Grænsegængerregler: Private renteudgifter kunne ikke fratrækkes ved opgørelse af 75 %-grænsen

Sagen omhandler en person bosat i Sverige, som arbejdede i Danmark og var begrænset skattepligtig. Personen ønskede at anvende grænsegængerreglerne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvilket ville give adgang til fradrag for bl.a. renteudgifter og servicefradrag.

Kernen i sagen var opgørelsen af den globale indkomst for at vurdere, om mindst 75 % af indkomsten stammede fra Danmark, som krævet i Kildeskatteloven § 5 A. Klageren havde optaget lån i sin svenske ejendom og brugt provenuet til at yde et privat udlån, som genererede renteindtægter. Klageren argumenterede for, at renteudgifterne på det svenske lån skulle modregnes i renteindtægterne ved opgørelsen af den globale indkomst, da udgifterne var en forudsætning for indtægterne, jf. princippet i Statsskatteloven § 6, litra a.

SKAT var uenig og mente, at renteindtægterne skulle indgå brutto i den globale indkomst uden fradrag for de private renteudgifter. Med SKATs beregningsmetode udgjorde den danske indkomst under 75 % af den globale indkomst for alle tre år, hvorfor betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne ikke var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens kapitel I A ikke var opfyldt. Det er en betingelse for at anvende reglerne, at den indkomst, der kan beskattes i Danmark (den kvalificerende indkomst), udgør mindst 75 % af skatteyderens samlede globale indkomst. Dette følger af Kildeskatteloven § 5 A.

Ifølge lovens forarbejder opgøres globalindkomsten som den kvalificerende indkomst plus øvrige indtægter med fradrag af driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, litra a. Private renteudgifter og lignende finansieringsudgifter kan ikke fratrækkes i de øvrige indtægter ved opgørelsen af globalindkomsten.

Klageren havde i sin opgørelse af globalindkomsten fratrukket renteudgifter vedrørende lån med sikkerhed i sin svenske ejendom. Landsskatteretten fastslog, at disse renteudgifter ikke udgør driftsudgifter efter Statsskatteloven § 6, litra a. Retten bemærkede, at klageren selv havde selvangivet renterne som private renteudgifter vedrørende bolig i egen ejendom i henhold til Kildeskatteloven § 5 B, stk. 1, nr. 1.

Retten afviste klagerens øvrige argumenter og bemærkede, at klageren ikke havde været afskåret fra at fratrække renteudgifterne i sit bopælsland, Sverige, hvor han faktisk havde fratrukket dem i sine renteindtægter.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af indkomsten for de pågældende år:

Da 75 %-kravet i Kildeskatteloven § 5 A ikke var opfyldt for nogen af årene, var klageren ikke berettiget til de selvangivne rentefradrag efter Kildeskatteloven § 5 B eller servicefradrag efter Ligningsloven § 8 V.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse for alle årene.