Landsskatteretten: Fradrag for erhvervsmæssig kørsel - manglende dokumentation og formkrav til kørebog

Sagen drejede sig om en enkeltmandsvirksomheds fradrag for erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2012. Klageren, der drev agenturhandel med tekstiler og fodtøj, havde fratrukket 39.987 kr. i kørselsudgifter. Virksomhedens adresse var identisk med klagerens bopæl, mens et showroom var beliggende på en anden adresse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde drevet lignende enkeltmandsvirksomheder under samme CVR-nummer siden 1995, hvilket Landsskatteretten anså som en videreførelse af samme virksomhed. En kørebog for 2012 blev fremlagt, der angav 10.522 km erhvervsmæssig kørsel. Kørebogen viste 78 ture fordelt på 49 dage mellem klagerens bopæl/virksomhedsadresse og showroomet. Dog var der uoverensstemmelser i kørebogen, herunder manglende start- og slutkilometertællerstande, og en samlet sum af kørte kilometer på 10.617 km.

SKAT godkendte oprindeligt et fradrag på 20.710 kr., idet de anså 2.072 km for privat kørsel mellem hjem og arbejde. SKAT korrigerede senere dette beløb til 32.110 kr., men fastholdt, at kørslen mellem bopælen og showroomet ikke var erhvervsmæssig i henhold til Ligningsloven § 9B, da showroomet havde været benyttet i flere år, og 60-dages reglen derfor ikke fandt anvendelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod principalt fradrag for de fulde 39.987 kr. Subsidiært blev det anført, at kørslen mellem bopælen og showroomet skulle godkendes som erhvervsmæssig for de første 60 dage efter Ligningsloven § 9B, og for de resterende dage efter Ligningsloven § 9C. Repræsentanten argumenterede, at kørslen ikke kunne anses for kørsel mellem hjem og arbejde, da virksomhedens adresse var den samme som privatadressen. Det blev også fremhævet, at SKATs beregning indeholdt en regnefejl.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede, forudsat der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og at udgiften ikke er af privat karakter. Bevisbyrden for udgiftens afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Retten bemærkede, at selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til erhvervsmæssig befordring efter Ligningsloven § 9B, som omfatter befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, befordring mellem arbejdspladser og befordring inden for samme arbejdsplads.

Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at kørsel fra bopælsadressen (som også var virksomhedsadressen) til showroomet var erhvervsmæssig. Retten henviste til SKM2002.182.VLR og forarbejderne til Ligningsloven § 9B, som fastslår, at befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke er erhvervsmæssig, selvom bopælen også er en arbejdsplads. Det påhviler klageren at påvise, at kørslen har været erhvervsmæssig.

Retten fandt, at klagerens nuværende virksomhed reelt var en videreførelse af tidligere enkeltmandsvirksomheder under samme CVR-nummer, og at kørsel i tidligere indkomstår derfor vedrørte den samme virksomhed.

Vedrørende 60-dages reglen konstaterede retten, at der var kørt mellem de to adresser på 49 dage i indkomståret 2012. Klageren havde ikke fremlagt kørebog for 2011 eller dokumentation for lejeperioden af showroomet, trods opfordring.

Retten fastslog, at den fremlagte kørebog ikke opfyldte formkravene for dokumentation af erhvervsmæssig kørsel, da den manglede:

• Kilometertællerstand ved start og slut af daglig kørsel.
• Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

På baggrund af den mangelfulde dokumentation og klagerens manglende fremlæggelse af yderligere oplysninger, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn. Retten lagde vægt på, at bilen i gennemsnit havde kørt ca. 14.850 km årligt i klagerens ejertid, og at den var husstandens eneste bil.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, men berigtigede det godkendte fradrag til 32.110 kr. som følge af SKATs egen regnefejl.