Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om en skatteyder, der drev en enkeltmandsvirksomhed med agenturhandel inden for tekstil- og beklædningsbranchen. I indkomståret 2012 fratrak skatteyderen 39.987 kr. i kilometergodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. Det centrale juridiske spørgsmål var, om kørsel mellem skatteyderens bopæl, som også fungerede som virksomhedens adresse, og et showroom i [virksomhed4] kunne anses for erhvervsmæssig kørsel i henhold til Ligningsloven § 9b, stk. 1, eller om der var tale om privat befordring.
Skatteyderen benyttede sin private bil til kørsel til showroomet. Der blev fremlagt en kørebog for perioden januar til december 2012, men denne var mangelfuld, da felterne for kilometertællerens stand ved start og slut ikke var udfyldt. SKAT vurderede, at kørslen mellem hjem og showroom udgjorde fast befordring (pendling), da skatteyderen havde benyttet showroomet i flere år gennem forskellige virksomheder under samme CVR-nummer. Dermed var 60-dages reglen overskredet.
Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter påhviler den skattepligtige, jf. principperne i SKM2004.162.HR. Vedrørende forholdet mellem bopæl og virksomhedsadresse henviste retten til SKM2002.182.VLR, hvor det er fastslået, at befordring mellem to arbejdspladser ikke er omfattet af Ligningsloven § 9b, stk. 1, hvis den ene arbejdsplads tillige er bopælen.
Retten lagde vægt på følgende punkter:
Da dokumentationen var utilstrækkelig, foretog myndighederne en skønsmæssig ansættelse baseret på bilens gennemsnitlige årlige kørsel konstateret ved synsrapporter.
| Postering | Beløb (kr.) |
|---|
| Status |
|---|
| Oprindeligt selvangivet fradrag | 39.987 | Afvist |
| SKATs fejlberegnede fradrag | 20.710 | Korrigeret |
| Endeligt godkendt fradrag (skøn) | 32.110 | Stadfæstet |
| Beregningsgrundlag | 8.450 km á 3,80 kr. | Godkendt |
"Det påhviler således klageren at påvise, at den omtvistede kørsel har været erhvervsmæssig... Da dokumentationskravet ikke er opfyldt, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn."
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende den skønsmæssige nedsættelse af kørselsfradraget. Retten berigtiger dog SKATs regnefejl, således at det godkendte fradrag for erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2012 fastsættes til 32.110 kr. i stedet for 20.710 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9b, stk. 1.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler en hovedaktionær i et rådgivningsselskab, der af Skattestyrelsen blev anset for at have modtaget maskeret udlodning i form af skattefri kørselsgodtgørelse og dækkede rejseudgifter i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren, der var eneejer og direktør i selskabet, arbejdede deltid som konsulent for én hovedkunde og argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og nødvendige for selskabets indkomsterhvervelse.
Klageren anførte, at han var ansat direktør i selskabet og derfor berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse. Han bestred Skattestyrelsens påstand om, at hans løn ikke stod i rimeligt forhold til godtgørelserne, idet han arbejdede deltid. Vedrørende rejseudgifterne hævdede klageren, at de var studierejser afholdt for at opnå inspiration og nytænkning til kundeprojekter, og at de var korrekt opdelt i erhvervsmæssige og private andele. Han påpegede desuden, at de fleste udgifter var betalt med firmaets kreditkort, og at manglende firmanavn på bilag var almindeligt for visse typer udgifter.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Udviklingen i befordringsfradraget siden indførelsen i 1985 og de historiske regler for mobilitet på arbejdsmarkedet.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse, primært på grund af manglende dokumentation og fordi hans bopæl og arbejdsplads var sammenfaldende, hvilket medførte, at 60-dages-reglen for kørsel til en fast arbejdsplads var overskredet. For rejseudgifterne mente Skattestyrelsen, at de ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige og havde et privat islæt, hvorfor de skulle beskattes som maskeret udlodning.
Landsskatteretten fandt, at hverken kørselsgodtgørelsen eller rejseudgifterne kunne godkendes som skattefri. Retten lagde vægt på, at dokumentationskravene for skattefri kørselsgodtgørelse ikke var opfyldt, og at kørsel mellem hjem og en arbejdsplads, der er sammenfaldende med bopælen, ikke er omfattet af reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse. For rejseudgifterne fandt retten, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en direkte erhvervsmæssig forbindelse, og at rejserne havde et betydeligt privat islæt. Begge typer udgifter blev derfor kvalificeret som yderligere løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1 og [Kildeskatteloven § 43, stk. 1].
Landsskatteretten godkendte dog et befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9 C for klagerens kørsel mellem hjem og arbejdspladsen hos kunden. Fradrag for kundeopsøgende kørsel blev dog afvist på grund af mangelfuld dokumentation. En tidligere kontrolrapport fra 2005, der ikke havde givet anledning til bemærkninger, kunne ikke skabe en berettiget forventning for fremtidige indkomstår.
De konkrete beløb, der blev omkvalificeret og godkendt som fradrag, fremgår af nedenstående tabel:
| Post | 2017 (kr.) | 2018 (kr.) | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Skattefri kørselsgodtgørelse (omklassificeret til løn) | 48.710 | 40.497 | Ikke opfyldt betingelser for skattefrihed, herunder dokumentation og 60-dages-regel. |
| Rejseudgifter (omklassificeret til løn) | 25.575 | 12.537 | Ikke tilstrækkelig erhvervsmæssig forbindelse, betydeligt privat islæt. |
| Befordringsfradrag (Ligningsloven § 9 C) | 14.806 | 15.535 | Godkendt for kørsel mellem hjem og arbejdsplads. |
| Befordringsfradrag (Ligningsloven § 9 B) | 0 | 0 | Ikke godkendt for kundeopsøgende kørsel pga. mangelfuld dokumentation. |

Sagen omhandler en klagers krav om fuldt fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel i indkomstårene 2011 og 2012. Kl...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over SKATs nægtelse af fradrag for en række driftsudgifter og afskrivninger for indkomstårene 2...
Læs mere