Erhvervsdrivendes fradrag for kørsel mellem bopæl og showroom begrænset af 60-dages reglen

"Det påhviler således klageren at påvise, at den omtvistede kørsel har været erhvervsmæssig... Da dokumentationskravet ikke er opfyldt, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn."

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende den skønsmæssige nedsættelse af kørselsfradraget. Retten berigtiger dog SKATs regnefejl, således at det godkendte fradrag for erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2012 fastsættes til 32.110 kr. i stedet for 20.710 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9b, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse, primært på grund af manglende dokumentation og fordi hans bopæl og arbejdsplads var sammenfaldende, hvilket medførte, at 60-dages-reglen for kørsel til en fast arbejdsplads var overskredet. For rejseudgifterne mente Skattestyrelsen, at de ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige og havde et privat islæt, hvorfor de skulle beskattes som maskeret udlodning.

Landsskatteretten fandt, at hverken kørselsgodtgørelsen eller rejseudgifterne kunne godkendes som skattefri. Retten lagde vægt på, at dokumentationskravene for skattefri kørselsgodtgørelse ikke var opfyldt, og at kørsel mellem hjem og en arbejdsplads, der er sammenfaldende med bopælen, ikke er omfattet af reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse. For rejseudgifterne fandt retten, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en direkte erhvervsmæssig forbindelse, og at rejserne havde et betydeligt privat islæt. Begge typer udgifter blev derfor kvalificeret som yderligere løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1 og [Kildeskatteloven § 43, stk. 1].

Landsskatteretten godkendte dog et befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9 C for klagerens kørsel mellem hjem og arbejdspladsen hos kunden. Fradrag for kundeopsøgende kørsel blev dog afvist på grund af mangelfuld dokumentation. En tidligere kontrolrapport fra 2005, der ikke havde givet anledning til bemærkninger, kunne ikke skabe en berettiget forventning for fremtidige indkomstår.

De konkrete beløb, der blev omkvalificeret og godkendt som fradrag, fremgår af nedenstående tabel: