Afgørelse om fradrag for logi og dobbelt husførelse for udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænsede ansættelser

• En civilretligt indgået tidsbegrænset aftale på 24 måneder bør anerkendes skatteretligt som midlertidig.
• Domstolspraksis for dobbelt husførelse har fastlagt en grænse på to år for midlertidighed, jf. bl.a. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.516.ØLD og Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.194.HRD. Da Skatterådet selv har tilkendegivet, at midlertidighedsbegrebet er det samme for rejsefradrag og dobbelt husførelse, bør denne praksis også gælde for rejsefradrag.
• De udenlandske medarbejdere opretholder bopæl og familie i hjemlandet, hvilket indirekte indikerer midlertidighed i Danmark. Arbejdet er ufaglært og varetages ofte ikke af danske medarbejdere, hvilket understreger behovet for at søge arbejde i Danmark midlertidigt.
• Der er ikke et lovfæstet krav om forretningsmæssig begrundelse for midlertidighed ud over 12 måneder i Ligningsloven § 9 A.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at godtgørelse for rejseudgifter kan modtages skattefrit, hvis en lønmodtager ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden til et midlertidigt arbejdssted, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 1. En sædvanlig bopæl defineres som centrum for den pågældendes livsinteresser, baseret på en konkret, individuel vurdering.

For at et arbejdssted kan anses for midlertidigt, kræves en tidsbegrænsning, som ikke er objektivt defineret i loven. Vurderingen af midlertidighed afgøres konkret ud fra lønmodtagerens ansættelses- og/eller arbejdsforhold. Standardsatser for kost og småfornødenheder kan højst anvendes i de første 12 måneder, medmindre arbejdsstedet er mobilt, eller der er tale om enkeltstående kortvarige tjenesterejser, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5. En ny 12-måneders periode kan påbegyndes ved skift til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km fra det tidligere, eller efter mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 6. Hvis der ikke er udbetalt godtgørelse, kan lønmodtageren fradrage rejseudgifter efter standardsatser eller faktiske udgifter, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 7.

Fradrag for driftsomkostninger, herunder udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er muligt, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. For lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde, hvis de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb, jf. Ligningsloven § 9, stk. 1.

Fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse kan indrømmes for merudgifter til kost og logi med en standardtakst uden dokumentation, forudsat at den dobbelte husførelse er midlertidig og erhvervsmæssigt begrundet.

Flertallets afgørelse

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at de udenlandske medarbejdere måtte anses for at have sædvanlig bopæl i Polen eller Litauen og på grund af afstanden ikke kunne overnatte der. De fandt dog, at:

• Medarbejdernes ansættelseskontrakter, selvom tidsbegrænsede til to år, ikke gjorde arbejdsstedet midlertidigt i relation til Ligningsloven § 9 A, stk. 1. Arbejdet kunne efter sin karakter udføres det samme sted år efter år, og en tidsbegrænsning alene er ikke tilstrækkelig til at etablere midlertidighed uden en konkret begrundelse.
• Den dobbelte husførelse ikke kunne anses for at være opretholdt midlertidigt "på grund af erhverv".

Disse retsmedlemmer stemte derfor for at besvare spørgsmål 1 og 2 benægtende, hvilket medførte, at spørgsmål 3 bortfaldt. De stemte for at stadfæste Skatterådets bindende svar.

Mindretallets afgørelse

Et retsmedlem fandt, at midlertidighedsbetingelsen burde anses for opfyldt i relation til rejsereglerne ved kontrakter med en tidsbegrænsning på 24 måneder. Dette retsmedlem argumenterede for, at de to regelsæt om fradrag for rejseudgifter og fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse ligger tæt op ad hinanden og bør behandles ens. Da der var tale om ansatte med bopæl i udlandet, ville en tilsvarende begrænsning som ved fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse være hensigtsmæssig.

Dette retsmedlem stemte derfor for at besvare spørgsmål 1 bekræftende, hvilket ville medføre, at spørgsmål 2 og 3 bortfaldt.

Landsskatterettens endelige afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede Skatterådets bindende svar. Spørgsmål 1 og 2 blev besvaret "Nej", og spørgsmål 3 bortfaldt.

SKAT nægtede fradrag for rejseudgifter på henholdsvis 26.390 kr. for 2010 og 19.565 kr. for 2011. Begrundelsen var, at fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9A, stk. 1 forudsætter, at lønmodtageren er på rejse, hvilket indebærer et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted kan som hovedregel højst være midlertidigt i 12 måneder. SKAT henviste til, at klagerens arbejdssteder på de faste centre måtte anses for faste arbejdssteder, og at rejsefradrag kun kunne godkendes, hvis centret forlades, og der opstår et midlertidigt arbejdssted. SKAT henviste til SKM 2003.294.TSS, SMK 2006.132 VLR og SKM 2007.559.HR vedrørende fiskere og faste havne som faste arbejdssteder.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at han var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse (rejseudgifter efter Ligningsloven § 9A). Han anførte, at SKAT tidligere havde godkendt lignende fradrag for 2009 efter indsendt dokumentation, og at det var uforståeligt, at reglerne skulle være forskellige for 2010 og 2011. Klageren fremhævede, at det ikke var afstanden, men arbejdets karakter, der skabte behovet for dobbelt husførelse. Arbejdet bestod i mandsopdækning af anbragte unge på bosteder, ofte med vagter på 24, 36 eller 48 timer, hvor man ikke kunne forlade arbejdspladsen. Ved akutanbringelser foregik arbejdet ofte i lejede sommerhuse. Klageren mente, at da han selv betalte for kosten, var der tale om dobbelt husførelse, hvilket også var konklusionen for 2009-sagen.