjemmet. SKAT afviste også, at tidligere godkendte fradrag skabte en berettiget forventning for 2008.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Oversigt over regulerede gebyrer for bindende svar, klager til Landsskatteretten og regler for omkostningsgodtgørelse.
Klageren påstod fradrag godkendt og argumenterede for, at lokalerne blev anvendt til behandling af gruppe II-patienter (omsætning 50.350 kr. i 2008), administrativt arbejde for lægepraksissen, og som arbejdsværelse for [virksomhed2] I/S. Klageren mente, at de tre virksomheder reelt udgjorde én samlet virksomhed. Han fremhævede, at lokalerne var udskilt fra den øvrige bebølse, indrettet til erhvervsmæssigt brug, og registreret i BBR som erhvervslokaler. Klageren fremlagde plantegning og billeder for at understøtte, at kun to værelser blev anvendt erhvervsmæssigt og udelukkende til dette formål. Endelig gjorde klageren gældende, at SKATs tidligere godkendelse af fradraget skabte en berettiget forventning om fortsat fradrag.

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2005-2010, primært vedrørende lønindkomst fra et østrigsk ...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers krav om skattefri kørselsgodtgørelse og fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i eget hje...
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)