Landsskatteretten: Momsforhøjelse og falske fakturaer – Journalnr. 15-1474498

Sagen omhandlede en virksomheds momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012, hvor SKAT havde forhøjet momstilsvaret med 589.862 kr. Forhøjelsen bestod af nægtet fradrag for købsmoms, omsætning fra indsætninger på indehaverens private bankkonti samt avance ved salg af software. Virksomheden klagede over dele af forhøjelsen, specifikt vedrørende omsætning fra fakturaer udstedt til et søsterselskab, indsætninger på bankkonti og salg af software.

SKATs afgørelse

SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 589.862 kr. Forhøjelsen var sammensat af:

• 203.388 kr. i nægtet fradrag for købsmoms for udgifter (dette punkt var ikke påklaget).
• 356.474 kr. fra omsætning vedrørende indsætninger på indehaverens bankkonti, som SKAT anså for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.
• 30.000 kr. fra avancen ved salg af software, som SKAT også anså for skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.

SKAT fastholdt desuden en omsætning på 181.000 kr. fra fakturaer udstedt til et søsterselskab, selvom indehaveren havde tilstået, at disse var falske. SKAT mente, at der var god grund til at tro, at der var indkomst fra søsterselskabet, og at forholdet ikke var medtaget i tilståelsessagen.

Vedrørende bankindsætningerne på i alt 1.782.368 kr. fandt SKAT det ikke dokumenteret, at beløbene ikke var erhvervet som skattepligtig indkomst. SKAT anførte, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmen eller årsagen til de store indsætninger og hævninger, og at en privat konto usædvanligt var anvendt som gennemgangskonto for indtægter, der vedrørte et uvedkommende selskab.

Klagerens opfattelse

Virksomheden påstod en nedsættelse af momstilsvaret med 431.724 kr., fordelt på 45.250 kr. fra omsætningen af de falske fakturaer, 356.474 kr. fra bankindsætningerne og 30.000 kr. fra salg af software. Klageren anførte, at han ikke havde modtaget SKATs agterskrivelse og derfor ikke tidligere havde haft mulighed for at fremkomme med indsigelser.

Klageren argumenterede, at de fem fakturaer til søsterselskabet, på i alt 181.000 kr. inkl. moms, ikke vedrørte udført arbejde og derfor ikke var reel omsætning. Han henviste til en erklæring fra indehaveren af søsterselskabet, der bekræftede, at fakturaerne hverken var modtaget eller betalt.

Vedrørende bankindsætningerne forklarede klageren, at beløbene primært var udtryk for lån og mellemregninger med et selskab, hvis ejer var en gammel bekendt. Han fremlagde en detaljeret oversigt over mellemregningssaldoen og gældsbreve, der skulle dokumentere låneforholdene. Specifikt blev indsætninger fra virksomhed14 og klagerens storebror forklaret som lån, der efterfølgende var tilbagebetalt eller overtaget som gæld til det relaterede selskab. Klageren fremhævede, at hans privatforbrugsopgørelse ikke viste et overforbrug, der kunne retfærdiggøre beskatning af de indsatte beløb.

For så vidt angår salg af software til klagerens bror for 150.000 kr., anførte klageren, at prisen svarede til databasens kostpris, idet der var medgået betydelige omkostninger og arbejdsindsats til udvikling. Alternativt skulle salgsprisen anses for at være inklusiv moms, så momsen ikke blev medregnet to gange i avanceberegningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012 med 45.250 kr., hvilket resulterede i en samlet forhøjelse på 544.612 kr. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende vurderinger:

• Omsætning fra falske fakturaer: Landsskatteretten fandt, at virksomhedens momstilsvar skulle nedsættes med 45.250 kr. Dette skyldtes, at byretten havde anset fakturaerne 1022-1026 for falske og ikke effektuerede. Landsskatteretten var enig i, at omsætningen på 181.000 kr. ekskl. moms, som disse fakturaer repræsenterede, skulle fjernes fra virksomhedens omsætning.
• Indsætninger på private bankkonti: Landsskatteretten var enig med SKAT i, at indsætningerne på indehaverens private bankkonti, i alt 1.782.368 kr., skulle anses som skattepligtig omsætning fra uregistreret virksomhed. Derfor skulle der fortsat ske en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 20 pct. af dette beløb, svarende til 356.474 kr. Retten henviste til, at indsætningerne skulle anses som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Salg af software: Vedrørende salg af software for 150.000 kr. fandt Landsskatteretten ikke anledning til at ændre virksomhedens momstilsvar. Retten bemærkede, at salg af software er momspligtig omsætning, og at momsen på 20 pct. af den samlede afståelsessum (30.000 kr.) allerede var indeholdt i SKATs beregning. Dette var i overensstemmelse med Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 27, stk. 1.

Landsskatteretten fastholdt dermed SKATs forhøjelse af momstilsvaret, bortset fra den del der vedrørte de falske fakturaer.