Selskab pålagt indberetningspligt for direktørs fri bolig grundet bestemmende indflydelse

Sagen omhandlede et pålæg fra SKAT til et selskab om dels at indberette værdi af fri bolig for selskabets direktør, dels at indeholde A-skat af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse.

Vedrørende den frie bolig vurderede SKAT, at direktøren, selvom han ikke var ejer af selskabet (ejet af hans børn), havde bestemmende indflydelse på sin egen aflønning. Dette blev begrundet med, at han tidligere havde ejet ejendommen, fortsat boede der, havde en mellemregningskonto til private udgifter og tegnede selskabet alene. Værdien af den frie bolig skulle derfor opgøres efter de skematiske regler i Ligningslovens § 16, stk. 9, og selskabet blev pålagt indberetningspligt.

For så vidt angik befordringsgodtgørelsen, havde selskabet udbetalt denne til direktøren og hans ægtefælle for kørsel i en bil, de ikke ejede. SKAT pålagde derfor selskabet at indeholde A-skat, da en betingelse for skattefrihed er, at kørslen sker i egen bil.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om indberetningspligt for fri bolig, da retten var enig i, at direktøren havde bestemmende indflydelse. Sagen om befordringsgodtgørelse blev derimod hjemvist til fornyet behandling, da det kom frem, at direktøren havde anskaffet egen bil i løbet af indkomståret 2014, hvilket SKAT ikke havde taget højde for i sin afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en todelt afgørelse i sagen.

Værdi af fri bolig

Landsskatteretten fastslog, at værdien af fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskattelovens § 4. For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning, skal værdien fastsættes efter de særlige regler i Ligningslovens § 16, stk. 9. Selskabets indberetningspligt følger af Skattekontrollovens § 7C.

Retten fandt, at direktøren i selskabet måtte anses for at have bestemmende indflydelse. Denne vurdering var baseret på en samlet bedømmelse af følgende forhold:

• Direktøren havde ejet ejendommen, før selskabet købte den, og var fortsat bosiddende der.
• Direktøren havde en mellemregningskonto med selskabet, som blev brugt til private udgifter.
• Direktøren tegnede selskabet alene og havde dermed fuld råderet.
• Der var et nært familiært forhold ("gavemiljø") mellem direktøren og selskabets ejere (hans børn).

På baggrund af disse omstændigheder blev beskatningen af fri bolig anset for omfattet af de skematiske regler, og Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om indberetningspligt.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Vedrørende den skattefri befordringsgodtgørelse henviste Landsskatteretten til reglerne i Ligningslovens § 9B og den tilhørende bekendtgørelse, som betinger skattefrihed af, at kørslen sker i lønmodtagerens egen bil.

SKATs afgørelse var baseret på, at direktøren og hans ægtefælle ikke ejede en bil i den relevante periode. Landsskatteretten konstaterede imidlertid, at direktøren havde anskaffet en bil i juli 2014. Da SKATs afgørelse ikke havde taget højde for denne oplysning, var den truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Derfor blev sagen vedrørende befordringsgodtgørelsen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.