Tinglysningsafgift ved tinglysning af påtegning til skøde tinglyst med frist

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales tinglysningsafgift for en påtegning (erklæring) til et skøde, der afgives for at opfylde betingelserne for udlændinges erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Klageren solgte en ejendom, og skødet blev tinglyst med frist, da køber ikke havde bopæl i Danmark. En erklæring om købers tidligere bopæl i Danmark i mindst 5 år blev herefter anmeldt til tinglysning som en påtegning til skødet. Denne påtegning medførte, at skødet ændrede status fra "Tinglyst med frist" til "Endeligt indført" i Tingbogen.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT traf afgørelse om, at der skulle betales en tinglysningsafgift på 1.660 kr. for tinglysningen af påtegningen. SKATs begrundelse var, at:

• Når et dokument tinglyses med frist på grund af manglende oplysninger, og en påtegning med den manglende erklæring anmeldes, er der tale om afhjælpning af en mangel ved den oprindelige anmeldelse.
• Dette udgør en tinglysning i henhold til Tinglysningsloven § 1.
• Udgangspunktet er, at enhver tinglysning udløser afgift. For andre tinglysninger end ejerskifte, beregnes afgiften efter Tinglysningsafgiftsloven § 7, hvilket udgør 1.660 kr.
• Afgiftsfriheden i Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3, nr. 3 vedrører alene "fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist", og ikke tinglysningen af den manglende erklæring (påtegningen) i sig selv. SKAT henviste til, at den papirbaserede tinglysning før 2009 krævede to ekspeditioner (tinglysning af allonge og begæring om endelig indførsel), hvoraf kun den sidste var afgiftsfri. Denne praksis skulle videreføres i det digitale system.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at afgiften skulle nedsættes til 0 kr. med henvisning til Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3, nr. 3, som fastslår, at endelig indførsel af et forhold, der er tinglyst med frist, ikke udløser afgift. Klageren anførte, at SKATs opdeling af ekspeditionen i en registrering af påtegningen og en endelig indførsel var en "kunstfærdig opdeling", der ikke kunne anerkendes. Det blev fremført, at lovgivningen skulle tolkes til fordel for borgerne, og at tinglysningspersonalet blot påser, at forholdet er bragt i orden, og samtidig sletter fristen, hvorved skødet endeligt indføres.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der skulle betales tinglysningsafgift på 1.660 kr. for tinglysningen af påtegningen (erklæringen).

Landsskatteretten bemærkede, at:

• Pligten til at betale tinglysningsafgift, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 1 og Tinglysningsafgiftsloven § 16, indtræder på grundlag af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, som fastlægges af Tinglysningsretten eller ændres ved kæremål, jf. Tinglysningsloven § 36.
• Erklæringen om købers tidligere bopæl i Danmark blev tinglyst som en påtegning til skødet, og denne tinglysning var ikke blevet ændret ved kæremål.
• Landsskatteretten henviste til sin tidligere afgørelse SKM2015.445.LSR af 19. juni 2015, hvor det blev fastslået, at en sådan tinglysning er omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 1 og ikke afgiftsfri efter Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3.
• Afgiftsfriheden i Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3, nr. 3 omfatter alene den endelige indførelse i tingbogen af skødet, og ikke tinglysningen af selve påtegningen (erklæringen), som er en forudsætning for den endelige indførelse.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde opkrævet tinglysningsafgiften på 1.660 kr.