Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler SKATs afslag på fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis 69.298 kr., 60.030 kr. og 46.284 kr. SKAT begrundede afslaget med, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Klageren drev en virksomhed, der oprindeligt omfattede færgefart og et autoværksted. Efter salg af færgefarten i 2009, grundet begyndende svigtende helbred, fortsatte virksomheden udelukkende med autoreparationer. Klageren, der er uddannet hydraulikmekaniker, drev virksomheden sideløbende med modtagelse af pension og var i perioden ramt af sygdom, hvilket begrænsede hans arbejdsindsats til 3-4 timer dagligt.

Virksomhedens økonomiske resultater

Virksomheden havde i årene 2004-2013 følgende skattemæssige resultater efter afskrivninger og renter:

Omsætningen var særligt lav i de senere år:

SKATs begrundelse

SKAT vurderede, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig forstand for årene 2011-2013. Dette blev primært begrundet med:

• Manglende rentabilitet: Underskud i 9 ud af de seneste 10 år og en omsætning på kun 375 kr. over de seneste 5 år.
• Utilstrækkelig honorering: Den oplyste arbejdsindsats gav ikke en rimelig honorering eller forrentning af investeret kapital.
• Afhængighed af anden indtægt: Virksomheden kunne kun videreføres, fordi der var anden indtægt til dækning af underskud og privatforbrug.
• Sygdoms betydning: Oplysninger om sygdom kunne ikke tillægges betydning for vurderingen af erhvervsmæssighed, jf. TfS2007.289 og SKM2013.745.

SKAT fastholdt, at udgifterne ikke var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at fradragsretten ikke kunne begrundes med sygdom.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at fradrag for underskud skulle godkendes. Han anførte, at virksomheden oprindeligt var fuldtidsdrevet, men at helbredsmæssige årsager tvang ham til at stoppe færgefarten. Han havde dog fortsat intentioner om at drive virksomheden med det formål at opnå overskud. Klageren fremhævede, at han havde den faglige kunnen og et fast driftssted. Han argumenterede for, at de omhandlede år var at sammenligne med en opstartsfase, da han skulle genopbygge kundekredsen efter salget af færgefarten, og at sygdom havde gjort dette umuligt. Han mente, at SKATs afgørelse var truffet på forkert grundlag og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til hans sygdomsforløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2011-2013. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af virksomhedens erhvervsmæssighed.

Juridisk grundlag

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Dog kan private udgifter ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For virksomheder, der ikke anses for erhvervsmæssige, kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af erhvervsmæssighed foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det især vægtes, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en rimelig fortjeneste, altså med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette princip er fastslået i Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR.

Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, så der er mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn. De konkret opnåede driftsresultater vægtes tungt, medmindre de er præget af ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Manglende rentabilitet: Virksomheden udviste regnskabsmæssige underskud i indkomstårene 2011-2013. Derudover havde virksomheden underskud i 9 ud af 10 år fra 2004 til 2013, med undtagelse af 2007, hvor der var et beskedent overskud på 7.412 kr. før afskrivninger og renter.
• Ingen udsigt til rentabilitet: Der var ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste, der kunne forrente den investerede kapital og give en rimelig driftsherreløn. Underskuddene fra 2008-2015 blev ikke anset for at være af forbigående karakter.
• Lav intensitet: Virksomhedens omsætning udgjorde i alt kun 375 kr. i årene 2009-2013. Dette blev anset for at være en utilstrækkelig høj intensitet i driften, jf. TfS 2000 16 og SKM2006.428.ØLR.
• Sygdommens betydning: Det forhold, at klageren i dele af perioden havde været syg, og at dette havde medvirket til den manglende aktivitet, kunne ikke føre til et andet resultat. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2017.88.VLR, som fastslår, at nedgang i omsætning som følge af sygdom ikke er en begrundelse for fortsat at anse en virksomhed som erhvervsmæssig.

På baggrund af den samlede vurdering fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede indkomstår. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.