Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om yderligere løn til hovedaktionær for manglende bogført lejeindtægt, fri bolig og private indsættelser

Sagen omhandlede en hovedaktionærs beskatning af udeholdte lejeindtægter fra selskabets udlejningsejendomme, værdi af fri bolig stillet til rådighed af selskabet, samt diverse kontante indsætninger på klagerens private bankkonto. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Huslejeindtægter

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt fra flere ejendomme ([adresse1], [adresse2], [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse6], [adresse7], [adresse8]). SKAT argumenterede, at da huslejerne ikke var indgået i selskabets bogholderi, måtte de anses for tilgået hovedaktionæren som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af indtægterne, idet der var sket fejl i bogholderiet, og beløbene rettelig skulle have været indtægtsført i selskabet og nedskrevet over klagerens mellemregning med selskabet. For nogle adresser blev det også anført, at der var sket delvis bogføring, eller at lejemålene havde stået tomme i perioder. Landsskatteretten fandt, at det hverken var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejeindtægterne var bogført i selskabet, eller at der var grundlag for efterregulering via mellemregningen. SKATs opgørelser af lejeindtægterne blev tiltrådt, og beløbene blev anset for skattepligtige som yderligere løn.

Værdi af fri bolig

SKAT havde beskattet klageren af værdien af fri bolig vedrørende ejendommen [adresse13], som selskabet ejede, og hvor klageren havde rådighed over stuelejligheden i [adresse14] og [adresse15]. SKAT beregnede værdien efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5, baseret på ejendomsværdien og et vægtet areal. Klageren betalte 60.000 kr. årligt i husleje. Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af værdien af fri bolig, især ikke for [adresse15] (en anneksbygning), som ifølge klageren udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet og var en selvstændig enhed uden indvendig forbindelse til klagerens private bolig. Landsskatteretten lagde til grund, at der var tale om én enhed og fandt, at det ikke var dokumenteret, at [adresse15] udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Klageren havde ikke afkræftet formodningen om rådighed over [adresse15], og SKATs opgørelse blev stadfæstet.

Diverse indsætninger på privat konto

SKAT havde anset en række kontante indsætninger på klagerens private bankkonto for skattepligtig indkomst som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Klageren havde anført, at nogle af indsætningerne var lån fra hans far, andre var beløb, der efterfølgende var hævet igen, og nogle var depositum. Klagerens repræsentant påstod, at beløbene var lån fra faderen, eller at de modsvarer tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, og at der i øvrigt var tale om retskraftige udlån fra selskabet. Landsskatteretten fandt, at det hverken var dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne stammede fra lån, allerede beskattede midler, eller at de modsvarer tilgodehavender. SKATs opgørelse, der tog højde for tidligere foretagne korrektioner, blev tiltrådt, og klageren blev anset for skattepligtig af indsætningerne.

Tidligere skønsmæssig forhøjelse

Skatteankenævnet havde tidligere foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for 2010 med 154.000 kr. baseret på privatforbrug. SKAT nedsatte denne forhøjelse, da de konkrete ændringer i sagen oversteg den oprindelige skønsmæssige ansættelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, da grundlaget for privatforbrugsberegningen var ændret som følge af de konkrete forhøjelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed. Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Huslejeindtægter

Det blev hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de manglende lejeindtægter fra de forskellige ejendomme var bogført i selskabet. En stor del af huslejeindtægterne var indsat på klagerens private bankkonto. Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af lejeindtægterne, og beløbene blev anset for tilgået klageren som yderligere løn. Der var ikke grundlag for at foretage en efterregulering på klagerens mellemregning med selskabet.

Værdi af fri bolig

Klageren var hovedaktionær og dermed omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 A. Det blev lagt til grund, at ejendommen var én enhed, og det var ikke dokumenteret, at der var tale om to selvstændige enheder. Klageren havde ikke afkræftet formodningen om rådighed over stuelejligheden i [adresse14]. For så vidt angår [adresse15], blev det ikke godtgjort, at arealet udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9, 8. pkt.. Klageren havde ikke afkræftet formodningen om rådighed over [adresse15]. SKATs skønsmæssige opgørelse af værdien af fri bolig blev tiltrådt, og beløbet skulle beskattes som udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A.

Diverse indsætninger på privat konto

Det blev hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante indsætninger på klagerens private bankkonto stammede fra lån fra klagerens far, allerede beskattede midler, eller at beløbene modsvares af tilgodehavender hos selskabet. SKATs opgørelse, der tog højde for tidligere beskatning af manglende lejeindtægter, blev tiltrådt. Klageren var skattepligtig af de kontante indsætninger som yderligere løn.

Tidligere skønsmæssig forhøjelse

Da Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende de konkrete forhøjelser, var grundlaget for den tidligere skønsmæssige forhøjelse af klagerens privatforbrug ændret. Da de konkrete forhøjelser oversteg den oprindelige skønsmæssige ansættelse, skulle klagerens skatteansættelse nedsættes med det tilsvarende beløb.