Tilbudsgiver fik medhold i krav om erstatning for tilbudsudgifter grundet ordregivers udbudsfejl

Sagen omhandler et erstatningskrav fra Sahva A/S mod Odense Kommune for afholdte udgifter til udarbejdelse af et tilbud. Kravet blev fremsat, efter at Klagenævnet for Udbud i en tidligere kendelse havde fastslået, at kommunen havde begået en række alvorlige fejl i udbudsprocessen, hvorefter kommunen annullerede den pågældende delaftale.

Sahva A/S krævede 17.125 kr. i erstatning for negativ kontraktsinteresse, dækkende lønudgifter og trykomkostninger. Kommunen bestred ikke beløbets størrelse, men afviste erstatningsansvar.

De tidligere konstaterede udbudsfejl

Klagenævnet havde i en kendelse af 15. januar 2009 fastslået, at Odense Kommune havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne i Udbudsdirektivets artikel 2 på flere punkter. De væsentligste fejl inkluderede:

• Vildledende angivelse af antallet af rammeaftaler, der ville blive indgået.
• Ændring af starttidspunktet for kontrakten efter offentliggørelse.
• Utilstrækkelig og mangelfuld beskrivelse af de udbudte produkter.
• Anvendelse af ulovlige og ukendte underkriterier i tilbudsevalueringen, herunder inddragelse af udvælgelseskriterier som tildelingskriterier inden for økonomi, service, kvalitet, levering og miljø.

Parternes argumentation

Klageren anførte, at der var en klar årsagsforbindelse mellem kommunens fejl og de afholdte udgifter, da de ikke ville have afgivet tilbud, hvis de havde kendt til de ulovlige forhold og den efterfølgende annullation.

Indklagede (Odense Kommune) anerkendte, at der var begået graverende fejl, men argumenterede for, at der ikke var årsagssammenhæng. Kommunen mente, at klageren som professionel tilbudsgiver burde have opdaget fejlene i udbudsmaterialet og gjort indsigelse. Desuden hævdede kommunen, at klagerens tilbud var ukonditionsmæssigt og alligevel skulle have været afvist.

Klagenævnet for Udbud fandt, at Odense Kommune var erstatningsansvarlig for de afholdte tilbudsomkostninger. Nævnet lagde til grund, at ansvarsgrundlaget skulle bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og at de konstaterede overtrædelser af udbudsreglerne ikke var af bagatelagtig karakter.

Vurdering af årsagssammenhæng

Klagenævnet foretog en differentieret vurdering af klagerens kendskab til fejlene. Nævnet fandt, at klageren burde have været bekendt med visse fejl, der fremgik direkte af udbudsbetingelserne. Dog kunne klageren ikke forventes at have kendskab til, at kommunen ville anvende en ulovlig evalueringsmodel og uretmæssige delkriterier (påstand 5-9). Klagenævnet konkluderede, at det var overvejende sandsynligt, at klageren ville have undladt at afgive tilbud, hvis de havde vidst, at evalueringen ikke ville foregå lovligt. Dermed var der årsagsforbindelse mellem de ansvarspådragende fejl og klagerens tab.