Landsskatteretten: Afslag på fradrag for dobbelt husførelse grundet fast arbejdssted

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for dobbelt husførelse i indkomstårene 2012 og 2013. Klageren har siden 1996 haft bopæl i Tyskland, men arbejdet i Danmark, hvor han har lejet en bolig tæt på arbejdsstedet. SKAT havde ikke godkendt fradragene på henholdsvis 56.108 kr. og 57.708 kr., da den dobbelte husførelse ikke blev anset for begrundet i erhvervsmæssige årsager, og arbejdsstedet ikke var midlertidigt.

SKAT henviste til, at fradrag for dobbelt husførelse kræver, at opretholdelsen er begrundet i erhvervsmæssige årsager og er midlertidig. Da klageren har været fastansat hos samme arbejdsgiver i en længere årrække, ansås arbejdsstedet ikke for midlertidigt. SKAT fremhævede, at midlertidighed er en grundlæggende forudsætning for fradrag, uanset afstand eller arbejdets karakter, og at klagerens situation var et resultat af et selvvalgt, permanent arbejdsforhold.

Klagerens repræsentant påstod, at udgifterne var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9, stk. 1. Det blev anført, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundet, og at arbejdsstedet var midlertidigt. Argumenterne inkluderede den lange afstand (ca. 420 km) og transporttid (ca. fire timer hver vej), klagerens fysisk krævende arbejde, og at han kun arbejdede fire dage om ugen, hvilket nødvendiggjorde overnatning i Danmark. Det blev også fremført, at klagerens ansættelse, trods manglende tidsbegrænsning i kontrakten, reelt var midlertidig grundet arbejdsfordeling og afhængighed af ordrer i smedeproduktionen. Klageren var timelønnet og havde været delvist fyret i 2008. Repræsentanten mente, at der forelå særlige omstændigheder, der burde tilsidesætte den almindelige 2-års-regel for midlertidighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at fradrag for dobbelt husførelse efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9, stk. 1, samt fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9a, alle forudsætter, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Retten henviste til Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.4, som fastslår, at hvis arbejdet er permanent, anses den dobbelte husførelse for at være begrundet i private årsager og ikke erhvervsmæssige.

Denne praksis er understøttet af Højesterets dom af 8. september 2003 (SKM2003.386) og Vestre Landsrets dom af 21. december 1995 (Tfs 1996.84), hvor fradrag kun blev godkendt for en prøvetid, hvorefter ansættelsen ansås for fast. Ligeledes blev der henvist til Landsskatterettens afgørelse i SKM2003.453, hvor en sygeplejerske kun fik rejsefradrag i prøvetiden.

Landsskatteretten fandt det ubestridt, at klageren i mange år havde haft samme arbejdssted. Det forhold, at klageren havde ekstra udgifter til husleje m.v. som følge af at have opretholdt sin bopæl i Tyskland, måtte tilskrives private og ikke erhvervsmæssige årsager. Der var således ikke grundlag for at indrømme fradrag for dobbelt husførelse, da arbejdsstedet ikke blev anset for midlertidigt.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs ansættelser for indkomstårene 2012 og 2013.